Derimod var tyrkerne ikke helt så glade, selv om de fik en dato for deres optagelsesforhandlinger. Det blev 1. januar 2005 - 2 år senere end ønsket - og datoen er stadig betinget af, at de igangsatte politiske, demokratiske reformer fortsætter som planlagt. USA's præsident George Bush havde lagt stærkt pres på EU og det danske formandskab for at opfylde Tyrkiets krav.
Heller i spørgsmålet om Cyperns deling blev løst - selv om det en overgang så ud til det. Det haster med at få en løsning, så den tyrkiske og græske del af øen kan optræde med fælles repræsentation. Da Cypern er blandt de 10 ansøgere vil det betyde, at hvis FN ikke får en aftale i stand, så kommer EU's grænse til at gå tværs over øen. Forhandlingerne fortsætter dog - de er ikke brudt sammen.
Fogh: "Our new Europe is born"
Ved 22-tiden stillede EU's topledere sammen med de nye lande op til det
traditionelle "familiebillede." Helt udsædvanligt holdt Anders Fogh
Rasmussen en lille tale på engelsk. Han sagde bl.a. at det i dag
virkelig var en historisk dag for Europa og hele verden. I 1989
besluttede befolkningerne i Østeuropa at rive murene ned og nu havde man
gjort arbejdet færdig. Europas splittelse, som Muren i Berlin
repræsenterede er helet, sagde han, og et mørkt og blodigt kapitel i
Europas historie var slut. Europas befolkninger kunne se frem til en
frem med frihed, fremgang - fred! Han sluttede med ordene "Our new
Europa is born!"
Fredelige demonstrationer
Der er indtil her i aften ikke rapporteret om voldelige episoder i
forbindelse med de talrige demonstrationer i mod (og en enkelt for) EU,
EU's udvidelse og globalisering. Organisationen, der kalder sig
"Globale Rødder" havde annonceret et "ulydighedsdøgn", der startede ved
midnat. En kombination af kraftig tilstedeværelse af mobilt politi og et
bevidst valg fra organisationens side om at undgå vold som i Genova og
Göteborg har været en succes - [Også selv om demonstrationernes budskab måske
stadig ikke kommer ud over de gamle, velkendte slagord, når talsmænd og
deltagere kommer til orde.]
Højdepunktet kom, da den store demonstration, der startede i København nåede ud til Bella Centeret. Formålet var at "trænge så langt som muligt" igennem afspærringerne omkring topmødet. Da demonstrationen til fods nåede frem, var afspæringen markeret med udspændt advarselstape - men ingen mur af betjente. De opholdt sig afventende et par hundrede meter længere væk. På trods af advarsler fra politiets højtalere trængte demonstranterne igennem afspæringen, men de forreste rakte pludselig hænderne op og annoncerede, at de stoppede - for målet var nået. Derefter opløste de demonstrationen, og politiet åbnede for, at de kunne vende hjem til København via den nye Metro-station, der ligger i forbindelse med Bella Centeret. Den har ellers af sikkerhedshensyn været lukket i topmødedagene. Bagefter blev det også klart, at repræsentanter for Globale Rødder og politiet havde talt med hinanden på forhånd, og at det havde udviklet sig fuldstændigt som begge parter havde ønsket.
Nogle rygter cirkulerede i medier her til aften, at man havde planlagt en besættelse af Flådestation Holmen og Integrationsministeriet. Om det blev opgivet på grund af den stærke tilstedeværelse af politi, eller om det blot var ønsketænkning hos nogle, fremgår ikke. Der har været meget kontrol af borgere i den indre by, hvor man er blevet stoppet og bedt om at legitimere sig. Nogle repræsentanter for protestbevægelserne taler om "ren chikane." 2 tyskere blev i dag afvist ved den dansk-tyske grænse, efter en bus med tyske aktivister blev standset i Frøslev
Enkelte var slet ikke begejstrede over de mange politifolk. I hvert fald ikke den unge mand, der troede han kunne score en ghettoblaster ved at knuse ruden til radionforretning i går. Han valgt at gøre det mens politiets indsatsvogne kørte forbi. Han blev arresteret af en meget stor politistyrke i kampuniformer!
Internetudbyder ransaget
Den lille internetudbyder, CatPipe, blev tidlige i morges ransaget af
en større politistyrke med dommerkendelser. CatPipe's systemer blev
brugt som hostvirksomhed for en hjemmeside, "ulydighed.dk," hvorfra der
i tirsdag blev udsendt en opfordring til at overbelaste den officiel
formansskabshjemmeside, www.eu2002.dk. Der blev opfordret til et såkaldt
Denial-of-Service angreb, men de lovede redskaber hertil udeblev. CatPipe
lukkede for de problematiske sider med det samme, og det lykkedes firmaets
medarbejdere at hindre en konfiskation af servere og arbejdspladser. For
at beskytte firmaets store kunder, udleverede CatPipe alle de filer,
som politiet ønskede, herunder specifikt logfilerne for webserverne.
[Firmaet er et konsulentfirma, der tilbyder kunder og privatpersoner webserverplads på favorable vilkår. Firmaets direktør er den tidligere formand for fagforeningen Prosa, Peter Christensen. Han bemærkede til TV2 Lorry, at internetudbydere i Danmark nu åbenbart er ansvarlige for indhold, som kunder lægger ud på virksomhedens servere. ComputerWorld kan desuden berettet, at der ikke blev noget væsentlig angreb mod www.eu2002.dk. Tilgengæld blev "ulydighed.dk" selv udsat for et DoS-angreb, angiveligt begået af en hacker, der ville give "ulydighed.dk" en "lærestreg."]
Ingen spritrazziaer
Mens hver 2. danske betjent nu arbejder med sikkerhed omkring
EU-topmødet, så er der fuld gang i danskernes julefrokoster.
Mandskabsmanglen betyder, at der ikke er systematiske spritrazziaer -
heller ikke uden for København.
Dagen konkurs
Selskabet bag den nye avis Dagen, som gik i betalingsstandsning for en
uge siden efter blot 6 ugers udgivelse, indgav i dag konkursbegæring.
Der arbejdes stadig på en rekonstruktion eller en vi derførelse, men der
er ikke penge nok i selskabet til at opretholde betalingsstandsningen.
Avisens grundlægger, iværksætteren Peter Linck, er ude af billedet,
efter at han er blevet voldsomt kritiseret af medarbejderne.
[Nyheder alligevel]
[Familiearrangementet er blevet udsat til lørdag, så der var
alligevel tid til at skrive nyhederne i dag fredag. /Leif]
I den anden semifinale vandt Sverige over Rusland, med 7-5.
EM finder sted i Grindelwald i Schweiz.
SVØMNING: EM på kortbane
Torsdag vandt Mette Jacobsen sølv i 200 butterfly, i tiden 2m 8,30s.
Vinder blev Eva Riszlov, Ungarn.
I dag fredag vandt Jacob Carstensen, Esbjerg, sølv i 400 individuel medley, i tiden 4m 7,44s, efter Alessio Boggiatto, Italien.
Dette EM finder sted i Riesa, Tyskland.
TENNIS: Dyrberg tilbage
Den bedste, kvindelige danske tennisspiller, Eva Dyrberg, havde ellers
besluttet sig for at elitetennis var slut til fordel for medicinstudiet.
Men studiet starter først til foråret - og hendes rangslisteplacering
som nr. 102 giver en adgangsbillet til Australien Open i januar. Så nu
har hun besluttet at tage den turnering med, inden solokarrieren
indstilles. Eva Dyrberg fortsætter dog på kvindelandsholdet i Fed Cup
turneringen.
Vejret
Lidt spredt sol, men ellers mest overskyet. Til aften over København og
Nordsjælland. Temperaturer mellem -4 og +2 graders varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4256 DKK, 1GBP 11,5215 DKK, 1USD 7,2650 DKK 100JPY 5,9663 DKK, 1AUD 4,1139 DKK, 1CHF 5,0282 DKK 1CAD 4,6725 DKK, 1NZD 3,7229 DKK, 1SEK 0,8142 DKK 1NOK 1,0131 DKK, 100ISK 8,74 DKK 1SGD 4,1565 DKK, 1HKD 0,9316 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 163,92 -1,44 KFX (mest omsatte aktier): 200,53 -1,90 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 171,93 -1,25 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)