Politi slap for bøder
Politiet i Århus er blevet ramt af en bemærkelsesværdig skandale. Fartglade
bilister er rasende, efter at politichefen i Århus, Jørgen Illum, har
afsløret en nu tidligere leder af Århus politis fartkontrol. Chefen blev
forflyttet, da politimesteren fandt ud af, at 5 betjente, der var blevet
fanget i politiets nye, elektroniske fotofælde på Grenåvej i Århus, slap
for bøder. Selv om betjentene overtrådte hastighedsgrænserne på vej hjem
fra arbejde, så forsvandt beviserne, da betjentene henvendte sig til
afdelingslederen. Han er nu forflyttet til en lavere stilling i Århus
Nærpoliti. Ikke blot politimesteren er forarget - også fællestillidsmanden
for Århus Politi, Claus Hartmann, tager skarpt afstand fra kollegernes
adfærd. Sagen er nu overgivet til Statsadvokaten for Viborg, der skal
efterforske for et evt. retsligt efterspil.
Sakajav fortsat fængslet
Københavns Byret forlængede i dag fængslingen af vicepræsident Akhmed
Sakajev fra den tjetjenske eksilregering. Fængslingen blev forlænget i 9
dage, selv om anklageren havde ønsket 14 dage. Dommeren lagde vægt på, at
sidste frist for yderligere russisk materiale var 30. november, og så burde
justitsministeriet kunne afgøre på 5 dage, om der er basis for yderligere
efterforskning eller udlevering. Dommeren lukkede igen dørene, så Akhmed
Sakajev fik heller ikke denne gang lov til offentligt at forholde sig til
anklagerne. De russiske myndigheder har forlængst offentliggjort anklager
og bevismateriale i russiske medier og på internet (på russisk!).
Nyt sparetip: Tvangsbortadoptering
7 vestjyske kommuner har i et fælle brev bedt regeringen om at få lempet
reglerne for tvangsfjernelse af børn. En lempelse vil betyde, at det bliver
lettere at afslutte tvangfjernelser. De tvangsfjernede børn bliver
simpelthen bortadopteret. I dag er det uhyre sjældent, at børn
tvangsadopteres. Der er i gennemsnit kun 3 tilfælde om året. Men en
familiepleje af et tvangsfjernet barn koster kommunen ca. 200.000 DKK om
året pr. barn. Hvis man adopterer barnet væk, skal kommunen kun betale
børnepenge.
Oliefidus
Landets store olieselskaber er blevet snydt af et lille piratselskab, der i
øjeblikket efterforskes af politiet. Selskabets ene ejer har aflagt
tilståelse om, hvordan man har købt store mængder olie uden at betale
råolieafgift. Fidusen var simpelthen at få selskaberne til at levere olien
i en fiskekutter under påskud af, at skibet skulle sejle internationalt.
Det er såkaldt bunker-olie, og det er afgiftsfrit. Men når oliebilerne var
væk, pumpede selskabet olien op og solgte den videre til private ejere af
oliefyr. Det er olieselskabernes ansvar at dokumentere, at olien vitterlig
skal bruges som bunker-olie. Nogle af selskaberne har krævet en
underskreven erklæring af "kaptajnen," men uden at undersøge om personen er
ægte - andre har end ikke krævet den dokumentation. Told & Skat vil nu
gennemgå de olieselskaber, der har levet til fiskekutteren.
Danskere beskudt i Afghanistan
Ingen kom noget til, men 38 danske soldater i en lejr ved Kabul måtte sidde
5 timer i beskyttelsesrum, mens i alt 7 raketter blev affyret mod lejren.
En amerikansk lejr i nærheden blev også beskudt. I følge amerikanerne var
det undvegne Taliban-krigere, der stod bag raketangrebet.
[Uregelmæssigheder - og en undskyldning]
[Forholdene er ikke optimale for internet adgang her i Århus - men
jeg vil beklage, at jeg brugte ordet "provinsen" til at betegne alt,
der er væk fra redaktionens sædvanlige udstyr i Brønshøj. Men det er et
problem i Danmark, at hoteller endnu ikke har billig internetopkopling
- hverken faste stik eller via telefon. På et ellers ganske udemærket
lavprishotel her (Cab-Inn Århus) koster alm. telefon 3 kr/minuttet.
Et besøg hos TeleDanmarks flotte hi-tec Boomtown Internet Cafe (på den
anden side af Åboulevarden) er billigt (25 DKK/timen) - Men man kun
surfe browser, spille spil, chatte eller skrive Word 2000 dokumenter -
En simpel telnet-opkobling er udelukket! Heldigvis er opgaven her
i en Open Source orienter IT-virksomhed - så herfra sender
og færdigredigerer jeg uden problemer. /Leif]
Herresingle var ikke en af dem
Antti Wiitikko, FIN - Thomas Kurien, IND 15-7, 15-8Her var den store overraskelse, at selv om 10 ud af 15 højest placerede englændere var med - så var der ingen, der nåede finalen.
Sidste års vinder, Christine B. Sørensen var ikke med - og uden Tine Høy, var kun Tine Rasmussen til at repræsentere de danske farver:
Yuki Shimada, JPN - Tine Rasmussen, DEN (3-4) 11-9, 8-11, 11-3Tine var IKKE tilfreds med sin finaleindsats, sagde hun til DilleSport UK efter kampen. [Yuki Shimada er nr. 230 på IBF's verdensrangliste og Tine Rasmussen er nr 47.]
Der var 2 danske herredoubler med i hovedturneringen. Det var der også i finalen:
Jesper Larsen/Jesper Christensen, DEN - Tommy Sørensen/Jesper Thomsen, DEN (2) 15-6, 15-9
Damedouble havde værterne med:
Kirsteen McEwan/Yuan Wemyss, SCO - Nicole Grether/Juliane Schenk, GER w.o.Kinesiskfødte Yuan Wemyss genvandt titlen, selv om hendes sædvanlige partner, Sandra Watts måtte stå udenfor i år p.g.a. skader.
Mixeddouble havde englændere med. Der var ingen overraskelser i finalen, jvf. seedningen (Seedninger er i parantes)
Robert Blair/Natalie Munt, ENG (1) - Nickolai Zuev/Marina Yakusheva RUS (2) 6-11, 13-12, 11-9Det var også Robert Blair/Natalie Munt, der vandt sidste år.
Alle resultaterne er på adressen:
http://www.scotbadminton.demon.co.uk/2002scottishintchamps.htm
(lørdag) Brøndby - Farum 7-1 (søndag) AB - AGF 3-1 OB - FC Midtjylland 1-0 Silkeborg - Køge 3-4 Viborg - Esbjerg 4-1 AaB - FCK 1-1
(lørdag) Kolding - Tvis 36-19 FCK - Slagelse 23-31 (søndag) GOG - Randers 22-21
(lørdag) FCK - GOG 23-28 Aalborg - Ajax-Farum 26-22 (søndag) Fredericia - Skjern 21-29 Tvis - Bjerringbro 26-26
(søndag) Herlev - Esbjerg 3-1 Rødovre - Frederikshavn 4-0 Herning - Aalborg 1-2 (tirsdag) Vojens - Hvidovre 4-2
Vejret
Weekenden og ugens første to dage var grå og fugtige - med både tåge og
en hel del regn mandag.
Finansmarkederne
Ikke tilgængelige for redaktionen i dag
Ikke tilgængelige for redaktionen i dag