fredag, 25. oktober 2002 23:44 (CEST)


EU udvidelse i gang

Det lykkedes den danske regering som formand for EU at få især Frankrig og Tyskland til at blive enige om de fremtidige budgetrammer. Det har været en af de væsentlige anstødsstene for udvidelsen af EU med 10 lande fra Østeuropa. Meget kan stadig gå galt, men det ser ud til, at man på det sidste EU-topmøde til december i København officielt kan igangsætte optagelsesprocessen - således som det har været denne og de forrige regeringers mål de sidste mange år. Regeringen og Anders Fogh Rasmussen (V) høstede meget ros for dagens resultater, selv om der i flere timer herskede forvirring om, hvorvidt der var en aftale eller ej.



Ingen danskere blandt gidsler

Det forlød i nogle medier i går aftes, at der var to danskere blandt gidslerne i Moskva. Det er ikke rigtigt. Der er ungt russisk ægtepar, som har midlertidig ophold i Danmark, blandt de 6 - 800 gidsler, som tjetjenske terrorister har taget til fange på et af Moskva's mest populære teatre. Ægteparret, der begge forsker på Århus Universitet, var på besøg hos forældrene, sammen med deres to børn på 2 og 4 år, da de ville se en berømt musical.

Den planlagte fredskonference om Tjetjenien bliver gennemført, siger de danske arrangører. Det sker på trods af officielle henstillinger fra den russiske regering og forældre til det russiske forskerægtepar. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har svaret på den russiske regeringshenvendelse og forklarer, at den danske regering ikke kan blande sig i et privat arrangement.



Færre men bedre kunstnere

Alle Folketingets partier står bag et forlig om de kunstneriske uddannelser i Danmark, som kom på plads i dag. Enhedslisten har dog ikke endeligt taget stilling endnu. Forliget giver flere penge til de videregående uddannelser i de kunstneriske discipliner. Det er uddannelserne til arkitekt, designer, billedkunstner, musik, film, teater, dans og - konservering Den samlede bevilling bliver på 265 mill. DKK - heraf er 170 mill. DKK planlagte besparelser, der nu opgives. Der skal optages færre studerende på uddannelserne, og derfor bliver der flere midler til forskning og IT. Især arkitektuddannelserne mangler avanceret IT-udstyr. Der skal også satses på mere internationalt samarbejde, ligesom der skal skabes en tættere kontakt til erhvervslivet. Skolerne fritages også for taxameterprincippet, d.v.s. at skolerne får penge i forhold til antallet af studerende. Forliget dækker flere år.



Forbrugerforlig

Alle partier stod også bag et forbrugerforlig, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fik i land i dag. Forliget er ikke så omfattende. Det sikrer blot 7 mill. DKK mere til at styrke forbrugerpolitikken. De 7 mill. DKK er ikke øremærket, og regeringen pålægges at komme med et forslag til fordeling senere i år.



Telia fyrer også i Danmark

Den svenskejede telekoncern Telia er kommet ud med et katastroferegnskab også i Danmark, skriver ComputerWorld Danmark i dag. Den samlede koncern tabte 8,2 mia DKK, og en stor del af tabet kommer fra Danmark. Alene værdien af det danske fastnet er nedskrevet med 2,5 mia. DKK. Heller ikke internetjenester går særlig godt, mens mobiltjenester klarer sig nogenlunde. Der er ikke aflagt særskilt regnskab for de danske aktiviteter, men ledelsen i Danmark sagde i dag at fastnet-aktiviteterne skal reduceres kraftigt - og en stor del af de 540 medarbejdere, der arbejder med fastnet, skal fyres. Hvem og hvor mange besluttes i løbet af ugen.



Frosne bøger

I dag ankom 2 frysevogne til Esbjerg fra Tjekkiets hovedstad Prag. I vognene er der noget, man normalt ikke ser i kølebiler - 35.000 nedfrosne bøger, fordelt på 31 paller. Det er kostbare, bevaringsværdige bøger fra Prags Arkæologiske Institut. Instituttets bogsamling på 70.000 bøger blev sat under vand i forbindelse med sommerens voldsomme oversvømmelser i Midteuropa. Da direktøren for Struer Museum, Torben Holm, så, hvordan den danske bereskabsstyrelse sendt hjælp, fik han den idet at man kunne gøre det samme. Og da man i Ringkøbing og Ribe Amter har et fælles konserveringsvirksomhed, der netop specialiserer sig i vandskadede bøger, var ideen oplagt, fortæller DR. Siden har man arbejdet med at skaffe midler og tilladelser, samt organisere det omfattende arbejde. Og det er man nu klar til, efter 3 måneder. Bøgerne har siden oversvømmelsen været opbevaret i et frysehus uden for Prag.



Danske Nyheder censureret!

[Jeg ved ikke om det var historien om Anders Møller, om Folketingets behandling af ophavsretsloven eller om advarslen mod rejser til et land, der af og til forbindes med misbrug af mindreårige - men gårsdagens nyhedsudsendelse triggede altså et censur-program. Hvis beskeden til redaktionen er korrekt, så har to læsere hos DFDS Transport (US), Inc [Firmanavn fundet via domæne-opslag] ikke fået gårsdagens nyheder, fordi de er i strid med virksomhedens "Anti-Offencive Policy" - og ebrevet er blevet "Quarantined!" Censorprogrammet identificerer sig som Trend SMEX Content Filter eller ScanMail. En svenskejet biotek-virksomhed i USA afviste brevet på mistanke om spam - her var der dog oplysninger nok til at kontakte modtageren og den ansvarlige.

Det er måske på sin plads her at slå fast, at redaktionen ikke har nogen mulighed for at sikre sig mod dårligt censurprogrammel eller bureaukratiske "corporate policies." I disse moderne "Big Brother" organisationer bør man som læser sikre sig, at man må modtage e-post på sprog, censorerne - elektroniske eller menneskelige - ikke forstår. Og måske især gøre sig klart, hvad konsekvenserne vil blive, hvis censorerne finder "noget." Det er ikke nogen spøg: Jeg husker, da jeg kom et en ny afdeling i en meget stor, og sikkerhedsbevidst organisation, som jeg havde været ansat i nogen tid. Jeg fik en ny PC og dagen efter triggede den en virusalarm! "Heldigvis" viste det sig, at det var en konfigurationsfejl - den opstod altid når en NY PC blev booted anden gang med viruscheck - Det var bare så længe siden, at nogen havde lavet en ny PC. Men indtil det blev bevist, var man i "karantæne..."]



Sidste SAS-fly til Grønland

I dag var det sidste gang, at SAS havde en direkte flyforbindelse mellem København og Grønland. SAS startede flyvningerne på Grønland 2. maj 1949. Det er primært konkurrence fra Air Greenland, der har gjort SAS-ruten urentabel.


DilleSport


BADMINTON: Rutac Dutch Open 2002

Sent i går aftes (2. runder) og dagens 1/4-finaler.

Herresingle - 1/4-finale runde

  Anders Boesen, DEN
    - Abhim Shyam Gupta, IND
        15-1, 6-15, 15-1

  Dicky Palyama, NED
    - Kasper Ødum, DEN
        15-3, 13-15, 17-15

Herredouble - 2. runde (torsdag)

  Yim Bang Eun/Kim Yong Hyun, KOR
    - Jesper Larsen/Jesper Christensen, DEN
        15-7, 8-15, 15-13

  Michael Søgaard/Jim Laugesen, DEN
    - Chew Choong Eng/Chang Chong Ming, MAS
        15-4, 13-15, 15-8

  Michael Lamp/Mathias Boe, DEN
    - Manue Dubrull/Mihail Popov, FRA
        11-15, 15-1, 15-5

  Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
    - Thomas Laybourn/Peter Steffensen, DEN
        15-6, 15-3

Herredouble - 1/4-finale

  Michael Søgaard/Jim Laugesen, DEN
    - Michal Logosz/Robert Mateusiak, POL
        17-15, 15-12

  Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
    - Michael Lamp/Mathias Boe, DEN
        15-9, 15-9
Danskerne mødes i morgen i 1/2-finalen.

Damedouble - 2. runde (torsdag)

  Lene Mørk Christiansen/Helle Nielsen, DEN
    - Charmaine Reid/Helen Nichosl, CAN
        8-11, 11-0, 11-3

  Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen, DEN
    - Aileen Roessler/Sandra Marinello, GER
        11-3, 11-1

Damedouble - 1/4-finaler

  Lene Mørk Christiansen/Helle Nielsen, DEN
    - Johanna Persson/Elin Bergblom, SWE
        11-13, 11-9, 11-7

  Rikke Olsen/Ann-Lou Jørgensen, DEN
    - Hwang Yu Mi/Lee Hyo Jung
        11-6, 13-10
Den nye danske damedouble klarer sig fint i deres første større turnering.

Mixeddouble - 2. runde (torsdag)

  Jonas Rasmussen/Rikke Olsen, DEN
    - Tijs Creemers/Lonneke Janssen, NED
        11-4, 11-1

  Ha Tae Kwon/Hwang Yu Mi, KOR
    - Mathias Boe/Majken Vange, DEN
        11-6, 11-3

  Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen, DEN
    - Ian Palathorpe/Ella Tripp
        11-4, 11-9

Mixeddouble - 1/4-finaler

  Jonas Rasmussen/Rikke Olsen, DEN
    - Fredrik Bergström/Jenny Karlsson, SWE
        11-7, 11-1

  Ha Tae Kwon/Hwang Yu Mi, KOR
    - Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen, DEN
        11-9, 13-12

Officielle resultater:

http://www.toernooi.nl/sport/draws.asp?id=3025

[Nogen har med rettet betegnet brugen af disse websider, som "at surfe i gummi." Et skift til Opera-browseren betød en voldsom forbedring af svartiderne.]



HÅNDBOLD: e-Boks Challenge

En 4-nationers turnering i 3 forskellige jyske byer, der fungerer som træning op til EM i Danmark til december.

(fredag)    Jugoslavien - Rusland          25-24
            Danmark - Tyskland             28-20
Tyskerne lagde ellers stærkt ud og førte 4-8 i 1. halvleg. Dansk topskcorer blev Winnie Mølgaard, som kom med på holdet i sidste øjeblik. Hun scorede 9 mål - 4 på straffe - og var sammen med målvogter Rikke Poulsen Schmidt årsagen til den danske sejr.



ISHOCKEY: Superisligaen

(fredag)    Herlev - rungsted              1-2
            Frederikshavn - Aalborg        2-3
            Rødovre - Hvidovre             3-1



Vejret

Dagen startede solrig, men efterhånden kom skyer og endelig udbredt regn ind fra vest til Jylland. Temperaturer op til mellem 9 - 11 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4315 DKK,   1GBP     11,8223 DKK,   1USD      7,6119 DKK
100JPY     6,1311 DKK,   1AUD      4,2292 DKK,   1CHF      5,0682 DKK   
1CAD       4,8645 DKK,   1NZD      3,7056 DKK,   1SEK      0,8141 DKK
1NOK       1,0100 DKK,   100ISK    8,56   DKK  
1SGD       4,2867 DKK,   1HKD      0,9760 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Bemærk at EUR og USD har byttet plads! Det sker for at reducere fejlmuligheden

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   164,54 +0,18   KFX (mest omsatte aktier): 199,42 +0,44
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    159,49 -2,77
                            Pr. 31/12                  380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)