onsdag, 23. oktober 2002 23:50 (CEST)


[Ingen Nyheder Tirsdag]

[På grund af kursusforberedelse var der ikke tid til at skrive nyhederne i går tirsdag.]



Advarsel mod Thailand

Det danske Udenrigsministerium har i dag udsendt advarsel alle danskere om, at der er forhøjet risiko for et terrorangreb i Thailand. Ministeriet opfordrer alle danskere, der opholder sig i Thailand, til at udvise den allerstørste agtpågivenhed. Advarslerne gælder offentlige steder, hvor der opholder sig mange vesterlændinge - barer, restauranter, osv. Lokaliteterne Phuket og Patong er særligt udsatte. Skoler med internationale - specielt britiske - elever kræver også særlig opmærksomhed.



2 identificeret på Bali

2 af de 3 unge kvinder, der var savnet efter terrorbomben på Bali forrige weekend er nu blevet identificeret blandt ofrene. Det drejer sig om en 19-årig kvinde fra Skibby og en 22-årig kvinde fra Holstebro. De er blevet identificeret på basis af tandkort, som det svenske specialhold har medbragt fra Danmark. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtalte sin medfølelse med ofrenes familie og slægtninge, og han udtrykte også afsky for terrorhandlingen. "Foragten for menneskeliv er helt ubegribelig," sagde statsministeren ved et pressemøde i dag.



Storebæltstunnel stoppet

For første gang siden åbningen blev begge tunnelrør under Storebælt i dag lukket på grund af en ulykke i tunnelen. Tidlig i morges stoppede et godstog nede i det ene rør, efter at have revet 800 meter køreledning ned. Ingen kom noget til, men da redningspersonalet kom frem bemærkede man væske dryp fra en kemikalietankvogn. Det udløste storalarm, og medførte stop for al togtrafik gennem tunnelen. Passagerer måtte skifte til bus i Nyborg og Korsør og passere bæltet over broen. Der dog ikke nogen farligt udslip - formentlig var der tale om kondensvand, og det ene tunnelrør åbnede igen. Et par timer senere gik alarmen igen, da følere i tunnelen detekterede klordampe. Det var også en falsk alarm, og røret forblev kun lukket en time. Skaderne på strømforsyningen i det tunnelrør, hvor godstoget stoppede er meget omfattende - normal drift ventes tidligst i gang igen på søndag.



Smalt trafikforlig

Kun Dansk Folkeparti kunne blive enig med regeringen om en ny trafikpolitik til 3 mia. DKK i perioden 2004 - 2008. Af dette beløb er 1,5 mia. DKK penge, der skal bruges til forbedre statsvejen - primært motorvejene i Danmark. Hvor de 1,5 mia. DKK kommer fra staten, så stammer den anden halvdel, som skal få togene til at køre til tiden, fra det tilskud på 360 mill. DKK om året, der i dag gives til at nedsætte billetpriserne for kollektiv trafik. Med uændret aktivitet betyder bortfaldet af støtten 10% højere billetpriser. Men flere trafikselskaber siger, at de i stedet vil nedlægge ruter i tyndt befolkede områder. Trafikminister Flemming Hansen (K) siger, at støtte på 360 mill. DKK ikke har fået flere til at tage de offentlige transportmidler - og han er sikker på, at en højere pris heller ikke får færre til at tage bus og tog. I DR-TVA afviste ministeren skarpt, at man kunne betragte prisstigninger som skattestigninger og dermed i modstrid med regeringens politik: Hvordan bortfaldet af støttekroner skulle håndteres er op til de amtslige trafikselskaber, slog han fast.

Flemming Hansen siger også, at det vigtigste problem med togtrafikken i dag er at få togene til at køre præcist. I dag kører DSB til tiden 93% af tiden, og direkte Keld Sengeløv, DSB, skønner, at man kan komme op på 95% med forbedringer i skinnenettet. Han glæder sig over forliget.



Dom i røverisag

[Tirsdag] I går faldt der domme i Danmarkshistoriens største røverisag. 6 personer var tiltalt i forbindelse med to røverier med et samlet udbytte på 49 mill. DKK. Det ene røveri skete mod en postbil ved Hillerød og det andet var bortførelsen af en pengetransport i Glostrup. Den ene hovedtiltalte i sagen havde skaffet sig arbejde som chauffør på pengetransporten. Kun 2 ud af de 49 mill. DKK er fundet. De blev fundet nedstøbt i et badehus, ejet af en af de tiltalte. Han fik 2 års fængsel for det. En anden mand fik 1 1/2 år for vold og ulovlig våbenbesiddelse. En 3. mand fik 5 år for deltagelse i det ene røveri - og endelig fik 3 lovens maksimumstraf for røveri - 10 års fængsel.



9. gale ko

Der er fundet et nyt tilfælde af BSE - populært kendt som kogalskab - hos en ko på en gård ved Farsø i Nordjylland. Det er det 9. tilfælde hos en dansk født ko i Danmark - og det 3. i år. Koen var død og sendt til destruktion, men tilfældet blev opdaget fordi der tages prøver af alt. Besætningen i Farsø har været i karantæne siden mistanken om stod for et par uger siden og skal nu slås ned.



Sexchikanesag udvikler sig...

Advokaten for folketingspolitiker og byrådsmedlem Anders Møller (tidl. Venstre) åbnede i dag en ny fase i sexchikanesagen. Da det kom frem, at politikerens tidligere sekretær havde indgået et hemmeligt forlig med arbejdsgiveren, partiet Venstre, om erstatning på grund af sexchikane mod sekretæren, trådet Anders Møller ud af partiet, for ikke at tilføje det yderligere skade. Anders Møller blev afsløret for 4 år siden for at belure kvinder, der lå i solarie i Køge Svømmehal. Anders Møller selv er i New York, og hans advokat har håndteret sagen imens. I dag offentliggjorde advokaten på en hjemmeside nogle ytringer, som gjorde det muligt for journalister - og andre interesserede - at finde frem til identiteten (med billede) af den unge kvinde via internettets søgemaskiner.

Betingelsen for at HK gik med til forliget var, at sagen ikke blev offentliggjort, så kvinden kunne komme videre med sit liv. Selv om Anders Møller har underskrevet forliget, så benægter han konsekvent, at han har gjort noget forkert.


DilleSport


BADMINTON: Gade må spare sig

Den lange skadespause har gjort Peter Gade forsigtig. Ved præsentation af et nyt internet-initiativ i dag fortalte Peter Gade DR-TV Sporten, at han ikke længere vil spille opvisningskampe. Han betegner selv sit knæ som svagt, og han er forberedt på, at karrieren kan standse nårsomhelst. I næste uge kommer den første store prøve, når han skal spille Realkredit Danmark Open. Han skal nemlig igennem kvalifikationsrunder - og kommer til at spille 5 kampe på 2 dage, hvis han skal have en chance for komme til 1/8-finalerne.

[DilleSport Special dækker turneringen, der starter næste tirsdag. Adressen er:]

http://www.dillesport.dk/sportspc/dan-op2002/index.php



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(onsdag)    Aalborg - Otterup         28-31
            Bjerringbro - Fredericia  31-21
            GOG - Ajax-Farum          39-17
            Århus - Skjern            26-28
            Helsinge - Kolding        



ISHOCKEY: Superisligaen

(tirsdag)   Aalborg - Odense           0-4



Vejret

To dage med udbredt regn over hele landet. I dag opklaring sidst på dagen. Temperaturer top til mellem 11 - 13 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4319 DKK,   1GBP     11,7724 DKK,   1USD      7,6030 DKK
100JPY     6,1334 DKK,   1AUD      4,2064 DKK,   1CHF      5,0688 DKK   
1CAD       4,8476 DKK,   1NZD      3,6883 DKK,   1SEK      0,8131 DKK
1NOK       1,0041 DKK,   100ISK    8,57   DKK  
1SGD       4,2786 DKK,   1HKD      0,9749 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Bemærk at EUR og USD har byttet plads! Det sker for at reducere fejlmuligheden

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   164,86 -4,73   KFX (mest omsatte aktier): 199,46 -6,39
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    164,28 -1,04
                            Pr. 31/12                  380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)