130 danske turister og de to forbrændte forlod her til aften Bali med et charterfly til Bangkok i Thailand, hvor danske myndigheder har sørget for krisehjælp. De 130 er alle nogle, der har valgt at rejse tilbage med det samme. Der var et par hundrede danske turister på øen, da eksplosionen indtraf.
Det danske Udenrigsministerium har udsendt en advarsel mod at rejse til Indonesien og Bali. Det sker efter indstilling fra den danske repræsentation i Djakarta. Det er bl.a. fordi øens infrastruktur er hårdt ramt. F.eks. er sygehusene på Bali voldsomt overbelastede efter ulykken, så man kan ikke regne med at blive behandlet for almindelige sygdomme. Danske rejsebureauer er begyndt at aflyse rejser - i hvert fald resten af året.
[I følge DR's korrespondent på Bali, Kim Fogh, så er de lokale beboere overbevist om, at Al Queda står bag. De påpeger, at eksplosionen skete 1 år, 1 måned og 1 dag efter 11. september. Indonesien har været kritiseret af USA og nabostaterne for ikke at have slået ned på muslimske ekstremister. Bali er et af de få områder i Indonesien, hvor befolkningsflertallet ikke er muslimer.]
DF: Væk med racisme-paragraf!
Dansk Folkeparti har sat ønsket om at få fjernet straffelovens paragraf
266B, den såkaldte "racismeparagraf." 4 medlemmer af Dansk Folkepartis
Ungdom blev i sidste uge dømt betingede straffe for at havde lavet
plakater, der satte lighedstegn mellem koranen, massevoldtægter og drab.
3 andre medlemmer af Dansk Folkeparti, herunder europaparlamentariker
Mogens Camre, er ved at blive sigtet for lignende udtalelser.
I følge partiets næstformand, Peter Skaarup, er kravet om en fjernelse
et af Dansk Folkepartis betingelser for at støtte næste års finanslov.
Retspolitisk ordfører Birthe Rønn Hornbech (V) er dog ubetinget imod,
selv om andre Venstre-folk er parat til at diskutere. Hun siger, at
"Racismeparagraffen" uanset kvaliteten iøvrigt ikke kan afskaffes uden at
krænke internationale konventioner. Så skal den nemlig erstattes af
noget andet, og hvis det sker i den korte tid, der er til
finanslovsforhandlinger, så bliver det lovsjusk.
DF: Støt USA mod Irak
På Dansk Folkepartis landsmøde i weekenden udtalte man ubetinget støtte
til USA's kamp mod international terrorisme og mod Irak. Dansk
Folkeparti er parat "til at gå hele vejen," som det blev udtrykt.
Europaparlamentariker Mogens Camre sagde, at Danmark som medlem af NATO
er forpligtet til at bekæmpe terrorisme overaldt i verden. Der er to
slags mennesker - dem, der tror på at Saddam Hussein kan væltes med
ord og "os, der ved at vores kultur ikke overlever, hvis vi ikke slås
for den!"
Partiet havde inviteret Israels ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, til at være landsmødets æresgæst. Han takkede for indbydelsen og sagde i følge Politiken bl.a. at "Det er en ære for mig at være inviteret. Det giver Israel en chance for at vise, at vi påskønner Dansk Folkepartis holdning til Israel." Han overværede Pia Kjærsgaards tale, hvori hun bl.a. sagde, at Dansk Folkeparti "i modsætning til andre partier" - stadig "bakker loyalt op om kampen mod terror."
Kommunerne sparer på børn
En gennemgang af de kommunale budgetter, som DR Nyhederne har
gennemført, viser at børnene kommer til at betale for de kommunale
besparelser. Budgetterne skal nu ligge fast, og rammeaftalen mellem
regering, amter og kommuner har fastlagt en marginal vækst. Det har
tvunget kommunerne ud i prioriteringer og det som aktionerende pædagoger
har frygtet er sandt. Der er 3 kommunale områder, som kommunerne har
ansvar for. Det er børneinstitutioner, folkeskoler og ældreomsorg. En ny
nedgang i antallet af børnefødsler har gjort, at mange kommuner har ment
at man kunne spare på institutionerne og flytte midler til ældreplejen,
der også er landspolitikernes fokus for øjeblikket. Men ifølge
DR-Nyheders rundspørge, så er der sparet mere en nedgangen i
fødselstallet lægger op til. Udgifterne pr. barn falder i næsten
halvdelen af alle kommuner.
Løvemord i Zoo
Et forsøg på at skabe en ny løveflok i Københavns Zoologiske have endte
i weekenden med, at en ung hanløve blev dræbt. Haven havde forsøgt at
sætte ham sammen med 2 unge hunner, men det er formodentlig sket for
tidligt. Han var endnu ikke kønsmoden, og tabte magtkampen internt i
gruppen. De to hunner er søskende og født i haven, hvorimod hannen kom
fra Givskud Zoo. Da hannen søndag eftermiddag tog den ene huns mad og
ikke ville lade sig jage væk, kastede begge hunner sig over ham og
dræbte ham.
Zoo overvejer nu hvad man skal gøre. Man vil måske prøve med en ny, ældre og stærkere han. Normalt er det kun hanner, der slås i naturen, og hvor den ene af og til bliver dræbt.
(lørdag) Avedøre - Roskilde 27-25En tæt og spændende kamp, der blev overværet af 1.500 tilskuere på Hvidovre Stadion. Avedøre Monarchs er dermed danske mestre. Avedøre fik dermed også revanche for sidste års Mermaid-bowl nederlag til Roskilde Kings.
Tidligere lørdag blev ungdomsmesterskabet, Junior Bowl, afgjort:
(lørdag) Herlev - Kronborg 30-0Herlev Rebels over Kronborg Knights - Kronborg holder til i Espergærde i Nordsjælland.
Mere om amerikansk fodbold i Danmark - Se Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, DAFF:
http://www.daff.dk/
(søndag) Fortuna Hjørring - OB 2-1 Horsens - FV København 1-4 Skovbakken - Brøndby 2-6 Vejle - B 1921 5-0
(lørdag) Danmark - Luxembourg 2-0Et træner-opgør mellem to at dansk fodbolds gamle stjerner. Den danske landstræner Morten Olsen mod Luxembourgs Allan Simonsen. Allan Simonsen havde forberedt sit stærkt undertippede hold godt, og det varede helt ind i 2. halvleg, før Danmark fik det første mål - og det var straffespark af Jon Dahl Tomasson. Ebbe Sands hovedsstødsmål til 2-0 var fremragende detalje. Danskeren løb mod målet, sprang op i luften og sejlede lige ind i et indlæg fra baglinien. Den 31-årige Peter Skov-Jensen debuterede som landsholdsmålmand. Han stod sikkert og fik meget ros bagefter. Der var ellers ikke meget lave - først efter 14 minutter fik debutante lov til at røre bolden!
HÅNDBOLD: K-Champions League Kvalifikation
Returkamp
(lørdag) Ikast/Bording - Motor Zaporo 27-19En meget spændende kamp. Ikast var bagud med 6 mål fra 1. kamp og havde kun en kneben føring 14-10 efter første halvleg - alligevel gik danskerne videre med en målscore på 46-44.
(søndag) Steaua B - Tvis/Holstebro 21-26Tvis havde et stort forspring med hjemmefra og går videre med målscorer 58-39.
(lørdag) Team Nord - Odense 31-22 Horsens - Tvis/Holstebro 36-18
(søndag) Helsinge - Viborg 34-28 Kolding - Århus 31-31
(lørdag) Rødovre - Herning 4-1 (søndag) Vojens - Herlev 4-5 Frederikshavn - Odense 0-4 Rungsted - Aalborg 3-1
MOTORSPORT: Amerikansk Le Mans
Som ventet vandt Tom Kristensen sammen med makkeren, Rinaldo Capello,
Italien, den amerikanske Le Mans serie. En 8. plads ved den 10. og sidste
afdeling på Road Atlanta, Georgia, ville have været tilstrækkelig -
men det dansk/italienske par slog sejren fast ved også at vinde her.
En anden dansker kom også på podiet. Jan Magnussen har "kun" vundet 2 sejre i serien sammen med David Donahue og David Brabbam i Panoz - og en 7. plads i det sidste løb - men han fik overrakt den prestigefyldte "From The Fans Award."
SEJLSPORT: Americas Cup Kvalifikation
Den skandinaviske Victory Challenge udfordring til Americas Cup løb ind
i en række nederlag i slutningen af sidste uge under den danske
OL-guldvinder Jesper Bank. Efter 3 nederlag blev Jesper Bank lørdag
udskiftet som skipper med svenskeren Magnus Holmberg. Det blev desværre
ikke bedre - Victory Challenge tabte stort til amerikanske Oracle natten
i mandagesn sejlads. Båden ligger på en 7. plads nu, men de 8 bedste går
til 1/4-finalerne i denne såkaldte Louis Vuitton Cup, der gælder retten
til at udfordre New Zealand om Americas Cup.
Vejret
Overskyet med enkelte regnbyger i weekenden. I dag mandag udbredte
regnbyger og temperaturer op til mellem 5 - 7 gradesr varme.
Finansmarkederne
1EUR 7,4290 DKK, 1GBP 11,7510 DKK, 1USD 7,5246 DKK 100JPY 6,0610 DKK, 1AUD 4,1128 DKK, 1CHF 5,0807 DKK 1CAD 4,7476 DKK, 1NZD 3,6035 DKK, 1SEK 0,8168 DKK 1NOK 1,0203 DKK, 100ISK 8,62 DKK 1SGD 4,1776 DKK, 1HKD 0,9647 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
Bemærk at EUR og USD har byttet plads! Det sker for at reducere fejlmuligheden
KAX-index: 162,09 -0,75 KFX (mest omsatte aktier): 195,13 -1,27 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 156,05 +4,23 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)