tirsdag, 8. oktober 2002 24:00 (CEST)


Fogh: Besparelserne gemmes!

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skar igennem dagens diskussion her til aften, ved at erklærer, at de penge, der eventuelt bliver sparet ved arbejdsmarkedsreformen, skal gå til skattelettelser fra finansåret 2004. De radikale havde betinget sig i forliget, at pengene skulle gå til at lette skat på arbejde, og det havde de andre forligspartier - her dog undtaget Socialdemokratiet - accepteret. Men i dag skabte politiske ordfører Jens Rohde tvivl om dette ene punkt, da han sagde, at der ikke var nogen garanti for, at der ville blive råderum for skattelettelser i 2004. En økonomisk eller politisk krise kunne ændre forudsætningerne, mente han. De radikales Anders Samuelsen mener, at reformen betyder 1 mia. i frie midler - det fleste økonomiske eksperter siger ifølge DR-TVA snarere knapt det halve, 550 mill. DKK.

Socialdemokratiet står uden for forliget, og det begrunder finanspolitisk ordfører Pia Gjellerup (S) med, at "vi i socialdemokratiet ikke deltager i den helt forfejlede løftestrøm om skattelettelser, der er fulgt i kølvandet på aftalen."



Stadig flertal mod 130 km/t

Regeringens løfter om at hæve fartgrænserne på motorveje led igen skibbrud i dag, da det kom til debat i Folketinget. Flertallet smuldrede, da Dansk Folkeparti besluttede at forslaget ikke var vidtgående nok. Ifølge forslaget tillades de højere hastigheder på nærmere angivne strækninger i Jylland - men det er kun 15% af strækningerne, mente Per Dalgaard (DF) i TV2 Nyhederne. Han mener, at alle de jyske motorveje - og nok også nogle af de sjællandske - kunne bære en trafik på 130 km/t. Oppositionen beskylder justitsminister Lene Espersen (K) for et krav om, at politikerne accepterer flere trafikdræbte for at få hastighedsgrænsen hævet. Det står i lovforslaget, at en højere hastighed vil medfører flere dræbte.

[Ingen af tilhængerne af højere hastigheder på motorveje ramte mere præcis end en tilfældig bilist i TV2, der blev bedt om at udtale sig om det, at flere ville blive dræbt: "Der er et vidst spild, og det må man lære at leve med!"]

Justitsministeren afviste også påstanden om, at der var splid mellem DF og regeringen i dette spørgsmål. Der var ingen divergens, DF er blot mere utålmodige end regeringen, mente hun. Men flertallet for regeringens forslag mangler for øjeblikket



Lidt hjælp til Farum

Farum kommunes bøn til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om hjælp er blevet hørt - delvist. Farum havde bedt om at få 37 mill. DKK og nogle lempeligere betingelser for den økonomiske genopretningsplan, som er aftalt mellem Lars Løkke Rasmussen og den tidligere borgmester Peter Brixtofte (V). Den nye borgmester Lars Carpens (V) kom med sin anmodning ved et møde i indenrigsministeriet for to uger siden - og i går kom så svaret - en hjælp på 10 mill. DKK fra en pulje for "særligt økonomisk vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet" og en indskærpelse af, at den aftalte plan, der rækker til 201, skal overholdes punktligt. Afgørelsen får formentlig som konsekvens, at skatten kommer til at stige med 3,2 procentpoint i Farum. Det er ikke kun de skjulte regninger og skatten, som stiger i Farum. På byrådsmødet her til aften skal man tage stilling til, at omkostningerne ved advokatundersøgelsen er steget fra 2 mill. DKK til 6 mill. DKK.



Flugtbilist gav op

Mandag morgen blev 2 12-årige drenge kørt ned af en bil i et kryds på Roskildevej nær Taastrup, vest for København. Den en af drengene slap med et brækket ben, mens den anden stadig er kritisk tilstand på Glostrup Amtssygehus. Han brækkede to ben og kraftige hovedlæsioner. Efter påkørslen forsvandt bilen uden at stoppe, men den blev fundet tom få timer efter i nærheden. Politiet eftersøgte ejeren og den formodede fører - en 29-årig mand - via politiet i går. Det gav ikke resultat i første omgang, så i dag blev han efterlyst med navn og billede i medierne. Kort efter dukkede han op på Glostrup Politistation og blev arresteret. Politiet betegnede i går ulykken som en meget alvorlig sag.



DR-hus tegnes af danskere

Det bliver danske arkitekter, der kommer til at tegne den 3. del af DR Byen i Ørestaden. Danmarks Radio offentliggjorde i dag vinderne af arkitektkonkurrencen for hvad man kalder Segment 2 og det blev firmaet Dissing + Weitling. Der var ialt 5 bud på opgaven, der skal skabet et byggeri på 30.000 kvm i en 5 etages bygning. Bygningen skal være hjemsted for DR's nyhedsformidling, både via TV, Radio og Internet - desuden kommer DR's arkiv, Københavns Radio og DR's produktion ind i Segment 2.



SAS-katastrofe mindet

Det er i dag 1 år siden, at et SAS-fly kolliderede med et privatfly på landingsbanen i Linate-lufthavnen ved Milano. En stor del af de efterladte mødtes i dag ved lufthavnen til en fælleskirkelig mindegudstjeneste. Desværre er den endelige haverirapport ikke blevet færdig, så man ved ikke præcis hvorfor denne den største ulykke i SAS' histories skete - men der skete mange graverende fejl, både af menneskelig og teknisk art.


DilleSport


SEJLSPORT: Americas Cup kvalifikation

Tidligere i dag led den nordiske udfordrerbåd til Americas Cup, Victory Challenge også kaldet Örn, sit første nederlag i kvalifikationssejladsen Louis Vuitton Cup i New Zealand. Det var den 4. runde, hvor Örn sejlede mod den italienske udfordrer Prada. Den dobbelte olympiske mester, danskeren Jesper Bank, er skipper på den nordiske båd, som har en besætning sammensat af folk fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Tidligere har Örn vundet over det fransk Le Defi Areva, italienske Mascalzone Latino Challenge og den tidligere Americas Cup vinder, amerikanske Team Dennis Conner. Samlet set er Victory Challenge på en delt 3. plads blandt de 9 deltagende både.

Sejladsen har sin egen hjemmeside:

http://www.louisvuittoncup.yahoo.com/section56.html

Vinderen af Luis Vuitton Cup møder New Zealand i kampen om Americas Cup trofæet.



Vejret

Overskyet med enkelte regnbyger og temperaturer op til mellem 6 - 9 graders varme - på Bornholm op til 11 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1EUR       7,4275 DKK,   1GBP     11,8537 DKK,   1USD      7,5791 DKK
100JPY     6,1016 DKK,   1AUD      4,1545 DKK,   1CHF      5,0627 DKK   
1CAD       4,7643 DKK,   1NZD      3,6551 DKK,   1SEK      0,8112 DKK
1NOK       1,0208 DKK,   100ISK    8,67   DKK  
1SGD       4,2365 DKK,   1HKD      0,9717 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Bemærk at EUR og USD har byttet plads! Det sker for at reducere fejlmuligheden. I går, mandag, blev EUR kursen også sat lig USD. Det var en fejl. 1USD 757,27 DKK i går. Tak til Lars V. Jørgensen, Schweiz, som var den første til at gøre opmærksom på fejlen.

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   160,12 -0,09   KFX (mest omsatte aktier): 192,49 -0,79
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    155,40 -5,59
                            Pr. 31/12                  380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)