Sygehusprotester fortsætter
Protesterne mod lukningen af sygehusene i Århus Amt - eller
"funktionsflytningerne" som politikerne kalder det - fortsatte med
uformindsket kraft i dag. Især lukningen af det ligge sygehus på Samsø
har givet skarpe reaktioner på øen. Ikke blot den længere rejsetid til
sygehus via færge (mindst 2 timer) men også det faktum, at 50 stillinger
nedlægges. Samsø er i forvejen ramt af lukningen af det store slagteri.
Men også Odder og Grenå kæmper voldsomt imod. Og protester kan betale
sig, konstaterede TV2 Nyhederne her til aften. Hvis borgerne i Århus Amt
kigger mod nord, kan de konstatere at truende lukninger i Skagen og
Grindsted blev aflyst af de respektive amtsråd i sidste uge, efter
voldsomme protester fra borgere i lokalområdet.
[Rettelse: Borgmesteren i Grenå hedder Gert Schou. Vi havde noteret forkert fornavn i går.]
Million-fangst i Sydhavnen
4 personer - 2 danskere, en hollænder og en polak - blev i dag anholdt i
Sydhavnen i København, samtidig med en razzia og beslaglæggelse af ca. 1
tons hash. Det er den største enkeltfangst i København nogensinde, og
det repræsenterer en gadeværdi på 50 mill. DKK. Politiet har
tilsyneladende fulgt lasten, lige siden den kom ind i landet. De to
danskere har tidligere være set i forbindelse med rockere, men deres
præcise tilknytning - hvis der er nogen - er ikke kendt.
Økologisk salg falder
Salget af økologiske varer falder nu for første gang i 10 år. Hos det
detailhandelskæde, som for 10 år siden var pioner på området for at gøre
økologiske varer populære, COOP Danmark (tidligere kendt som FDB), er
man ikke i tvivl om årsagen. Det er de økologiske producenters egen
skyld, at salget falder, siger COOP Danmark ansvarlige for området,
Mogens Wege til DR. Han peger på, at der skal højere kvalitet ind i
fødevarerne, så den højere pris kan retfærdiggøres. Økologerne burde
også tænke på at fremstille fedtfattige varer. Økologiske producenter
kan blive bedre, erkender Lisbet Damgaard, Økologernes Landsforening -
men det er stadig forretningerne, der styrer salget ved placering og
markedsføring. Og det kan ofte være vanskeligt at finde de økologiske
varer. Ifølge Danmarks Statistik køber 40% af befolkningen aldrig
økologiske varer.
A.P. Møller igen i klemme
Den danske rederikoncern A. P. Møller er igen kommet i klemme i en
kartelsag, med risiko for millionbøder. Dennegang er det den amerikanske
regering, som undersøger 16 store rederier, som sejler på Stillehavet
for prisaftaler og udelukkelse af uafhængige skibsmæglere. Det er A. P.
Møllers amerikanske datterselskab Maersk Sealand, som er et af de
undersøgte firmaer. En talsmand for det danske moderselskab afviser alle
beskyldninger, men siger at man samarbejder med de amerikanske
myndigheder for at opklare omstændighederne. A. P. Møller er tidligere
blevet idømt bøder af EU, på baggrund af kartellignende aftaler om
fragtrater over Nordatlanten.
Flertal for ny Nato-strategi
Socialdemokratiet støtter umiddelbart den omorganisering af
Nato-samarbejdet, som USA forsvarsminister Donald Rumsfeld krævede ved
Nato's forsvarsministermøde i Warszawa, Polen i denne uge. Nato skal nu
til at opstille en stående angrebsstyrke, som kan sættes ind mod
terrorisme overalt i verden. En af konsekvenserne er, at den nuværende
kommandostruktur med regionale hovedkvarterer skal afvikles til fordel
for en central kommando. Det betyder, at Nato-hovedkvarteret i Karup
skal nedlægges. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) forsøgte i dag at
få ændret den plan i sidste øjeblik. Men selve ideen om at ændre Nato's
strategi til fordel for en stående udrykningsstyrke blev modtaget
støttet af Per Kaalund (S) - og dermed er der stort flertal bag. Per
Kaalund forestillede sig, at Danmark stiller med F-16 fly og
specialstyrker. Han lagde også op til, at styrken kun skulle indsættes
efter en FN-beslutning, men hertil siger Svend Aage Jensby, at det
fortsat skal være som det altid har været - danske styrker indsættes,
når Folketinget beslutter det.
Trampedach-brande stadig uopklaret
Politiets undersøgelser på Kurt Trampedachs udbrændte atelier i
Københanv er endnu ikke afsluttet. Den verdenskendte maler er overbevist
om, at nogen stræber ham efter livet. I slutningen af august brændte
hans atelier i Frankrig. Her sagde politiet i dag til DR-TVA, at man
havde afhørt et vidne som mistænkt, men at man måtte løslade "ham" på
grund af manglende beviser. Det var "en person uden for familien,"
tilføjede talsmanden. Kurt Trampedach tror dog ikke, at det var den
skyldige - det "var bare en tilfældig bums." Til mistanken om, at han
selv skulle have påsat brandene ryster han hovedet: "Hvorfor skulle jeg
tænde ild til mine billeder, når jeg ikke er forsikret!"
[LEDER: D-for-Dumt dag!]
[Mandag var bekendt dagen, hvor dåser for alvor kunne købes i
Danmark, takket være en ny regering og mere end 6 måneders arbejde i et
firma, der kalder sig Dansk Retursystem A/S. Undertegnede valgte at "fejre"
dagen ved at købe 4 dåser Harboe Premium 1/2 L - det bedste bud, når man
sammenlignede pris og kvalitet af udvalget på dåse i Føtex. Øllet var
da godt og forsvandt hurtigt. I dag kom så regningens time - de tomme
dåser skulle returneres. Jeg havde passet godt på dem - men det er svært,
for de lette og bløde dåser vælter nemt og triller hen hvor der vanker
buler. Men de 4 var i perfekt stand og lå øverst i plasticposen sammen med
en række plasticflasker. Og det gik som ventet - De nye specialbyggede
returautomater afviste at udbetale pant for dåserne - alle 4 - men
accepterede uden videre plasticflaskerne. Skummende af retfærdig harme -
og uden dåserne, for dem havde maskine naturligvis taget, henvendte jeg
mig til skranken ved siden af, parat til at slæbe ekspedienten med ind
i maskinen for at udpege "mine" dåser. Det var ikke nødvendigt.
Mens hun (manuelt) gik i gang med at udbetale panten kontant, fik jeg en forklaring, der var interessant - også set fra en ingeniørnørds synspunkt.
Som jeg havde gættet (efter at have kigget på en "rigtig" dåse - pressedækningen tydede på noget andet) så identificeres en dåse med en almindelig stregkode - nemlig den gængse EAN-produktkode, som også bruges, når varerne scannes ud ved kasserne. Koden her var blot MEGET stor. Alligevel kunne apparetet ikke genkende dåsen. Det var fordi maskinen allerede var forældet, sagde hun. Der var for lidt hukommelse og dermed ikke plads til alle de nødvendige varekoder! De to automater var blevet installeret for nylig og havde være meget dyre, fik jeg også at vide. Ja tak - EAN-koderne har været brugt i årtier i detailhandelen, men det er åbenbart kommet bag på konstruktørerne, hvor mange forskellige koder, der er og ejerne af Dansk Retursystem A/S (bryggerierne og de store detailkæder) har åbenbart heller ikke kunne blive enige om at bruge bestemte kodeintervaller - eller måske er maskinens program vokset under udviklingen, så man har været tvunget til at skære ned på datakapaciteten (hvis man antager en mikroprocessor med ROM-lager). Man kan antage en masse - og more sig over, at også private virksomheder med monopolforhold kan kvaje sig stort og dyrt.
I går meddelte Carlsberg bryggerierne, at man overvejede at fjerne den 114 år gamle kæmpetuborg, der har stået som vartegn for Tuborgbryggerierne i Hellerup siden "Verdensudstillingen" i København i 1888. Bryggeriet lukkede for nogle år siden, og området er forvandlet til dyre boliger og erhvervsejendomme. Bryggeriet mener, at området fortjener et helt nyt monument, der er "mere moderne og dynamisk." Man vil nu overlade til offentligheden at bestemme, hvad der skal være, og de første kommentatorer foreslog selvfølgelig en øl-dåse i kæmpeformat!
Jeg foreslår et tårn, lavet af splinternye returautomater med for lidt lagerkapacitet! Et par hundrede stykker vil give et monument i samme højde som den nuværende flaske. Der er 10.000 modtagesteder ifølge Dansk Retursystem A/S - og hvis vi antager 2 automater hver sted: 20.000 automater ville være et passende imponerende monument over dåsens forsøg på at blive miljøvenlige. Og mens man stabler, kan man fundere over, hvad man skal med dåser, som ingen vil købe, fordi de bliver mindst lige så dyre som glas og plasticflasker, når afgifter og omkostningerne ved retursystemet indregnes. /Leif]
Dansk Retursystem A/S har internetadressen:
http://www.retursystem.dk/[Da jeg kiggede på bestyrelsens sammensætning så jeg, at Harboe Bryggeri A/S også har sæde i bestyrelsen. Hmm... /Leif]
(onsdag) Odense - Skovbakken 26-26En spændende afslutning, hvor Odense satte en 5 målsføring over styr i de sidste 5 minutter. 1 minut før tid førte hjemmeholdet med 2 mål, men havde ikke nerver til at holde på bolden og jyderne kom tilbage med hurtige kontraangreb - og godt målmandsspil.
FODBOLD: SIF-spillere siger ja
Spillerne i superligaklubben Silkeborg (SIF) sagde i dag ja til
ledelsens krav om at gå ned i løn for at redde klubben fra konkurs.
Spillernes modkrav var, at de ville have indsigt i regnskaberne.
Ledelsen har endnu ikke svaret på det krav.
Vejret
Mest solrig i begyndelsen af dagen, men til aften regnbyger fra
nordvest. Temperaturer op til 14 - 17 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,6013 DKK, 1GBP 11,8437 DKK, 1EUR 7,4272 DKK 100JPY 6,1898 DKK, 1AUD 4,1463 DKK, 1CHF 5,0715 DKK 1CAD 4,7933 DKK, 1NZD 3,5816 DKK, 1SEK 0,8159 DKK 1NOK 1,0154 DKK, 100ISK 8,70 DKK 1SGD 4,2609 DKK, 1HKD 0,9746 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 160,82 -1,69 KFX (mest omsatte aktier): 193,12 -1,46 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 165,09 -52,11 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)