Lavere ydelser til unge?
Unge skal motiveres til at tage et job eller tage sig en videregående
uddannelse. Irene Simonsen (V) foreslår, at det vil være mere motiverende,
hvis man sænker dagpenge for unge under 25 år, så det når samme niveau
som SU. I dag er den maksimale SU 4.231 DKK pr. måned, godt 1.000 DKK
under hvad man kan få udbetalt i dagpenge. "Det skal ikke kunne betale sig
for dem at gå på støtte i stedet for at tage en uddannelse," siger Irene
Simonsen til Politiken. Hun mener også, at man skal sænke kontanthjælpen
til samme niveau, men det diskuteres fortsat. Beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen vil ikke kommentere forslaget, men henviser til
regeringens omfattende arbejdsmarkedsforslag, der kommer senere på året.
I følge regeringsgrundlaget vil regeringen ikke ændre på dagpengesatserne.
EU ministre i København
I dag indledte EU's justits- og integrationsministre et topmøde i
København. Emnet for mødet, der står under dansk ledelse, var
stramninger på flygtningeområdet Et flertal af EU-landene støtter nu
den danske model, med en stærk restriktiv holdning til udlændinge fra
lande uden for EU. Østrig ønsker, at de danske udlændingeregler kommer
til at dække hele EU. Sverige stritter dog imod. Her mener man, at det
gælder om at integrere de udlændinge, der bor i landet, og at man skal
være mere åbne overfor udlændinge. Integrationsminister Bertel Haarder
(V) ønsker sig også et praktisk samarbejde, bl.a. omkring hjemsendelse
af afviste asylansøgere. Han kunne forestille sig, at EU kunne blive
enige om at organiseret hjemtransporten. Som det er nu, kræver hver
hjemsendelse fra Danmark anvendelse af mange politifolk og dyre
flybiletter.
Borgmester underkendt i Århus
Ved sidste kommunalvalg 20. november blev årtiers socialdemokratisk
styre - senest under den senere indenrigsminister Thorkild Simonsen -
væltet af et borgerligt kanonvalg. Det bragte den unge
Louise Gade (V) til posten. I en alder af 29 år blev hun en af landets
yngste borgmestre. I denne uge mistede hun sit flertal. Under debatten
om næste års budget skiftede Dansk Folkeparti over til oppositionen, da
der blev diskuteret besparelser på børneområdet. Århus var en af de
kommuner, der blev strejkeramt i protest mod nedskæringer - og
tilsyneladende blev protesterne hørt. Et flertal uden om borgmesteren
trak besparelserne tilbage og gennemførte et budget uden besparelserne.
Til TV2 Nyhederne sagde Louise Gade, at oppositionen gennemførte et kup, og at
hun var fuldstændig uforberedt. DF's medlem, Brian Korsgaard, forklarer
skiftet til oppositionen med, at "De var mere tilgængelige for
forhandlinger end borgmesterens parti." Forligspartierne er DF, SF,
Socialdemokratiet og Enhedslisten.
Rygeretsag på vej
Civilretsdirektoratet har bevilget fri proces til en fynsk ryger, Allan
Lykke Jensen, til at sagsøge Skandinavisk Tobakskompagni. Allan Lykke
Jensen anklager tobaksgiganten for at have tilsat stoffer til
cigaretter for at forøge afhængigheden, uden at oplyse forbrugerne
herom. Tidligere har Københavns Statsamt afslået en anmodning om fri
proces, men Civilretsdirektoratet citeret "den store offentlige
interesse" som begrundelse for alligevel at bevilge. Den fynske
storryger støttes af Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet og
Hjerteforeningen. Den 54-årig fynbo har røget siden han var 11 år, og
har aldrig kunne holde op.
Ung mand udvises
19-årige Stavros Brodersen skal udvises af Danmark. Det har de danske
myndigheder besluttet. Han kom til Danmark sammen med sin moder fra
Ukraine som 13-årig og blev adopteret af sin danske stedfar - eller
gjorde han? Sagen begyndte med, at Stavros Brodersen fik besked om, at
han skulle udvises, fordi han ikke havde søgt om statsborgerskab inden
han fyldte 18. Det havde han ikke gjort, fordi han troede sagen var i
orden. Han havde nemlig dansk pas og sygesikringskort allerede. Men
det var en fejl, hævdede myndighederne. Senere - da sagen kom op i
Folketingets retsudvalg - lød begrundelsen, at Stavros Brodersen havde
givet "urigtige oplysninger" i forbindelse med adoptionen, og at hans
adoptionspapirer ikke var ægte. Det mener det ukrainske konsulat dog de
er, ifølge gratisavisen Urban, der har fulgt sagen i sidste uge.
Nu har advokat Bjørn Elmquist taget sagen, og har anmodet om at få sagen for retten. Stavros Brodersen har aldrig før været i konflikt med loven.
(torsdag) Hvidovre - Aarhus 8-5 Kastrup - Horsens 12-1
BADMINTON: 2 x Peter til USA
Et meget lille - men stærkt - hold af danske badmintonspillere tager i
morgen lørdag af sted til Californien, for at deltage i US Open. Det
er regerende europamester Peter Rasmussen og Peter Gade. Sidtnævnte
planlægger at debutere i US Open som den første, internatioale turneringe
efter 6 måneders skadespause. Peter Gade har toppet verdensrangslisten
mange gange, men på grund af skadespausen risikerer han at skulle spille
kvalifikationsrunden - hvis der bliver en sådan. Også Peter Rasmussen har
være ude af top badminton meget længe - 2 1/2 år - men fik comeback ved DM
i januar og siden med en sensationel sejr ved EM i Malmö. Men han mangler
stadig international turneringserfaring, og det er - ligesom med Peter Gade
- grunden til, at de som de to eneste danskere i år tager af sted til
USA.
Peter Gade vender hjem efter US Open, mens Peter Rasmussen fortsætter til Puerto Rico Open, der ligesom US Open er en 30.000 USD turnering.
Vejret
Endnu en solrig sommerdag, med temperaturer op til mellem 20 - 25
graders varme.
Det er iøvrigt efter DMIs opfattelse den sidste sommerdag. Sol vil
fortsat skinne weekenden over, men kølig luft vil sænke temperaturerne
til under 20 grader.
Finansmarkederne
1USD 7,5701 DKK, 1GBP 11,8140 DKK, 1EUR 7,4263 DKK 100JPY 6,2967 DKK, 1AUD 4,1737 DKK, 1CHF 5,0591 DKK 1CAD 4,7847 DKK, 1NZD 3,5989 DKK, 1SEK 0,8031 DKK 1NOK 1,0091 DKK, 100ISK 8,74 DKK 1SGD 4,2872 DKK, 1HKD 0,9706 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 177,92 -1,70 KFX (mest omsatte aktier): 215,60 -1,61 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 246,29 -5,41 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)