Både Israel og det palæstinensiske selvstyre har foreløbig forholdt sig positivt til planen.
Telefonaflytning mod pressen
Dansk presse er rystet over en dom, der er en følge af den nye
antiterror lovgivning i Danmark. Københavns Byret har efter et 3 timer
langt, lukket retsmøde ophævet retsplejelovens kildebeskyttelse for
journalist Stig Matthiessen, Jyllands-Posten. Under retsmøde kom det
frem, at politiet i al hemmelighed har aflyttet Stig Matthiessens
private telefon. Det var en telefonsamtale mellem journalisten og dennes
redaktionssekretær, der blev brugt som argument for ophævelse af
kildebeskyttelsen. Dommen er omgående blevet anket. Med mindre politiet
har oplysninger, der ikke er blevet omtalt i forbindelse med retsmødet,
mener jurister, at politiet er gået over stregen. I modsætning til
jurister og journalister mener justitsminister Lene Espersen (K) ikke,
at afgørelsen har nogetsomhelst med antiterrorlovgivningen at gøre. Den
giver nemlig ikke udvidede beføjelser til aflytning, siger ministeren.
Dommen kræver, at journalisten oplyser navnene på sine kilder i det islamiske miljø i Danmark. Han har skrevet en række artikler om konflikter mellem islamiske og jødiske grupper i Danmark. Udleverer han ikke navnene risikerer han dagbøder og fængsel op til 6 måneder.
Regering undsiger Lomborg
Direktør Bjørn Lomborg, Institut for Miljøvurdering, taler ikke på
regeringens vegne, meddelte det danske EU-formandsskab via sin
hjemmeside i dag. Bjørn Lomborg blev udnævnt til direktør for
instituttet, der blev oprettet af den nuværende regering straks efter
sin tiltræden. Instituttets formål er at foretage en samfundsmæssig og
økonomisk, kritisk vurdering af forskellige miljøtiltag. I mandags skrev
han en artikel til den amerikanske avis New York Times, hvori han
beskyldte miljøforkæmpere for at tage fejl. Man bør prioritere kamp mod
fattigdom forud for kampen mod drivhuseffekten. Argumentet ligger tæt op
at den officielle amerikanske kurs, der vægter økonomisk vækst højere
end miljøbevarelse. Det anses for at være den største hindring for, at der
kan komme noget fornuftigt ud af af miljøtopmødet i Johannesburg,
Sydafrika, der finders sted i denne uge.
Artiklen vakte stor opsigt i Johannesburg, og skabte i første omgang splid imellem V og K. Finansordfører Gitte Seeberg (K) sagde nemlig til Politiken, at Bjørn Lomborgs udtalelser "kan være skadelig for den danske regering." Det fik politisk ordfører Jens Rohde (V) til at angribe Gitte Seeberg for at "sige, at der er ting der ikke må siges, fordi de er ubekvemme!" Jens Rohde erklærer sig dog uenig i Bjørn Lomborgs synspunkter. I den officielle pressemeddelelse erklæres, at Instituttet er uafhængigt af regeringen og hans synspunkter derfor ikke har relevans.
Pressemeddelelsen fra eu2002.dk:
http://www.eu2002.dk/news/news_read.asp?iInformationID=21749
[Lomborgs artikel kan findes online på www.nytimes.com - søg efter Lomborg - men det kræver gratis registration for at læse den.]
Stege-offer stadig ukendt
Politiet har endnu ikke identificeret den mand, der i går blev fundet i
Stege Havn på Møn, bundet fast til et betonrør. Man har endnu ikke med
sikkerhed kunne fastslå dødsårsagen - selv om meget tyder på, at manden
druknede. Sagen efterforskes som mord - selvmord anses for udelukket.
Manden var mellem 30 og 40 år og var kraftig misbruger - enten alkohol,
narko eller medicin. Han havde to karakteristiske tatoveringer, som er
blevet offentliggjort ligesom billeder af hans påklædning. På trods af
talrige henvendelser fra offentligheden har politiet endnu ikke fået et
afgørende spor i retning af mandens identitet.
Godkender æg-sortering
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har givet tilladelse til, at
et ægtepar kan få lov til at få foretaget æg-sortering i forbindelse med
kunstig befrugtning. Æg-sortering er generelt forbudt i Danmark undtagen
i særlige tilfælde. I dette tilfælde ville reglen ikke gælde, fordi
formålet med befrugtningen er at sikre en bestemt vævstype og fraværet
af en sjælden arvelig blodsygdom, Fanconi Anæmi. Ægteparrets 11-årig søn
lider af denne sygdom, og kan man skaffe det bestemte væv fra
navlestrengen på en nyfødt kan han højst sandsynlig helbredes. Indgrebet
skal foretages på en amerikansk specialklinik.
Nye IT-råd
Videnskabsminister Helge Sander vil oprette to nye IT-initiativer,
skriver Ritzaus Bureau. Fra nytår nedsættes et nyt IT-råd, men allerede
nu sættes et IT-kompetencecenter i drift. Dette center skal have næsten
samme opgaver som det tidligere IT-sikkerhedsråd, som VK-regeringen
sparede væk i dette års finanslov. Nogle IT-sikkerhedseksperter har i
TV2 Nyhederne kritiseret staten for at have for dårlig IT-sikkerhed.
Bl.a. demonstrerede man, at et åbent, trådløst netværk i
Socialministeriet ikke brugte nogen form for kryptering, så "hackere"
med laptopcomputere og trådløse netværkskort kunne bruge netværket.
[TV2 hævdede i første omgang, at der lå personfølsomme oplysninger, men viste i stedet epostkasser for navne, der lignede brugere af netværket. Efter afsløringen hævdede ministeriet, at der ikke var hemmelige oplysninger og man lukkede ikke netværket. Det skete dog med andre åbne netværk, som TV2 afslørede. Ingeniøren og ComputerWorld Danmark har tidligere lavet tilsvarende søgninger efter åbne netværk i København, og fandt mange ved disse lejligheder.]
(onsdag) Brøndby - Rosenborg, Norge 2-3Brønby var bagude med 0-1 fra første kamp. Nordmændene kom hurtigt foran, men slappede af og de sidste 15 minutter fik Brøndby næsten udlignet - de havde chancerne til 5-3. Men Rosenborg er et stærkt hold, der nu er i Champions League for 8. gang.
TENNIS: Danskere videre i US Open
De danske herrer var i ilden i dag:
1. runde, herresingle
Kristian Pless, DEN - Eric Taino, USA 6-7 (5-7), 6-3, 6-2, 6-1 Kenneth Carlsen, DEN - Flavio Saretta, BRA 7-6 (7-2), 4-6, 6-4, 6-7, 7-6 (7-4)Flavio Sarette er nr. 77 på verdensrangslisten, 24 pladser over Kenneth Carlsen. Den sidste kamp tog 4 timer og 38 minutter.
1USD 7,5568 DKK, 1GBP 11,6129 DKK, 1EUR 7,4253 DKK 100JPY 6,4000 DKK, 1AUD 4,1757 DKK, 1CHF 5,0492 DKK 1CAD 4,8585 DKK, 1NZD 3,5664 DKK, 1SEK 0,8122 DKK 1NOK 1,0060 DKK, 100ISK 8,69 DKK 1SGD 4,3231 DKK, 1HKD 0,9688 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 185,99 +3,64 KFX (mest omsatte aktier): 225,83 +3,78 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 275,09 -4,76 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)