Farlig diesel ud af byen?
Københavns trafikborgmester Søren Pind (V) vil stoppe udslippet af
farligt dieseludstødning i København. En rapport for nylig har påpeget,
at 1.500 københavnere hvert år dør på grund af mikropartikler fra gamle
eller dårlige dieselmotorer. Søren Pind forestiller sig, at hvis ikke en
motor er forsynet med en etiket, der viser at den er testet og i orden,
skal ejeren kunne idømmes en klækkelig bøde. Hvis ikke ejeren straks
fjerner motoren, vil det ske med magt. Søren Pind vil dog have fuld
vished for dieselosens farlighed, og er parat til at lade Københavns
Kommune betale for en sådan undersøgelse.
Søren Pind har dog ingen støtte fra regeringen. Trafikordfører Kaj Ikast (K) siger, at en enkelt by ikke kan lave sine egne love. Så er der nogen "der kun vil have hestevogne - eller lastbiler" sagde han til DR. Han mener, at man skal vente på frivillige ordninger med de japanske og amerikanske bilfabrikker. Da han blev presset med oplysningen om, at 1.500 mennesker dør om året på grund af dieselosen, henviste han til EU-regler, som han "havde håbet" ville træde i kraft til efteråret, men som af ukendte årsager var blevet forsinket.
Falske håb i Frederiksværk
Der opstod i dag i et par timer nyt håb for det krakkede stålvalseværk i
Frederiksværk. Det skete, da det blev kendt at det danske firma AT
Holding har afleveret et købstilbud på værket. Det er planen, at drive
værket videre med en bemanding på ca. 300 mand, 1/3 af de ansatte før
krakket i foråret. AT Holding har tidligere vendt en stor kriseramt,
dansk virksomhed til en profitabel forretning. Det skete for Dalum
Papirfabrik. Men sent fredag viste det sig, at tilbuddet ikke var
korrekt. I følge kurator for konkursboet, Claus Høeg Madsen, var AT
Holdings tilbud af en karakter, som man ikke kunne tage stilling til.
Han opfordrede firmaet til at komme med et nyt tilbud, baseret på de
reelle forhold. AT Holding havde medregnet varelageret - men det er
allerede solgt til anden side, siger konkursboet.
Wig Wam - Bam!
En storstilet koncertturne med danske rocknavne som D.A.D og Thomas
Helmig, der sammen med 6 andre bands skulle spille i et stort cirkustelt
i Odense, Ålborg, Århus og København blev aflyst sidste fredag.
Aflysningen kom, netop som Københavns Kommune til lokale beboeres store
fortrydelse havde givet dispensation til at teltet kunne slås op i
Amager Strandpark. Billetsalget skuffede arrangørerne, og derfor blev
turneen aflyst. Men dermed slutter dramaet ikke. Arrangøren er nemlig
managementfirmaet Rock On Aps. Og aflysningen har været så kostbart, at
Rock On er gået i betalingsstandsning. Rock On er har tilsyneladende
blandet økonomien for Wig Wam Tour sammen med de øvrig danske
rockkoncerter i løbet af sommeren. Så en konsekvens af
betalingsstandsningen kan være, at andre grupper - f.eks. Gnags, Love
Shop og Henning Stærk mister deres koncertindtægter, selv om de ikke har
havde noget at gøre med Wig Wam Tour.
Det blev igen angrebet fra start, og et 7 mandshold fik et mindre forspring. Men CSC Tiscali kontrollerede løbet og den gule førertrøje, og da man kom til Odense var forspringet reduceret til 30 sekunder. Med 2,5 km tilbage stakt to ryttere af sted, og italieneren Elio Aggiano formåede at holde sig fri af feltet indtil mål, og dermed blev det ikke den ventede sprint, der afgjorde vinderen. Jakob Piil var med hovedfeltet og var stadig i gult.
4. etape:
1. Elio Aggiano, Italien, (Mappei) 2t 06m 54s 2. Olaf Pollack, Tyskland (GST) +5s 3. Danilo Hondo, Tyskland (Telekom) s.t. 4. Alexandre Usov, Rusland (PHO) s.t. 5. Lars Michaelsen, Danmark (Coast) s.t.
5. etape var en 16,5 km enkeltstart på rundstrækning i Kerteminde (mod Munkebo, over Mesinge tilbage til Kerteminde). Enkeltstarten blev kørt her til aften.
Etapen gav den ventede sejr til Lazlo Bodrogi, og det afgørende var afstanden ned til Jakob Piil. Men med et tidstab på blot 43 sekunder bevarede Jakob Piil førertrøjen.
5. etape:
1. Laszlo Bodrogi, (Mappei) 19m 13s 2. Tyler Hamilton, USA (CSC Tiscali) +1s 3. Jann Kirsipuu, Estland (AG2R) +14s 4. Robert Bartko, Tyskland (Telekom) +15s 5. Fabian Cancellare, Schweiz (Mappei) +18s ... 11. Jakob Piil, Danmark (CSC Tiscali) +43s
Samlede stilling
1. Jakob Piil, Danmark (CSC Tiscali) 15t 52m 42s 2. Kurt-Asle Arvesen, Norge (EDS Fakta) +1m 12s 3. Laszlo Bodrogi, (Mappei) +1m 45s 4. Tyler Hamilton, USA (CSC Tiscali) +1m 46s 5. Jann Kirsipuu, Estland (AG2R) +1m 53s 6. Olaf Pollack, Tyskland (GST) +1m 59s 7. Robert Bartko, Tyskland (Telekom) +2m 00s 8. René Haselbacher, Østrig (GST) +2m 07s 9. Sylvain Chanvanel, Frankrig (BJT) +2m 28s 10. Frank Høj, Danmark (Coast) +2m 37s99 deltagere er med før sidste etape i morgen lørdag.
Officiel Hjemmeside:
http://www.postdanmarkrundt.dk/
Vejret
Sommeren fortsatte, med sol og i de østlige egne lidt dis fra høje
skyer. Temperaturer op til mellem 21 og 28 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,5587 DKK, 1GBP 11,5983 DKK, 1EUR 7,4264 DKK 100JPY 6,4370 DKK, 1AUD 4,1212 DKK, 1CHF 5,0790 DKK 1CAD 4,8491 DKK, 1NZD 3,5133 DKK, 1SEK 0,8041 DKK 1NOK 1,0071 DKK, 100ISK 8,83 DKK 1SGD 4,3275 DKK, 1HKD 0,9691 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 176,90 -2,13 KFX (mest omsatte aktier): 214,55 -2,14 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 285,71 -11,65 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)