Heller ikke politiet eller jurister synes at en foreningslov som modtræk mod rocker kriminalitet er nogen god idet. Der er ca. 1.000 centrale medlemmer af rockergrupper i Danmark
S: Nye ordførere
S-gruppen har også valgt to nye ordførere på sit sommermøde. Det skete i
går. Jytte Andersen afløses på posten som kulturordfører af Mette
Frederiksen, mens Lone Møller afløses som sundhedsordfører af Sophie
Hæstorp Andersen. De to nye ordførere er unge - henholdsvis 24 og 27 år.
Derudover diskuterede man ikke post hverken i gruppen eller partiet.
DR i konflikt på mandag?
Et mæglingsforslag om ny overenskomst mellem Dansk Journalistforbund på
vegne af medarbejdere og ledelsen i DR blev forkastet med stort flertal.
Forligsmand Mette Christiansen meddelte her til morges, at af de 1.211
stemmeberettigede medlemmer i DR havde 253 stem ja, mens 491 stemte nej.
Det betyder, at en varslet strejke kan træde i kraft på mandag på DR's 2
tv-kanaler og 4 radiokanaler. DR vil fortsætte med at sende i fuldt
omfang, men der kommer ingen nyheder på TV, og kun et absolut minimum i
radioen.
Der er endnu ikke aftalt nyt møde mellem parterne.
Sommerstatistik
Antallet af gæster i Tivoli er igen i år faldet, efter sidste års
fremgang. Dennegang skønnes faldet at blive på 5%, nu hvor det meste af
sæsonen er gået. Nedgangen kommer formentlig primært fra, at
amerikanske turister er blevet hjemme på grund af 11. september På den
anden side melder Bakken - Dyrehavsbakken - om markant fremgang i
omsætningen, mens besøgstallet ventes at være det samme som sidste år -
2,5 mill. besøgende. Tivoli havde satset på 3 mill., men mangler 150.000
besøgende. Man må ikke oplyse omsætningsforventning, da Tivoli er et
børsnoteret aktieselskab. Danmarks Statistik har også i dag
offentliggjort en mere generel oversigt ferie i årets første 6 måneder.
Antallet af overnatninger på campingpladser og feriecentre er steget med
4%, og det samlede antal overnatninger (med hoteller og
andre) er steget fra 9,7 mill. overnatninger til 9,9.
Stor boligmangel for unge
I øjeblikket står 8.000 unge, der påbegynder studier i København, uden
tage over hovedet. Og de kan godt komme til at vente meget længe. Det
Centrale Indstillingsudvalg, som formidler kollegie- og ungdomsboliger,
har ialt 7.500 værelser - men kun ca. 150 bliver ledige hver måned,
oplyser udvalgets formand, Lau Markussen, til DR Nyheder Regeringen
har lovet at sætte gang i byggeriet af ungdomsboliger. Men det hjælper
næppe heller. For regeringen vil bygge 3.500 boliger - i hele landet -
over de næste 4 år!
På samme tid sidste år stod 6.500 uden bolig. Tallet er steget jævnt siden 1995, hvor 2.500 manglede tag over hovedet i København i august måned.
Nørrebrohistorier
En mand i tyverne blev natten til i dag ramt af 5 skud, da han luftede
en hund på Nørrebro i København. Han blev ramt i benene og i hoften, men
er tilsyneladende nu uden for livsfare. Tilsyneladender er netop hunden
årsagen til skyderiet. Ifølge kriminalpolitiet har manden længe ligget i
strid med nogle, der mente at hunden rettelig tilhørte dem. For et par
dage siden brød et par mænd ind i hans lejlighed for at tage hunden, men
han jog dem på flugt med en kølle, forklarede han politiet. Et vidne fra
området har delvist bekræftet historien, idet vidnet var udsat for et
lignende indbrud fra nogle, der havde taget fejl af vidnet og den nu
sårede mand. Hunden, en stor pittbull terrier, havde hundelufteren fået
af sin ekskæreste.
I går aftes udløste en mindre uoverensstemmelse i trafikken et større slagsmål mellem to grupper i Titangade i København. 2 bilister kom i slagsmål, og fik hjælp fra venner og bekendte i nærheden, indtil mellem 15 - 20 mennesker deltog, med anvendelse af jernrør og køller. Politiet kom og fik parterne skilt ad. Politiet anbefalede, at de sårede kom på hospitalet til undersøgelse - og derfor tog grupperne til Bispebjerg Hospital. Her røg de igen i totterne på hinanden, og politiet måtte igen rykke ud. Et par af deltagerne blev noteret for overtrædelse af våbenloven. Da politiet var forsvundet voksede uenigheden de to grupper imellem igen, men da politiet kom for 3. gang var de implicerede forsvundet.
Den jyske korstogsridder Mogens Hansen opnåede åbenbart ikke det ønskede med sit kontroversielle og for nogen provokerende korstog igennem Nørrebro. I går annoncerede han, at han vil gentage korstoget allerede til efteråret. Han vil dog ikke dennegang bære sit berømte trækors. I stedet vil han bære en fane med Dannebrog rundt i bydelsen gader.
En 4-mandsgruppe stak af efter 12 km og fik et forspring på hele 9 minutter. Efter 150 km kom der igen fart i feltet - men Jørgen Bo Pedersen, Fakta, kørte alene fra feltet - overhalede 4-mandsgruppen og kom først til Århus. Men den svære rundstrækning med bl. Odderbakken tog kræfterne ud af danskeren, der blev indhentet af feltet få hundrede meter fra mål. Det sluttede derfor med en massespurt.
1. Stefan Van Dijk, Holland (Lotto) 5t 23m 15s 2. Jann Kirsipuu, Estland (AG2R) s.t. 3. Danilo Hondo, Tyskland (Telekom) s.t. 4. Olaf Pollack, Tyskland (GST) s.t. 5. Janek Tombak, Estland (Coffedis) s.t. ... 8. Jacob Moe Rasmussen, Danmark (Fakta) s.t. ... 12. Jacob Piil, Danmark (CSC Tiscali) s.t. =p 1. Jakob Piil, Danmark (CSC Tiscali) 9t 20m 14s 2. Stefan Van Dijk, Holland (Lotto) +1m 06s 3. Steven de Jongh, Holland (Rabobank) +1m 10s 4. Jann Kirsipuu, Estland (AG2R) s.t. 5. Michel Vanhaecke, Belgien (LAN) +1m 12s 6. Danilo Hondo, Tyskland (Telekom) s.t. 7. Andrea Taf, Italien (Mappei) +1m 13s 8. Alexandre Usov, Rusland (PHO) +1m 14s 9. Tristan Hoffman, Holland (CSC Tiscali) s.t. 10. Julian Dean, New Zealand (CSC Tiscali) s.t.109 deltagere er stadig med.
Officiel Hjemmeside:
http://www.postdanmarkrundt.dk/
Vejret
Dagen startede overskyet, men efterhånden klarede det op over det hele,
og sluttede med sol fra en skyfri himmel. Temperaturer op til mellem 21
og 25 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,5356 DKK, 1GBP 11,6168 DKK, 1EUR 7,4278 DKK 100JPY 6,4646 DKK, 1AUD 4,0562 DKK, 1CHF 5,0889 DKK 1CAD 4,8151 DKK, 1NZD 3,4823 DKK, 1SEK 0,8000 DKK 1NOK 0,9973 DKK, 100ISK 8,76 DKK 1SGD 4,3185 DKK, 1HKD 0,9661 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 176,07 -1,86 KFX (mest omsatte aktier): 212,03 -2,38 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 292,59 -3,59 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)