RealAudio udgave af indslaget om tandlæger - og derefter det direkte interview med Bertel Haarder:
http://www.dr.dk/nsapi.dr/newton/tva_indslag/io_tvindexview.asp?id=56688 http://www.dr.dk/nsapi.dr/newton/tva_indslag/io_tvindexview.asp?id=56689
Lykketoft bliver!
Efter et længere møde med partiformand Poul Nyrup Rasmussen (S) meddelte
den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft, at han
ingen planer havde om at træde tilbage fra posten som ordfører. Derved
stoppede han ifølge nogle medier en truende intern splid fra at bryde ud
på næste uges sommergruppemøde. Det var ellers "så godt som sikkert" at
Mogens Lykketoft ville træde tilbage, og bane vej for et ungt medlem på
den prestigefyldte plads. I går forsøgte Poul Nyrup Rasmussen at
gennemføre første skridt af en fornyelse af "politik, organisation og
topledelse," ved at bede 2 næstformand og partisekretæren træde tilbage.
Men det lykkedes ikke Poul Nyrup Rasmussen at overbevise
forretningsudvalget om at hans kandidater skulle overtage posterne. Det
fik pressen til at fortælle om en voldsom magtkamp - med egne
kommentatorer som kilder og med vidt forskellige vurderinger. [DR-TVA
mener f.eks. at Mogens Lykketoft "reddede" partiet efter opfordring fra
Poul Nyrup Rasmussen - mens TV2 mener, at Mogens Lykketoft trodsede ham
ved ikke at trække sig fra posten.]
USA-ros til Danmark
Amerikansk politi har nu slået til mod den amerikanske del af den
international pædofili-ring, som blev afsløret tidligere på året.
Gennembruddet kom, at dansk politi fandt frem til et forældrepar i
Ringkøbing, der udnyttede deres egen 11-årige datter. På parrets computere
fandt politiet billeder og adresser på andre børn, der på tilsvarende
måder var blevet udnyttet af forældrene. Ialt 45 børn i alderen 2 -
14 år, der er blevet misbrugt, er fundet og fjernet fra forældrene. 20
personer i 7 lande er blevet arresteret og sigtet. Politiet har kaldet det
"operation Hamlet", og amerikanske myndigheder har til CNN fremhævet og
krediteret dansk politi for at have sat efterforskningen på rette spor.
Sagen gik i gang, da man fandt et billede, hvor en voksen optrådte med et dansk firma logo på en t-shirt.
[En interessant detalje: Det danske ægtepar er blevet dømt og afsoner i Danmark. Men ifølge CNN er de i går blevet sigtet ved retten i Fresno i Californien, for at have handlet med ulovligt materiale. Mon det er formalia, eller kan de vente at blive udleveret til retsforfølgelse i USA efter endt afsoning i Danmark? For nogle forbrydelser gælder det i hvert fald - såsom terrorisme eller hjælp til terrorister - at danske statsborgere kan udleveres til retsforfølgelse i andre lande. Men gælder det også børnepornografi og børnemishandling - og kan man udleveres til retsforfølgelse for en forbrydelse man allerede er straffet for?]
Privat epost er privat
HK og Dansk Handel og Service har indgået den første egentlige rammeaftale
mellem fagforbund og arbejdsgivere omkring medarbejderes brug af internet
og elektronisk post. Aftalen, der skal udmøntes i lokalaftaler slår fast,
at arbejdsgiveren ikke må læse privat epost. Privat epost er epost, der
er markeret med ordet "privat." Arbejdsgiveren har kun adgang, hvis der er
driftsmæssige og saglige grunde hertil. Aftalen kommer efter en række
tilfælde, hvor medarbejdere er blevet fyret på grund af indhold i epost,
de har sent privat. Et kvindeligt HK-medlem blev fyret, fordi hun i en
epost til sin mand havde skrevet, at hun var sur over ikke at have fået
en bonus. Arbejdsgiveren læste det og bortviste kvinden. Aftalen dækker
70.000 HK'ere, men arbejdsgiverorganisationen Dansk Handels og Service
håber på, at den bliver retningsgivende for hele det danske arbejdsmarked.
Fjerkræ registreres
Samtlige fjerkræ i fangenskab i Sønderjylland skal registreres. På den
måde håber Fødevarerdirektoratet at få mere kontrol over udbruddet af
Newcastle Disease i Sønderjylland. Ud over registreringen skal der tages
blodprøver fra alle besætninger, der ligger tæt ved de besætninger, der
har fået konstateret den frygtede fjerkræsygdom. Alt fjerkræ skal
registreres og evt. have taget blodprøver også hvis der kun er et enkelt
dyr. Det gælder f.eks. også undulater - dog kun hvis de har været i
kontakt med andre fjerkræ. Udtagning af blodprøver starter på mandag, og
Fødevarerdirektoratet har hentet dyrlæger fra hele landet til at
foretage blodprøverne.
Fængslet i drabssag
En mand er blevet anholdt og sigtet for medvirken til drab. Det er i
forbindelse med det likvideringslignende drab på en 28-årig mand i et
øde hjørne af Ishøj Dyrepark i april. Politiets efterforskning har
koncentreret sig om kriminelle eller rockermiljøer, som den dræbte havde
tilknytning til. Politiet er meget tilbageholdende med oplysninger i
sagen. Den sigtede blev fængslet for 4 uger.
Farum-sag: Nye bilag
Farum kommune offentliggjorde i dag endnu en bunke bilag fra kommunens
repræsentationskonti. Dennegang gælder det byrådet og udvalgenes bilag.
Farum kommune har tilbudt at interesserede kan købe bilagene på
kommunens hjemmeside, for ca. 1 DKK pr. side (svarende til prisen på en
papirkopi). Men dennegang har TV2s lokalstation i København, TV2 Lorry,
lagt den seneste bunke ud på nettet til gratis gennemsyn eller download.
Farum Kommune har et stort antal udvalg - hele 13. En normal, dansk
kommune har mellem 3 og 5 udvalg. Det gør det muligt at udbetale
vederlag - både til menige medlemmer og udvalgsformænd. Og
formandsposterne er besat af enten V-medlemmer eller andre af Peter
Brixtoftes støtter, såsom den konservative Per Édren eller uafhængige
Paul Wachtell. Man kan altså nu selv gratis kigge i bilagene på
adressen:
http://www.lorry.dk/farum/
Heidi Jensen lagde hårdt ud i kvindernes 1.500m løb og førte den første halvdel. Men tempoet var måske dermed sat for højt, for danskeren gik ned på den sidste halvdel og sluttede som nr. sidst med tiden 4m 16,01s.
John Steffen debuterede i længdespring. Her lærte han på den hårde måde, at man skal passe på sine mærker for tilløbet. De var væk, da han skulle springe. 1. forsøg var for kort, og han nåede kun 6,81m - de to næste var overtrådt.
Kilde: Dansk Atletik Forbunds EM-sider på adressen:
http://www.dansk-atletik.dk/eliten/em2002/
Vejret
En del sol, men der voksede også kraftige regn og tordenbyger op -
blandt andet over Midtjylland. Temperaturer op til mellem 22 - 26
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,6346 DKK, 1GBP 11,6880 DKK, 1EUR 7,4277 DKK 100JPY 6,3393 DKK, 1AUD 4,0917 DKK, 1CHF 5,0917 DKK 1CAD 4,8579 DKK, 1NZD 3,4944 DKK, 1SEK 0,7976 DKK 1NOK 0,9952 DKK, 100ISK 8,92 DKK 1SGD 4,3214 DKK, 1HKD 0,9788 DKKkilde: www.nationalbanken.dk
KAX-index: 176,21 +0,78 KFX (mest omsatte aktier): 211,49 +0,63 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 292,29 +0,07 Pr. 31/12 380,87kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)