fredag, 26. juli 2002 23:49 (CEST)


Prins lillebror præsenteret

Omkring 1.000 mennesker, herunder en stor del af personalet, samlede sig ved middagstid foran hovedindgangen til Rigshospitalet i København. Da blev prinsesse Alexandra og prins Joachims nyfødte søn vist frem for offentligheden. Den lille nyfødte tog virakken med knusende ro - han sov det mest af tiden. Tilgengæld havde mor meget at fortælle - og storebror Nicolai stjal næsten billedet, da han begyndte at lege med de mange balloner, der i dagens anledning hang under loftet i hall'en.

Prinsesse Alexandra fortalte, at de endnu ikke havde fået navne til den lille ny på plads. Men der var omkring 4 navne tilbage at vælge imellem, og nu skulle de hjem og se, hvilke der passede bedst på den lille.

Der er billeder og video på de fleste danske mediersider. F.eks. DR Online:

http://www1.dr.dk/nyheder/indland/article.jhtml?articleID=62523



Kronprinsen har fået job

Kronprins Frederik har fået et rigtigt job. 1. september tiltræder han som sagsbehandlinger i Forsvarskommandoen. Han får ansvar at behandle sager i forbindelse med internationale specialoperationer. Han har netop afsluttet forsvarets etårige lederuddannelse og har fået rang af orlogskaptajn i søværnet og major i de to andre værn.


DilleSport


CYKLING: Tour de France 2002, 18. etape

18. etape gik fra Cluses til Bourg-en-Bresse, og var på 175,5 km.

Den sidste rigtige tour-dag blev uden tvivl nordens dag. Efter blot et par kilometers kørsel kom de første ryttere fri, og efterhånden havde samlet sig en førergruppe med feltets nordiske ryttere - to danskere og en nordmand. Efter de første af de ialt 7 bjergtoppe besluttede de store hold at køre taktisk, og førergruppens forspring øgedes. Det sikrede dermed Laurent Jalabert bjergtrøjen endegyldigt. CSC Tiscali havde med Nicki Sørensen og Jakob Piil to ryttere i ledergruppen, og det er begge erfarne kørere. De kontrollerede alle udbrud, og forsøgte selv for at sætte gruppens sprintere inden målstregen. Taktikken lykkedes perfekt. En gruppe på 3 med Jakob Piil, Christophe Mengin og nordmanden Thor Hushovd. Af dem er Jakob Piil den bedste sprinter, og godt 200 meter fra mål startede han angrebet med masser af kræfter - men venstre fod smuttede af ukendte årsager ud af pedalen, og løbet var kørt for danskeren. De to andre racede mod mål, med Thor Hushovd som en overraskende, men fortjent vinder.

Nogen tid efter spurgte TV2 Sporten Jakob Piil, om det "ikke var til at sætte sig og græde over?" - Han svarede tørt "Det har jeg lige gjort!" Med Nicki Sørensen på en 6. plads kom alle skandinaverne i mål i top ti!

For Thor Hushovd var det noget af en oprejsning. På 2. etape i år var han i så store vanskeligheder, at direktør Bjarne Riis, CSC Tiscali, sagde at han aldrig burde have haft lov til at stille op i det krævende løb.

Etapen:

  1. Thor Hushovd, Norge (Credit Agricole)     4t 28m 28s
  2. Christophe Mengin, Frankrig (FDJ)            s.t.
  3. Jakob Piil, Danmark (CST)                        +5s
  4. Leon van Bon, Holland (Domo)                    +33s
  5. Jorg Jaksche, Tyskland (ONCE)                s.t
  6. Nicki Sørensen, Danmark (CST)                s.t.
...
 38. Paul van Hyfte, Belgien (CST)               +11m 42s
 53. Carlos Sastre, Spanien (CST)                 s.t.
 80. Tyler Hamilton, USA (CST)                    s.t.
116. Andrea Peron, Italien (CST)                  s.t.
126. Laurent Jalabert, Frankrig (CST)             s.t.
152. Arvis Piziks, Litauen (CST)                 +14m 02s

Danskerne fik et ordentlig spark opad - CSC Tiscali har nu 3 ryttere i top 20.

Den samlede stilling:

  1. Lance Armstrong, USA (US Postal)        77t 30m 35s
  2. Joseba Beloki, Spanien (ONCE)               +5m 06s
  3. Raimondas Rumsas, Litauen (Lampre)          +7m 24s
  4. Santiago Botero, Colombia (Kelme)          +10m 59s
  5. José Azevedo, Portugal (ONCE)              +12m 08s
...
 10. Carlos Sastre, Spanien (CST)               +14m 49s
 18. Tyler Hamilton, USA (CST)                  +25m 50s
 19. Nicki Sørensen, Danmark (CST)              +26m 32s
 46. Laurent Jalabert, Frankrig (CST)        +1t 13m 22s
 53. Andrea Peron, Italien (CST)             +1t 30m 03s
121. Paul van Hyfte, Belgien (CST)           +2t 43m 16s
123. Jakob Piil, Danmark (CST)               +2t 44m 55s
152. Arvis Piziks, Litauen (CST)             +3t 24m 56s

Thor Hushovd er nr. 111, +2t 33m 23s

Ingen faldt fra i dag, så der er stadig 153 ryttere tilbage.

Holdplacering:

  1. ONCE                                      232t 44m 54s
  2. US Postal                                     +23m 25s
  3. CSC Tiscali                                   +26m 18s

Der er nu kun en enkeltstart lørdag og den afsluttende parade/sprint kørsel i Paris gader på søndag tilbage i Tour de France 2002.



CYKLING:

Sandstød møder pressen Michael Sandstød, der styrtede på en bjergstrækning under sidste uges Tour de France, var i dag så rask, at han kunne mødes pressen. Han er nu kommet ud af respirator, og blev sidst på dagen overført til et hospital nær sin bolig i Spanien. Han brækkede 8 ribben, venstre skulder og punkterede den ene lunge. Han kan endnu ikke stå op. Han regner med så småt at kunne komme igang med genoptræningen om 14 dage, da han heler overraskende hurtigt. Han er sikret arbejde. CSC Tiscali fornyede for et par dage siden hans kontrakt med yderligere to år.



Vejret

Dagen startede solrig, men efterhånden blev det overskyet med enkelte byger. Sidst på dagen klarede det op i Nordjylland. Temperaturer op til mellem 18 - 20 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,4280 DKK,   1GBP     11,7309 DKK,   1EUR      7,4339 DKK
100JPY     6,3240 DKK,   1AUD      4,0079 DKK,   1CHF      5,1261 DKK   
1CAD       4,7283 DKK,   1NZD      3,4488 DKK,   1SEK      0,7873 DKK
1NOK       0,9829 DKK,   100ISK    8,71   DKK  
1SGD       4,2269 DKK,   1HKD      0,9523 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   174,28 -0,26   KFX (mest omsatte aktier): 208,03 -2,15
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    294,80 -2,10
                            Pr. 31/12                  380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)