torsdag, 18. juli 2002 24:00 (CEST)


Englænder anholdt for mord

En 52-årig mand fra byen Gosport på det engelske fastland, tæt ved øen Isle of Wight, er blevet varetægtsfængslet mistænkt for mord på en 15-årig dansk pige på øen. Pigen blev fundet kvalt i et naturskønt område nær øens hovedby Newport sent tirsdag aften, da hun ikke dukkede op til en strandfest. Den anholdte, der var på ferie på øen, betegnes som psykisk syg og er endnu ikke formelt sigtet. Der er ikke offentliggjort noget motiv fra politiets side. Pigens forældre i Danmark er blevet underrettet, men har ønsket at pigens navn ikke offentliggøres.

[I går fremgik det mellem linierne i de danske medier, at pigens forældre ikke var blevet underrettet, da tv-nyhederne gik på skærmen. Det må have været hårdt at have været forældre med bopæl på Sjælland, der havde 15-årige døtre på Isle of Wight i går aftes. Men tilsyneladende skyldes mediernes formulering i går aftes, at politiet endnu ikke havde fundet frem til pigens moder, der var på ferie i Sverige. Faderen var i Norge, oplyser TV2 Nyhederne her til aften.]



Millionrøveri i København

To ansatte i firmaet Dansikring var inde for at fylde en dankort-automat i et supermarked i København. I mens blev deres sikrede varevogn stjålet af en eller flere ukendte gerningsmænd. De to havde ganske vist efterladt nøglen i låsen - men dørene til bilen kræver en speciel kode for at åbne. Tyvene kørte bilen ca. 300 m væk, brød ind i varerummet og forsvandt med 7 mill. DKK i kontanter. Politiet erkender, at der er tale om et enkelte tyveri - og måske er udbyttets størrelse tilfældige. Alligevel er der mange ting, der tyder på at de har haft stor kendskab til Dansikrings interne procedurer. Røveriet sket kort efter kl. 7 i morges.



Tvind i hollandsk klemme

Politikere fra Hollands regeringspartier kræver nu en international undersøgelse af Tvind-koncernens aktiviteter. Det sker efter 2 programmer i hollandsk tv, som hævder at kun 25% af det beløb, som organisationen Humana indsamler i form af gammelt tøj kommer ulandene til gode. 75% går til lærergruppen i Tvind. Tvinds talsmand i Danmark, Poul Jørgensen, afviste kategorisk beskyldningerne - men hævdede samtidig, at tv-programmernes oplysninger måtte stamme fra det materiale, som dansk politi for øjeblikket har beslaglagt i forbindelse med sagen om Tvind-fondens dispositioner. TV2 Nyhederne havde en lidt anden opfattelse. De hævdede, at oplysningerne stammede fra nogle tilsvarende dokumentarprogrammer i TV2 - programmer der førte til beslaglæggelse af materialet og sigtelser mod ledende medarbejdere. Medlemme af det hollandske Parlament for De kristelige Demokrater, Gerda Verbung, der kræver den internationale undersøgelse. Hun siger til DR-TVA, at det er den eneste måde at får overblik over Tvind-koncernens mange aktiviteter på tværs af landegrænser.



Buksefirma får bøde

Det amerikansk ejede tøjfirma Lewis Strauss fik i dag en bøde på 200.000 DKK i Københavns Byret for overtrædelse af konkurrenceloven. Firmaet blev dømt for at have truet 2 detailforretninger til at holde høje, faste priser på Lewis-bukser. Konkurrencestyrelsen, der havde anlagt sagen efter nogle afslørende dokumentarprogrammer i DR-TV, var tilfreds med dommen - selv om man var lid skuffet over, at bøden "kun" blev på 200.000. [Sportsfirmaet Adidas fik tidligt i år en bøde på 1/2 mill. DKK for en tilsvarende overtrædelse.] En repræsentant for Lewis Strauss at firmaet "ikke har nogen indflydelse [på priserne] - what so ever! Der var tale om 2 isolerede tilfælde. Det vil vi rette op på, og derfor anker vi sagen!"



Udlændingestyrelse griber ind i konflikt

Siden oktober sidste år har det russiske fryseskib, Salus, ligget i Rønne Havn, blokeret af besætningen og en international faglig blokade. Blokaden skal skaffe besætningen på 33 mænd og kvinder en overenskomst og løn. Rederen i Kaliningrad mener, at man først skal have løn, når ladningen er solgt. To russere, formentlig udsendt af rederen, sidder netop nu i Rønne arrest og venter på at komme for retten for at have slået og mishandlet et fremtrædende medlem af besætningen. Nu har den danske Udlændingestyrelse fundet en løsning på konflikten. Besætningen har ingen arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og står derfor til udvisning. Oplysningen har rystet både besætning, danske og internationale fagforeningsfolk, men det ryster ikke Udlændingestyrelsen. Ifølge TV2 Nyhederne venter styrelsen blot på, at Søfartsstyrelsen skal fortælle hvor stor den minimale besætning, der skal til at sejle skibet tilbage til Kaliningrad - så vil man tage stilling til, hvem der skal udvises.



IT: 26.000 domæner lukket!

I løbet af den sidste uges tid er 26.000 danske internetdomæner blevet lukket ned af DK-Hostmaster. Det er det firma, der administrerer alle domæner, der ende på ".dk"! Årsagen er, at der ikke er betalt afgift for domænerne sidste år. Ejerne af domænderne har 60 dage til at betale afgiften, der er på 75 DKK. Et amerikansk firma, Buydomains.com, hævder dog, at det er DK-Hostmaster, der har rod i deres database - ikke mindst fordi DK-Hostmaster opkræver afgifter fra registranter som Buydomains hver kvartal. Private og firmaer, der betaler direkte til DK-Hostmaster, betaler en gang om året. [Det synes at være normalt, at danske registranter overlader opkrævningen til DK-hostmaster - og man kan let betale elektronisk via dankort.] Buydomain har 8.000 danske domæner og ca. 250, som er blevet lukket. . Da DK-Hostmaster startede oprydningen i slutningen af juni var der 46.000 domæner, som ikke havde betalt.

[DK-Hostmaster administrere på vegne af DIFO, Dansk Internet Forum, der også ejer DK-Hostmaster. DIFO er en selvejende forening, stiftet af Foreningen af Internet Leverandører - der oprindeligt havde DK-Hostmaster - Forskningsministeriet, Forbrugerstyrelsen, samt en række erhvervsorganisationer.]

http://www.dk-hostmaster.dk/



2M Invest konkurs

I dag opgav dansk IT's mest kendte investeringsselskab, 2M Invest, at fortsætte. Grundlæggeren Michael Mathiesen og den nye bestyrelsesformand, Lars Kolind, sendte i dag en konkursbegæring, efter at en redningsplan på 150 mill. DKK var brudt sammen. Redningsplanen var stillet i udsigt den 22. maj. I den redegørelse om forløbet, der er sendt til Fondsbørsen i dag, angives negativ presseomtale som en væsentlig årsag til, at kreditorerne ikke ville acceptere planen, der skulle knytte dem tætteret til selskabet.


DilleSport


CYKLING: Tour de France 2002, 11. etape

11. etape gik fra Pau til La Mongie, og var på 158 km. Etapen:
  1. Lance Armstrong, USA (US Postal)         4t 21m 57s
  2. Joseba Beloki, Spanien (ONCE)                   +7s
  3. Roberto Heras, Spanien (US Postal)             +13s
  4. Francisco Mancebo, Spanien (Bannesto)       +1m 16s
  5. Raimondas Rumsas, Litauen (Lampre)          s.t.
...
  9. Laurent Jalabert, Frankrig (CST)            +1m 49s
 19. Carlos Sastre, Spanien (CST)                +2m 24s
 28. Tyler Hamilton, USA (CST)                   +3m 15s
 39. Nicki Sørensen, Danmark (CST)               +4m 46s
 43. Andrea Peron, Italien (CST)                 +5m 24s
 88. Paul van Hyfte, Belgien (CST)              +20m 19s
126. Jakob Piil, Danmark (CST)                  +26m 46s
157. Arvis Piziks, Litauen (CST)                +27m 12s
     Michael Sandstød, Danmark (CST)             udgik
Den første rigtige alvorlige bjergetape viste sidste års vinder, Lance Amstrong i fin form - men dagen tilhørte CSC Tiscalis Laurent Jalabert. Han stak hurtig af, og kom over det værste bjerg, Col d'Aubisque, med 2 minutters forspring. Men selv om forspringet nåede op på 3m 50s under nedkørslen, så var det ikke nok til at hindre Lance Amstrong - og især hans hjælperytter Roberto Heras - i at komme op 4 km før mål.

Den danske mester Michael Sandstød havde frygtet bjergene, men kom godt over toppen. Men under nedkørslen blev han involveret i et styrt og måtte på hospitalet. Tyler Hamilton gik lidt ned på den sidste strækning, mens Nicki Sørensen klarede sig overraskende godt.

Michael Sandstød viste sig at være kommet alvorlig tilskade, da han i styrtet ramte en mur ved vejen. Ifølge CSC Tiscalis chef, Bjarne Riis, er Michael Sandstøds ene lunge klappet sammen, formentlig som følge af en punkteret lunge. Desuden har han brækket 6 ribben og skulderen. Han skulle nu være stabil og i bedring, selv om han her til aften stadig ligger i respirator.

Den samlede stilling:

  1. Lance Armstrong, USA (US Postal)        40t 47m 38s
  2. Joseba Beloki, Spanien (ONCE)               +1m 12s
  3. Igor Gonzales Galdeano, Spanien (ONCE)      +1m 48s
  4. Raimondas Rumsas, Litauen (Lampre)          +3m 32s
  5. Santiago Botero, Colombia (Kelme)           +4m 13s
...
 11. Tyler Hamilton, USA (CST)                   +5m 38s
 12. Laurent Jalabert, Frankrig (CST)            +5m 53s
 18. Andrea Peron, Italien (CST)                 +7m 26s
 19. Carlos Sastre, Spanien (CST)                +7m 39s
 25. Nicki Sørensen, Danmark (CST)               +9m 03s
107. Paul van Hyfte, Belgien (CST)              +32m 26s
131. Jakob Piil, Danmark (CST)                  +41m 00s
173. Arvis Piziks, Litauen (CST)             +1t 02m 42s
     Michael Sandstød, Danmark (CST)             udgået 
181 ryttere er med. Holdplacering:
  1. ONCE                                   122t 30m 21s
  2. US Postal                                   +3m 44s
  3. Cofidis                                     +6m 38s
  4. CSC Tiscali                                 +7m 40s

Den officielle hjemmeside har dagens etape - og alle de øvrige:

"http://www.letour.fr/2002/us/index.html



Vejret

I nat var der regn over hele landet, og det fortsatte over Jylland i dag. Resten af landet havde mere tørvejr, men kun på Bornholm skinnede solen i længere tid. Temperaturer op til 17-19 grader, hvor det regnede, og helt op til 24 graders varme på Bornholm.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,3893 DKK,   1GBP     11,5622 DKK,   1EUR      7,4322 DKK
100JPY     6,3145 DKK,   1AUD      4,0780 DKK,   1CHF      5,0759 DKK   
1CAD       4,7943 DKK,   1NZD      3,5561 DKK,   1SEK      0,8011 DKK
1NOK       1,0069 DKK,   100ISK    8,82   DKK  
1SGD       4,2392 DKK,   1HKD      0,9474 DKK   
kilde: www.nationalbanken.dk

Fondsbørsens nøgletal fra i dag

KAX-index:   193,20 +1,78   KFX (mest omsatte aktier): 235,06 +2,95
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    325,58 +2,27
                            Pr. 31/12                  380,87
kilde: www.xcse.dk (Københavns Fondsbørs)