Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt - en af de indstanser, der kritiseres for ikke at have gjort deres arbejde godt nok i Farum - vil blive totalt lammet af en undersøgelseskommision. Rådets fem medlemmer vil ifølge formanden, Christian Trønning, erklære sig inhabile til at færdigbehandle de ca. 100 sager fra Farum, som netop nu er under behandling.
Tomme busser på landet
Ældre borgere på landet tager ikke bussen. Det viser klare tal fra
Transportrådet. Knap 2% benytter en bus mindst en gang om ugen.
Transportrådet har interviewet 2.500 i alle aldre i Viborg og
Nordjyllands Amter om deres brug af offentlige transportmidler. Busser
(eller rutebiler, som det hed i gamle dag) benyttes meget af børn og
unge - men når man op i alderen bruger man egen bil. Så længe man selv
kan køre, og derefter køres man af familie og venner. Det betyder, at
mange busser kører helt tomme rundt midt på dagen i landdistrikter.
Næstformand Connie Didriksen (S), Amtsrådsforeningens Miljø- og
Trafikudvalg, siger til DR-Online, at "Man har opgivet yderområderne."
Undersøgelsens resultat kan bruges som grundlag for en nyvurdering af den kollektive trafik på landet. Ideer som telebusser [Taxikørsel til buspriser] diskuteres igen.
SONAR: Fuld opbakning bag restriktioner
Danskerne bakker fuldt ud op bag regeringens strammere og strammere
holdning overfor udlændinge. Det viser tal fra en meningsmåling lavet af
Sonar for Søndagsavisen. 1.014 personer er blevet spurgt om
enkeltelementer i udlændinge pakken, og har kunnet erklæres sig enig
eller uenig. Størst tilslutning - 90% enige - er der til reglen om, at
en 6 måneders fængselsstraf medfører 10 års forsinkelse, før man kan
søge om statsborgerskab. 82% er enige i de ny regler for transnationale
ægteskaber (som rammer alle uden for EU) og 76% mener, at mindst 7 års
midlertidigt ophold er forudsætning for at få permanent opholdstilladelse.
Lavest tilslutning af dem, der er blevet offentliggjort i Søndagsavisen
er aflæggelse af troskabsed og at højskoler skal deltage aktivt i
integration af udlændinge - her er "blot" 62% enige. 65% er enige i, at
det er i orden at flygtninge får halveret bistand de første år, de
opholder sig i Danmark - 28% er uenige. I øvrigt den største andel af
modstandere.
Opbakning til udlændingepolitikken rækker helt ind i SFs vælgeres rækker.
Tvangægteskaber undersøges
Kampen mod tvangsægteskaber er den centrale årsag til, at unge danskere
bør afholde sig fra at gifte sig med udlændinge uden for EU, hvis de er
under 24 og stadig vil have lov til at bo i Danmark. Men omfanget af
problemet med tvangsægteskaber er ikke kendt. Derfor har
integrationsminister Bertel Haarder (V) afsat 1,5 mill. DKK til en
undersøgelse af, hvor stort problemet er. Han erkender at det er svært
at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber - og
undersøgelsen vil nok heller ikke give et afgørende svar.
Indvandrerorganisationen Insam mener, at det drejer sig om ca. 100
ægteskaber om året.
[Den strammere regel om ægteskaber blev vurderet til at berøre ca. 2.000 danskere hvert år.]
SONAR: Nej til fælles asylpolitik
Sonar har også for Søndagsavisen undersøgt danskernes holdning til de 4
EU-forbehold. Den viser, at mens der nu er flertal (58% og 51%) for at
ophæve forbeholdene mode Euroen og det militære samarbejde, så er der
stadig stor modstand mod fælles rets- og udlændingepolitik (47% imod,
35% for) og unionsborgerskab (52% imod, 28% for). Det betyder altså, at
selv om regeringen og integrationsminister Bertel Haarder gentagne
gange understreger, at Danmark bliver et europæisk forbillede mht. til
udlændingepolitik, så vil danskerne ikke være med.
Danmark officielt vinland i dag
1. august sidste år anerkendte EU Danmark som et vinproducerende land,
med hvad det indbærer af offentlig kontrol. I dag kom så den første
årgang, som blev sat til salg på almindelige, kommercielle vilkår. 2
producenter var klar til at præsentere vinen, selv om produktionen ikke
er så stor. Den ene producent havde fremstillet 1.000 flasker. Men
til gengæld ligger prisen mellem 150 - 400 DKK, og den begrænsede
produktion gør, at der ikke foreløbig kommer dansk vin i
supermarkederne. Vinen kan fås i enkelte restauranter og hos nogle
specialforretninger for vin. Men flere vinproducenter er på vej.
Foreningen Danske Vinavlere har 700 medlemmer.
Millionkrav mod studerende
Studerende ved 7 kollegier - de fleste ingeniørstuderende ved DTU - er i
dag blevet stillet over for regninger på i alt ca. 1 mill. DKK for
ulovlig kopiering af musik, film og spil. Foreningen Antipiratgruppen
fik adgang til en intern ftp-server, som kollegianerne havde adgang.
3470 musiknumre, 143 film og 114 computerspil er ulovligt hentet, og
på basis af serverens log har Antipiratgruppens advokater skrevet
regninger ud på op til 140.000 DKK. Der er tale om et forlig, og hvis
ikke de enkelte kollegianere accepteret regningen, vil man udtage
stævning. Pladeselskaber og andre rettighedshavere står bag
Antipiratgruppen.
[Salget af CD-er i Danmark er faldet med 1/5 - større end i noget andet land i Europa, og det mener pladeselskaberne skyldes den omsiggribende ulovlige kopiering. Nogle selskaber - bl.a. EMI - er dog ved at komme til en mere nuanceret erkendelse. Bl.a. bruges der enorme midler på TV- og radioreklamer for CD-er - måske for meget, sagde en repræsentant her til aften i TV2 Nyhederne.]
1/8-finaler:
(søndag) Sverige - Senegal 1-2 (golden goal) Spanien - Irland 3-2 (straffespark)Også Sverige nåede ikke længere end til 1/8-finalerne - men kampen var mere lige - og Sverige havde chancen for at vinde på "golden goal" i overtiden. Desværre ramte man stolpen på ydersiden. Få minutter senere ramte Senegal også målstolpen - på indersiden!
(søndag) Brøndby - Skovbakken 2-2 FV København - Vejle 5-2 Hillerød - Fortuna 0-8 OB - Horsens 5-1Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. Fortuna 27 21 3 3 126-35 66 2. Brøndby 27 19 5 2 93-25 62 3. Skovbakken 27 18 5 4 111-34 59 4. OB 27 16 3 8 84-48 51 5. FV København 27 12 3 12 57-69 39 6. Vejle 27 7 4 16 32-52 25 7. Horsens 27 2 1 24 17-124 7 8. Hillerød 27 1 0 26 10-143 3
HÅNDBOLD: K-EM2002 lodtrækning
Tirsdag aften blev der holdt lodtrækning til EM for kvinder, der holdes
i Danmark til december. Danmark kom i gruppe B, sammen med Frankrig,
Holland og Ukraine. Landstræner Jan Pytlick er meget tilfreds med
lodtrækningen. Det var dog sådan, at da Danmark blev nr. 10 ved sidste
EM, at man som arrangør selv kunne vælge hvilken gruppe af de 4 topseede
hold, man ville møde i indledende. Topseedede er Rusland, Ungarn,
Rumænien - og Ukraine. Gruppe B spiller i Århus Arena. Øvrige
spillesteder er: Gruppe A i Helsinge-hallen (Rumænien, Jugoslavien,
Østrig og Sverige), Gruppe C i Farum Arena (Rusland, Norge, Tyskland og
Spanien) samt Gruppe D også i Århus Arena (Ungarn, Tjekkiet,
Hviderusland og Slovenien).
EM 2002 har allerede sin egen opdaterede hjemmeside:
http://www.em-2002.dk/indhold/dansk/forside.htm
MOTORSPORT: Le Mans
Selv ikke en defekt starter og et par punkteringer kunne røre Audi's
1. hold med Tom Kristensen, Frank Biela og Emanuelle Pierro. De lagde
sig i spidsen efter 4 timers løb og lå der de resterende 20 timer af Le
Mans 2002. Dermed blev trioen det første hold, der har vundet Le Mans
3 gange i træk. Med sine nu 4 sejre er danskeren Tom Kristensen en
af de mest vindende i Le Mans historie. Den anden dansker til start, Jan
Magnussen, Panoz Motor Sports, i vogn nr. 11 måtte se sit team udgå søndag
formiddag lidt i 11 - efter 19 timers løb. Da lå bilen på en 31. plads.
Der havde været forskellige problemer med motoren.
Omkring 200.000 overværede løbet, heraf mange danske. Dannebrog var meget fremtrædende blandt publikum ved sejrceremonien.
[Rettelse: Vi skrev lørdag, at Tom Kristensens kollegaer begge var italienere. Det er de ikke. Frank Biela er tysker.]
[Folk der fulgte transmissionerne - TV2 sendte stort set alle timer - kunne se et rigtigt tegneseriehold deltage. Team Dams kom med en Vaillante 3997A i fabrikken Vaillantes farver. Vaillantes i Frankrigs meget kendte førstekører Michel Vaillantes deltog ikke direkte - han er nemlig ligesom fabriksnavnet fra en tegneserie. Dams havde også en anden vogn, Leader 5997A med - det var tegneserieskurkens bil. Den kendte franske filminstruktør Luc Bressons ("Det 5. element") havde fået tilladelse til at lave "location" i løbet til en filmatisering af tegneserien - Betingelsen var at det var professionelle kørere, som kørte for at vinde. Leader udgik forholdsvis tidligt, mens Vaillante klarede 23 af de 24 timer. Den danske vinkel? En stor del af de midaldrende danske tilskuere - og denne redaktør i København - kender superkøreren, der har været evig ung i nøsten 40 år, under navnet Mark Breton og familiefabrikken under navnet Valiant - kendt fra den danske udgave i tegneseriemagasinet Fart og Tempo i de tidlige 70'ere.]
De officielle Le Mans resultater findes på:
http://www.lemans.org/
Vejret
Lørdag gik et kraftigt regnvejr, med torden, over landet efterfulgt af
opklaring. Søndag var det overvejende tørt, men med en del skyer.
Temperaturerne steg fra omkring 15 graders varme lørdag til søndagens
ca. 23 graders varme. I dag overskyet i formiddags, afløst af sol i
løbet dagen, og temperaturer op til mellem 19 og 25 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,8877 DKK, 1GBP 11,6425 DKK, 1EUR 7,4349 DKK 100JPY 6,3492 DKK, 1AUD 4,3996 DKK, 1CHF 5,0355 DKK 1CAD 5,0945 DKK, 1NZD 3,8046 DKK, 1SEK 0,8190 DKK 1NOK 1,0027 DKK, 100ISK 8,81 DKK, 1ZAR (1) 0,7541 DKK 1SGD 4,4080 DKK, 10THB (2) 1,879 DKK, 1HKD 1,0113 DKK 1MYR (1) 2,0649 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i fredags kl 12.
Obligationsrenter: 6,37% -0,02 (30 år real), 5,23% -0,05 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 199,61 -3,92 KFX (mest omsatte aktier): 244,83 -5,17 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 355,95 -15,16 Pr. 31/12 380,87Kursfald i USA og Europa slog også igennem i Danmark. Det gik især ud over Danske Bank og de to vindmølleselskaber Vestas og NEG Micon, dvs. KFX-aktier.