[Hele opfordringen - men henvisninger til brevskabelonerne - findes her:]
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=1365#
Færre trafikdræbte
[Endelig en god nyhed:] Danmarks Statistik har opgjort antallet af
trafikdræbte i 2001. Det blev 431. Det er det laveste tal siden 1952, og
er et udtryk for et næsten støt fald siden det toppede i 1972. Dengang
blev 1.213 dræbt. Tallet faldt til 489 i 1997, men steg så lidt de næste
år. En selekampagne sidste år virkede, og flere automatiske
hastighedskontroller sænkede hastigheden 1-2 km, mener Rigspolitiets
færdselsafdeling. Tallet er dog højere end i de lande, vi normalt
sammenlignes med. Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Storbritannien
har langt lavere antal, gennemsnitligt set.
Ikke dyrere naturgas?
Det statslige olie- og naturgasselskab, DONG, har ingen planer om at
hæve prisen på naturgas. Det havde Ekstra-Bladet ellers skrevet, at der
var planer om, når DONG engang kommer til at arbejde i et
konkurrencemarked. Et fuldstændigt frit gasmarked kommer på et eller
andet tidspunkt, og erfaringen fra England er, at det kan medføre både
priser der både ligger over og under prisen for olie. Men i Danmark
lovede politikerne da naturgasen blev indført, at prisen for naturgas
altid ville ligge under prisen for olie. Det princip "har DONG ingen
intention om at forlade," skriver adm. direktør Anders Eldrup, DONG.
[Spørgsmålet som nogle i dag rejste, bl.a. hovedstadens
distributionsselskab, HNG, var om DONG ville være i stand til at holde
løftet efter et salg til private investorer - eller om politikerne
kunne stå for fristelsen til at hæve prisen til "smertegrænsen" før et
salg, for at få en højere pris for DONG.]
Fortsat lavere ulandsbistand
Næste år vil regeringen fortsat holde ulandsbistanden på 12,5 mia. DKK -
det samme som i år. Det er 1,5 mia. lavere end sidste år, og det
skyldtes at der skulle bruges 1,5 mia. DKK til at forbedre sygehusenes
ventelister. Det var dog en engangsforeteelse. De fortsatte besparelser,
samt ændringer af regnskabsprincipper gør, at Danmark fra næste år ikke
overholde målsætningen om at 1% af bruttonationalproduktet skal gå til
ulandsbistand. Oplysningerne har ifølge Politiken fået uroen til at
bredde sig i de to regeringspartier. Det skyldes ikke mindst timingen.
Finanslovsforslaget for 2003 offentliggøres 27. august - dagen efter at
statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som formand for EU åbner
verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, Sydafrika.
Venstres folketingsgruppe har angiveligt opfordret statsministeren til
at "sætte sig sammen med" udenrigsminister Per Stig Møller (K) og få en
løsning på problemet.
Fortsætter stigningen i bruttonationalproduktet vil ulandsbistanden være 0,88% heraf. FN har oprindelige sat 0,7% som mål for de rige lande.
Kinesisk spionage mod danskere?
Både Anne Baastrup (SF) og Peter Skaarup (DF) vil have regeringen til at
redegøre for, hvordan den islandske regering er kommet i besiddelse på
navnene på danske tilhængere af den kinesiske Falong Gong-bevægelse. 3
danske statsborgere blev i går i Københavns Lufthavn nægtet adgang til
et fly til Island. Også amerikanske og canadiske medlemmer er blevet
nægtet adgang - nogle nåede endda frem til lufthavnen i Keflavik, hvor de
blev tilbageholdt. Island venter besøg af den kinesiske præsident Jiang
Zemin, som står bag forbuddet mod bevægelsen i Kina. De danske og
nordamerikanske borgere, som er blevet afvist, ønskede at demonstrer mod
dette forbud, når de kom til Island.
Ny flagordning ved grænsen
Forleden meddelte Justitsministeriet, at man havde overtaget ansvaret
for at der blev hejst Dannebrog ved grænseovergangene til Tyskland.
Oprindelig var det Sønderjyllands Amt, der havde taget ansvaret siden
told og paskontrollen blev lukket. Men det var blevet for dyrt og amtet
trak sig i år. Meddelelsen om at de danske flag ville blive hejst fik
Foreningen NORDEN ud af røret. De har henvendt sig til justitsministeriet,
som nu har valgt at overdrage ansvaret til foreningen. Foreningen NORDEN
mener nemlig, at alle de nordiske flag bør veje ved grænsen, og sådan
bliver det fremover. Det meddeler justitsminister Lene Espersen (K)
i en pressemeddelelse i dag. Den nye aftale gælder flagning ved Kruså,
Padborg, Frøslev, Rudbøl og Sæd. Aftalen gælder ikke Pebersmark,
Møllehus og Havneby på Rømø - her flages kun med dansk flag, som det
lokale politi får ansvaret for. Lene Espersen glæder sig især over at
"flagningen fremover sker ved en indsats fra frivillige og engagerede
danske i grænseområdet."
Ny Salmebog godkendt
Landets biskopper har nu alle godkendt udkastet til en ny salmebog.
Kirkeminister Tove Fergo fik for et par uger siden overdraget udkastet
fra det såkaldte salmebogsudvalg, der havde arbejdet i 10 år med en
revision. Nu mangler salmebogen kun dronningen Margrethes underskrift,
før den kan gå i produktion.
(torsdag) OB - Fortuna 5-6
Vejret
En del regn, mange med torden, kom over landet vestfra - opklaring over
vestlige egne sent på dagen. Temperaturer op til mellem 14 - 17 graders
varme.
Finansmarkederne
1USD 7,8968 DKK, 1GBP 11,6121 DKK, 1EUR 7,8968 DKK 100JPY 6,2892 DKK, 1AUD 4,4884 DKK, 1CHF 5,0375 DKK 1CAD 5,1317 DKK, 1NZD 3,8639 DKK, 1SEK 0,8132 DKK 1NOK 1,0032 DKK, 100ISK 8,79 DKK, 1ZAR (1) 0,7744 DKK 1SGD 4,4264 DKK, 10THB (2) 1,864 DKK, 1HKD 1,0124 DKK 1MYR (1) 2,0704 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,44% -0,02 (30 år real), 5,35% -0,02 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 204,58 -0,23 KFX (mest omsatte aktier): 251,36 -0,32 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 371,82 -6,50 Pr. 31/12 380,87