fredag, 17. maj 2002 24:50 (CEST)


Forsvarschef træder tilbage

Forsvarschefen Christian Hvidt har med øjeblikkelig virkning trukket sig tilbage. De meddelte han i en pressemeddelelse. Han begrunder skridtet med, at det er nødvendigt med "en ubrydelige linie" mellem statsministeren, forsvarsministeren og forsvarschefen i et demokrati. Han konstaterer, at den politiske tillid til ham som forsvarschef ikke længere findes. Medvirkende til beslutningen kan også være, at Ekstra-Bladet har krævet indsigt i alle forsvarschefens udgiftsbilag. Ekstra-Bladet startede krisen mellem Christian Hvidt og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), da den skrev en artikel om omkostningerne ved forsvarsministerens afskedsparade. Christian Hvidt skulle gå af efter planen til sommer. Svend Aage Jensby - sammen med en række andre politikere - kommenterede og kritiserede afskedsparaden som unødvendig fråds. Svend Aage Jensby roser i en pressemeddelelse forsvarschefens arbejde - og beslutning i dag, som tages til efterretning. Men da journalister på Christiansborg forsøgte at få Svend Aage Jensby til at kommentere indholdet af Christian Hvidts pressemeddelelser blev han ret kort for hovedet: "Det kan du bare læse i min pressemeddelelse" - og til en kvindelig journalist, der insisterede på en kommentar: "Kan du forstå hvad jeg siger? - Skal vi sige det? Tak for i dag!"

Ny forsvarschef bliver Hans Jesper Helsø.



Farum-sag: Dyre sportsarrangementer

Farum kommune har frigivet endnu en stak bilag til pressen. I dem kan man læse om omkostningerne ved nogle af de store sportsbegivenheder, som Farum har tiltrukket. Den prestigefyldte Farum Open i bordtennis topper med 1,2 mill. DKK. Det er hvad Farum kommune hr betalt for deltagernes overnatning, bespisning og ekstraomkostninger ved turneringen. Deltagerne blev indkvarteret på hotel Radisson på Farum kommunes regningen. Badmintonturneringen Realkredit Danmark Open (tidl. Danish Open) som har været afholdt 2 gange i Farum, kostede skatteyderne 440.000 sidste år. Der er også bilag på en tur, som Peter Brixtofte og en række af de daværende kommunale ledere foretog november 1998 til Manchester Uniteds hjemmekamp mod Brøndby. Samlet pris for Farum kommune: 46.507 DKK.



"Velfærd og Valgfrihed"

I dag fremsatte finansminister Thor Pedersen (V) regeringens moderniseringsprogram, "Borgeren ved Roret." Der skal være større åbenhed i den offentlige forvaltning. Bl.a. skal det være obligatorisk for uddannelsesinstitutioner at offentliggøre kvalitetsmålinger og indhold i de uddannelser, de tilbyder. Desuden skal samtlige ministerier og styrelser gennemgå deres områder for "overflødig og usmidig regulering," og foreslå regelforenklinger. Der er også et reformprogram - "Velfærd og Valgfrihed" - som skal give borgere og virksomheder større valgfrihed, når de skal bruge offentlige myndigheder. Som eksempel nævner ministeren, at man ophæver den grænse på 10 km (5 km i hovedstaden) som gælder for valg af læge under sygesikringen. Det skal gives større valgfrihed for den enkelte.

Hele moderniseringsprogrammet har fået sin egen hjemmeside:

http://www.moderniseringsprogram.dk/
[Det er den første gode nyhed. En hjemmeside, der kan læses uden mærkelige plugins. Ellers er hovedlinierne de samme som de forrige borgerlige og socialdemokratiske regeringer - med vekslende styrke - har proklameret siden starten af 80'erne. Men det afskrækker ikke Thor Pedersen, som henviser til at der nu er kommet en helt ny borgerlig politik til magten.]



Postejpatentkrise løst

Slagterigiganten Danish Crown og det lille økologiske slagteri Hanegal mødtes i dag for at afklare patentstriden mellem de to slagterier om økologisk, fedtfattig leverpostej. Danish Crown mente, at de havde patent på produktet, selv om de ikke selv har planer om at producere det på nuværende tidspunkt. Men i følge direktør Ulrik Hansen, Hanegal, varede det ikke længe før de parter blev enige om, at Hanegals fremstillingsmetode afviger væsentlig fra den metode, der er beskrevet i patentet.



Brand på DFDS-færge

Den danske færge Princess of Scandinavia blev sent fredag aften ramt af en brand i maskinrummet. Den DFDS-ejede færge befandt sig 185 km øst for Aberdeen i Skotland, da branden af endnu ukendte årsager brød. ud. Ingen mennesker kom noget til, og efter midnat lykkedes det færgens eget personale at få ilden under kontrol og færgen fortsatte med lav fart mod Kristianssand i Norge. Princess of Scandinavia sejler på ruten Newcastle - Kristianssand og Göteborg i Sverige.

I 1989 omkom to personer på grund af en påsat brand på den samme færge, der dengang sejlede mellem Esbjerg og Harwich.


DilleSport


BADMINTON: Thomas - & Uber Cup 2002

Gaugzhou, Kina

Thomas Cup Semifinale 2.




Indonesien (INA) - Danmark (DEN) 3-0

MS1
  Marleve Mainaky, INA
  Kenneth Jonassen, DEN
                        3-7, 6-8, 7-5, 7-0, 7-2 (44m)

MD1
  Candra Wijaya/Sigit Budiarto, INA
  Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
                        7-1, 7-2, 6-8, 7-4 (39m)

MS2
  Taufik Hidayat, INA
  Anders Boesen, DEN
                        6-8, 3-7, 7-5, 7-3, 7-2 (64m)

Indonesien (INA) - Danmark (DEN) 3-0

Den danske landstræner var meget utilfreds med den danske indsats. Lige efter kampen sagde han, at det ikke var Indonesien, der havde vundet, men danskerne, der havde tabt.

Malysia og Indonesien spiller finalen i Thomas Cup søndag, mens Kina og Korea spiller finalen i Uber Cup.



FODBOLD: M-Herrelandshold

Venskabskamp - sidste træning før afrejse til VM i Japan/Korea.

(fredag)     Danmark - Cameroun         2-1
Kampen var den sidste landkamp i Parken for Lars Heintze. Han blev hyldet af publikum, da han blev udskiftet få minutter før tid. Lars Heintze, der er 38 år, har spillet 15 år på landsholdet - 83 landskampe. Aftenen var også farvel til Michael Laudrup som hjælpetræner. Han har ikke ønsket at forlænge kontrakten, der udløber efter VM.



Vejret

I løbet af dagen forsvandt stort set alle skyer, så der var sol over hele landet. Temperaturer op til mellem 15 - 18 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1262 DKK,   1GBP     11,8444 DKK,   1EUR      7,4371 DKK
100JPY     6,4307 DKK,   1AUD      4,4788 DKK,   1CHF      5,1051 DKK   
1CAD       5,2415 DKK,   1NZD      3,7624 DKK,   1SEK      0,8067 DKK
1NOK       0,9857 DKK,   100ISK    8,85   DKK,   1ZAR (1)  0,8062 DKK
1SGD       4,5263 DKK,   10THB (2) 1,916  DKK,   1HKD      1,0420 DKK   
1MYR (1)   2,1448 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,52% -0,02 (30 år real), 5,48% -0,02 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   209,94 -1,07   KFX (mest omsatte aktier): 259,18 -1,26
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    404,74 -0,48
                            Pr. 31/12                  380,87