tirsdag, 14. maj 2002 23:59 (CEST)


[Færre nyheder]

[De næste dage bliver der færre nyheder - med flere fejl. Redaktørens ene håndled har været lidt overbelastet de sidste par dag. Desuden er vores stavekontrol røget ind i en systembegrænsning, der har sat svartiden kraftigt i vejret, så vi slår den fra indtil et nyt system er på plads. /Leif]



Brixtofte ekskluderet

I går meddelte borgmester Peter Brixtofte (V) at han trak sig fra posten for at hellige sig "andre politiske hverv" og starte privat virksomhed. I dag reagerede Venstres folketingsgruppe på den udfordring ved i fuld enighed at ekskludere Peter Brixtofte fra gruppen. Eksklusionen betyder ikke, at han er ude af partiet - han kan fortsætte som uafhængig i Folketinget. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sendte i dag et "klart signal" til Venstre i Farum - men her fastholdt man, at man ville vente på resultaterne af den igangværende undersøgelse, før man drog konklusioner og konsekvenser. Statsministeren understregede i sine kommentarer, at der ikke var taget stilling til, om Peter Brixtofte havde gjort noget ulovligt eller ej. Det var udelukkende en politisk beslutning. Politisk ordfører Jens Rohde (V) sagde, at Peter Brixtofte ville være "et løsgående missil", og "vi ved ikke hvor vi har ham." Anders Fogh Rasmussen sagde også, at man når man "skyller sine politiske successer ned med dyr rødvin, er der noget galt!"



SAS igen i vanskeligheder

Et underskud på 1,157 mia. DKK - eller 12,5 mill. DKK - siden årskiftet, fik i dag SASs adm. direktør Jørgen Lindegaard til at fremlægge drastiske ændringer. SAS skal opdeles i 5 uafhængige afdelinger med selvstændigt resultatopgørelse. Derudover er intet helligt - alle muligheder for at at forbedre indtjening og sænke omkostningerne. Medarbejderstaben skal yderligere reduceres, ud over de 2.000, der skal væk i år som resultat af den forrige redningsplan. De nye reduktioner skal dog ske ved naturlig afgang.

De 5 nye forrretningsenheder er SAS Airline, Subsidiary & Affiliated Airlines, Airline Related Business, Hotels og Airline Support. Sidstnævnte dannes bl.a. ud fra SAS Cargo og forskellige serviceafdelinger.



HUR redder teaterbilletter

Hovedstaden Udviklingsråd, HUR, besluttede i dag at redde de teatergængere, som har købt billet til efterårssæsonnen igennem Arte. Arte gik forleden i betalingsstandsning og ca. 15 mill. DKK, som Arte havde modtaget i forudbetalinger var væk. Dem vil HUR nu garantere teatrene. Hvis ikke der blev fundet en løsning, ville en række teatre miste millionindtægter og selv komme i økonomiske vanskeligheder.



Ulovlig, kongelig tobak

De danske sundhedsmyndigheder har set igennem fingre med, at et græsk tobaksmærke, Karelia, ulovligt er blevet solgt i Danmark. Cigaretterne er ulovlige i hele EU - bortset fra hjemlandet Grækenland - fordi de ikke er mærket med advarsler om sundhedsfare og fordi deres indhold af nikotin er over EUs grænseværdi. Alligevel begyndte en importør for et par år siden at hente dem til Danmark - fordi dronning Margrethe syntes om dem. Myndighederne blev orienteret, men valgte ikke at gøre noget, fordi kun kongehuset købte dem. Men det er de ikke alene om. Flere forrretninger i Danmark fører dem og kommuner køber ind - hver gang dronningen er i nærheden. De store kædeforetninger, som Magasin, trak i dag mærkerne væk fra hylden, da DR-TVA undersøgte sagen. Magasin oplyste, at de sælger 600 pakker Karelia om året i København.

Hofmarkskal Søren Haslund-Christensen sagde til DR-TVA, at man ikke var klar over at cigaretterne var ulovlige. Han ville tage sagen op med dronningen snarest mulig.



Lovlig ecstacy i omløb

En kemisk variant af det kendte ecstacy er kommet på markedet i Danmark, og afslører en svaghed i kampen mod narko. Stoffet er nemlig så forskellig fra ecstacy eller andre kendte og ulovlige "designer-drugs", at det ikke står på forbudslisterne. Og der kan gå lang tid - 1 1/2 år - før det nye stof kommer på listen, for det skal ske via EU.


DilleSport


BADMINTON: Thomas - & Uber Cup 2002

Sidste runde i indledende i Thomas Cup i Guangzhou, Kina.
MS1
  Kenneth Jonassen, DEN
  Rasmus Wengberg, SWE
                     7-4, 5-7, 8-6, 7-5 (40m)

MD1
  Martin Lundgaard/Jens Eriksen, DEN
  Johan Holm/Joakim Andersson, SWE
                     7-1, 7-1, 8-6 (16m)

MS2
  Anders Boesen, DEN
  Per-Henrik Croona, SWE
                     7-3, 7-1, 7-1 (21m)

MD2
  Jonas Rasmussen/Lars Paaske, DEN
  Henrik Andersson/Fredrik Bergstrom, SWE
                     7-4, 7-0, 4-7, 5-7, 7-5 (50m)

MS3
  Peter Rasmussen, DEN
  Martin Hagberg, SWE
                     7-2, 7-1, 5-7, 7-1 (30m)

Danmark vinder over Sverige 5-0

Kina vandt over Korea 4-1, så Kina og Danmark går videre. Danmark møder Indonesien på fredag.

DilleSport Special om Thomas - & Uber Cup:

http://www.dillesport.dk/sportspc/tu2002/index.dk.html



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd - finale

1. kamp
(tirsdag)     Kolding IF - Bjerringbro      28-32



Vejret

Overskyet midt på dagen - regn med stedvis torden i øst - Bornholm fik kraftig uvejr i et par timer, med op til 30mm regn. Efterhånden opklaring fra vest til hele landet. Temperaturer op til mellem 15 - 18 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2047 DKK,   1GBP     11,9852 DKK,   1EUR      7,4351 DKK
100JPY     6,4002 DKK,   1AUD      4,4801 DKK,   1CHF      5,1086 DKK   
1CAD       5,2630 DKK,   1NZD      3,7372 DKK,   1SEK      0,8004 DKK
1NOK       0,9851 DKK,   100ISK    8,94   DKK,   1ZAR (1)  0,8032 DKK
1SGD       4,5447 DKK,   10THB (2) 1,907  DKK,   1HKD      1,0520 DKK   
1MYR (1)   2,1463 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,51% -0,01 (30 år real), 5,44% uændr.(10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   212,71 -1,16   KFX (mest omsatte aktier): 262,92 -1,32
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    406,22 -0,96
                            Pr. 31/12                  380,87