mandag, 13. maj 2002 24:45 (CEST)


Farum-sagen: Borgmester-karusel!

Sagen omkring borgmester Peter Brixtofte tog en ny vending i går - og fortsætte med overraskelse på overraskelse indtil mandag aften. Det startede med, at Peter Brixtofte i går meddelte, at han ville træde tilbage som borgmester for Farum. Derved ville han komme den suspension i forkøbet, som indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde stillet i udsigt. Men Peter Brixtofte stillede betingelsen, at den nye borgmester - hans efterfølger - skulle være en Venstre-mand. Et flertal af Farums borgere havde jo stemt på Venstre. Den uafhængige Paul Wachtell - som var blevet valgt til "skyggeborgmester" - var nu ude af billedet. Venstre-gruppen mødtes i går eftermiddags og i første omgang blev man enige om at vælge Hernik Jerger (V) - efter talrige afstemninger i gruppen. Henrik Jerger blev kendt, da han nåede at være borgmester i 5 dage under Peter Brixtoftes korte sygeorlov lige da BT havde startet afsløringerne.

Morten Pflug (V), som tidligere har været kritisk overfor Peter Brixtofte, kunne ikke få garanti for at borgmesteren helt ville forlade byrådet. Han forlod gruppen - og så var der pludselig flertal for Pau Wachtell som borgmester.

Så var det den anden V-udbryder, Erik Fuchs, der kom på banen. Han havde skiftet mening, og ville ikke længere støtte Paul Wachtell - Han støttede istedet Lars Carpens (V), som i går kæmpede med Henrik Jerger i V-gruppens møde.

Her til aften - efter et byrådsmøde indkaldt med 35 minutters varsel - blev Lars Carpens valgt med 11 ud af 19 stemmer. Men selve mødet var mege kaotisk. Peter Brixtofte deltog ikke selv, men havde sendt sin suppleant, og der herskede stor usikkerhed om, hvad Peter Brixtofte egentlig trak sig ud af. Men så blev der omdelt en skriftlig erklaring fra den mangeårrige borgmester, hvor i han trækker sig fra borgmesterposten og fra byrådet, for at koncentrere sig om "andre politiske tillidshverv" og "starte privat virksomhed." De 11 var de 10 V-medlemmer samt Per Edrén (K), SF og S stemte imod, mens Paul Wachtell og Morten Pflug afstod fra at stemme.

Suspensionssagen mod Peter Brixtofte stoppes med hans afgang.



Farum-sagen: eks-formand afhørt

Politiet afhørte i dag den tidligere formand for Venstre i Farum, Jens Hoffmeyer. Han havde til tv i går udtalt, at der måtte ligge svindel bag de store beløb til vin, som fremgår af de over 1200 repræsentationsbilag, som pressen nu har fået adgang til. Jens Hoffmeyer mener at når en flaske vin kostede flere tusinde kroner, så var der tale om ulovlige overførsler fra kommunen. Den vin de havde fået til de møder, som han deltog i, var ikke så mange penge værd. Efter afhøringen i dag sagde politet at der var kommet mange oplysninger, som kunne bruges i forbindelse med politiets efterforskning i Farum - at der ikke var nogen beviser på Jens Hoffmeyers påstande.

Jens Hoffmeyer, der tidligere var en af Peter Brixtoftes trofaste støtter, brød med borgmesteren i sidste uge i protest med de afsløringer som var kommet frem i pressen - og Peter Brixtoftes håndtering af kritikken.



Regering sætter TV2 til salg nu

Regeringen udsendte i dag deres oplæg til et ny medierforlig. Forslaget sendte umiddelbart chokbølger igennem TV2s organisation, for kulturminister Brian Mikkelsen (K) gik tilsyneladende imod TV2-ledelsens ønsker. TV2 er nemlig sat til salg fra "day one", som kulturministeren udtrykte det. Dog skal selskabet først omdannes til statsaktieselskab. TV2 fratages licensen, og skal helt leve af reklameindtægter. Betingelserne herfor lettes, så reklamer for øl og medicin tillades, samt at udsendelse af reklamer i selve programmet tillades. Brian Mikkelsen sagde, at med det nye udkast fik danske seere "mere kvalitet" og "mere konkurrence", til "stort set uændret licens." Han regnede heller ikke med at det nye TV2 ville begynde at lægge reklamerne inde i programmet. For også at sikre sig bredest mulig opbakning, skal køberen f TV2 - som Brian Mikkelsen håbede ville blive en dansk medievirksomhed. - i en lang årrække stadig levere "public service" - Nyheder, kulturprogrammer og dansk dramatik. Det bliver en del af kontrakten, som køber skal underskrive. DR får lov til at beholde de 4 landsdækkende radiokanaler, de har i drift nu. Men 2 nye landsdækkende radiokanaler vil blive overladt til private - heraf skal den ene sende nyheder i konkurrence med DR. Derudover pålægges DR-TV at sende 20% af tv-produktionen ud til uafhængige producenter - og halvdelen af beløbet til dansk dramatik - 35 mill. DKK om året - skal bruges til at finansiere biograffilm. [En før-dogme konstruktion, hvor DR-TV var medprodecent på en film. Den gik så i biograferne, og 2 år efter premieren blev den vist i tv.]

De 8 regioner, der sender lokal-tv, under TV2 skal frigøres, men forsætte for licens-penge, fordelt direkte fra kulturministeriet. Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti går ind for planen, de radikale er positive, men vil forhandle - mens S, SF og Enhedslisten er imod. Mette Frederiksen (S) siger, at forslaget vil gøre TV2 til en tro kopi af TV3 [Dansk-sproget satelitkanal, der sender fra England, men efter samme mønster som amerikansk tv - og for en stor dels vedkommende amerikansk producerede programmer.]



Vandalisme mod synagoge

Tidlig lørdag morgen opdagede man, at den jødiske synagoge i København var blevet overmalet med graffitti. Der var malet jødiske og arabiske tegn, hagekors, jødestjerner - og forsøgt at stave til "terrorisme." Det fik mosaisk trossamfund til at stå frem og fortælle, at der nu var ihvertfald 5 tilfælde af overfald - fysisk eller verbalt - mod danske jøder. Der blev talt om, at politiet skulle beskytte jøderne, inden de udviklede sig som i Frankrig.

Det lykkedes politiet af finde frem til de skyldige. Det viste sig at være en 52-årig psykisk syg mand. Han blev søndag varetægtsfængslet for 12 dage. Sigtelserne omfatter ikke kun synagogen. Han har også overmalet mure tilhørende restuaranter og kirkegårde. Politiet i København betegner ham i Politiken som en "socialt og intellektuelt reduceret person."


DilleSport


BADMINTON: Thomas - & Uber Cup 2002

Uber Cup blev en nedtur for det danske hold, der lørdag mødte Hong Kong:
DS1
  Camilla Martin, DEN
  Chen Wang, HKG
                   5-7, 7-1, 4-7, 2-7 (42m)
 
DS2
  Christine B Sørensen, DEN
  Want Ging Ling, HKG
                   4-7, 0-7, 4-7 (23m)
 
DS3
  Tine Høy, DEN
  Wei Chee Louisa Koon, HKG
                   7-4, 2-7, 7-5, 2-7, 4-7 (45m)
 
DD1
  Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen, DEN
  Wing Mui Li/Wang Ting Ling, HKG
                   7-1, 7-1, 8-6 (22m)
 
DD2
  Rikke Olsen/Tine Rasmussen, DEN
  Wei Chee Louisa Koon, Chen Wang, HKG
                   7-0, 7-5, 7-3 (23m)

Danmark - Hong Kong 2-3

Danmark havde derfor kun 3. pladsen i gruppe B at slås for i dag mandag - og her tabte man til Indonesien 1-4. Camilla Martin vandt - og Tine Høy bed igen fra sig i en 5 sætter, men forgæves. Hong Kong og Holland går begge videre til semifinalen. Holland understregede sin position som ny, stærk nation hos kvinderne, ved at besejre Hong Kong 2-3 - og dermed gruppe A.

De danske herrer mødte Kina i Thomas Cup, også lørdag.

MS1
  Xia Zuanze, CHN
  Kenneth Jonassen, DEN
                   8-6, 2-7, 7-1, 7-1 (31m)
 
MD1
  Zhang Jun/Zhang Wei, CHN
  Martin Lundgaard Hansen/Jens Eriksen, DEN
                   2-7, 3-7, 3-7 (34m)
 
MS2
  Bao Chunlai, CHN
  Anders Boesen, DEN
                   7-3, 7-2, 7-5 (30m)
 
MD2
  Cheng Rui/Wang Wei, CHN
  Jonas Rasmussen/Lars Paaske, DEN
                   4-7, 5-7, 7-2, 5-7 (39m)
 
MS3
  Lin Dan, CHN
  Peter Rasmussen, DEN
                   7-1, 7-3, 1-7, 7-2 (39m)
Kina - Danmark 3-2

Igen var det Peter Rasmussen, der skulle hive sejren hjem. Men den kinesiske ungdomsmester var mere rutineret end den nukårede europamester. Sidste indledende kampe i Thomas Cup spilles i morgen.

DilleSport Special med reportager, billeder og samtlige resultater findes på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/tu2002/index.dk.html



FODBOLD: K-Elitedivisionen

(søndag)   Brøndby - Horsens          6-0
           FV København - Fortuna     0-4
           Skovbakken - OB            8-0

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Fortuna       20   16  2  2  89-23     50
  2. Brøndby       20   15  3  2  72-17     48
  3. Skovbakken    21   13  4  4  84-27     43
  4. OB            19   13  1  5  60-35     40
  5. FV København  21    8  2 11  38-62     26
  6. Vejle         20    5  3 12  22-38     18
  7. Horsens       21    2  1 18  16-96      7
  8. Hillerød      20    1  0 19  10-93      3



FODBOLD: M-Superligaen

(søndag)   Esbjerg - FC Midtjylland   0-1
           FCK - Brøndby              1-1
           Lyngby - AGF               0-1
           OB - AaB                   1-2
           Silkeborg - Vejle          1-0
           Viborg - AB                2-1

Det var den næstsidste runde i turneringen, og kampen FCK - Brøndby i Parken kunne have afgjort turneringen - hvis en af holdene havde vundet. Det skete ikke - så derfor står Brøndby bedst til at vinde mesterskabet. Sidste modstandere bliver Lyngbys amatørhold.

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby       32   19  9  4  72-28     66
  2. FCK           32   19  9  4  58-23     66
  3. FC Midjylland 32   16  9  8  44-26     54
  4. AaB           32   16  6 10  50-41     54
  5. OB            32   13 10  9  53-47     49
  6. Esbjerg       32   13  6 13  42-42     45
  7. AB            32   11 11 10  40-38     44
  8. Viborg        32   10 11 11  45-42     41
  9. Silkeborg     32    8  8 16  41-46     32
 10. AGF           32    6 10 16  38-56     28
 11. Vejle         32    6 10 16  39-68     28
 12. Lyngby        32    2  9 21  25-90     15



Vejret

En del skyer i weekenden, og regnbyger over Jylland natten til søndag. I dag sol over hele landet. Temperaturer op til 13 - 19 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1560 DKK,   1GBP     11,9100 DKK,   1EUR      7,4366 DKK
100JPY     6,3877 DKK,   1AUD      4,4568 DKK,   1CHF      5,1135 DKK   
1CAD       5,2374 DKK,   1NZD      3,7146 DKK,   1SEK      0,7960 DKK
1NOK       0,9852 DKK,   100ISK    8,93   DKK,   1ZAR (1)  0,7922 DKK
1SGD       4,5194 DKK,   10THB (2) 1,909  DKK,   1HKD      1,0458 DKK   
1MYR (1)   2,1461 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i fredags kl 12.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,52% +0,03 (30 år real), 5,44% +0,04 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   213,87 -1,71   KFX (mest omsatte aktier): 264,24 -3,14
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    407,00 +1,36
                            Pr. 31/12                  380,87