Hanegal nægter at bøje sig, selv om det kommer til at koste dyrt i advokatsalærer. Som modvægt har Hanegal sagsøgt Danish Crown over varemærket "Den grønne Slagter." Produktet har intet med økologi at gøre, siger Hanegal.
Farum-sag: Revisor afviser ansvar
Efter gennemgangen af de mange bilag fra borgmester Peter Brixtoftes (V)
repræsentationskonto i Farum kommune, er der blevet rejst kritik af, at
de eksterne revisorer ikke har opdaget uregelmæssighederne og sagt fra.
Direktør Peter Mehlbye, Kommunernes Revision, som har været Farum
kommunes eksterne revisorer, afviser, at revisorerne har noget ansvar -
selv om kritikken er forståelig. Men revisionens strategi "var en anden"
- og gik derfor ikke ned i repræsentationsbilagene. Nu vil virksomheden
overveje at lægge en ny revisionsstrategi fremover. Han erkender også
overfor TV2 Nyhederne, at en medarbejder på et tidspunkt deltog i en af
de dyre middage, som Peter Brixtofte gav på Bregnerød Kro, men det er
der intet forkert i, siger direktøren.
Frivillige hjemmehjælpere?
Socialminister Henriette Kjær (K) er begejstret for et forsøg, som
regeringen sammen med Københavns kommune er gået i gang med. I
erkendelse af, at den moderne hjemmehjælp ikke "har tid til" de bløde
værdier, såsom at tale med klienter eller hjælpe med en tur i byen, så
vil kommunen nu forsøge at organisere et netværk af frivillige
besøgsvenner. Henriette Kjær håber, at det kan danne model for kommuner
i resten af landet. Men det synes hverken Socialdemokratiet eller Dansk
Folkeparti er nogen god ide. De to partier vil i stedet have styrket
hjemmehjælpen, så den får tid til overs til de "bløde" opgaver. Planerne
om at bruge stort set gratis frivillige vil undergrave den egentlige
hjemmehjælp, mener begge partier. Henriette Kjær afviser med henvisning
til, at regeringen har sat 1/2 mia. DKK af til styrkelse af
hjemmehjælpen.
Narkosmuglere "smuglet" til Danmark
To danskere, der hver for sig har siddet flere år i fængsel i Venezuela,
dømt for narkosmugleri, er i al stilhed vendt hjem til Danmark. Og
i følge DR skyldes det ikke den udleveringsaftale, som den danske
regering indgik med Venezuela i 2001. Aftalen blev netop indgået for at
få de to danskere udleveret, fordi de afsonede under efter danske
begreber umenneskelige forhold. Men den aftale ignorerede Venezuelas
fængselsmyndigheder. I stedet blev en ene løsladt for god opførsel ved
juletid og den anden prøveløsladt i februar. Begge vendte i al
hemmelighed tilbage til Danmark. De blev idømt hver 5 års fængsel i 1999
for forsøg på at smugle 7 kg kokain ud af landet.
Bombetrussel i København?
En mystisk pakke med en blinkende lampe i, fik politiet til at afspærre
Nørrevoldgade i København. Pakken lå ved et busstoppested, og politiet
afspærrede området i en radius af 100 meter, indtil teknikkere fik
kigget på "bomben." Det viste sig dog at være en advarselslampe, som
anvendes på gadeafspæringer. Den gule overdel var væk, så den
batteridrevne pære sad helt fri. +
Billet til/fra Danmark?
Forrige weekend var den stor "skandale" i flere medier, at en
ung mand, Thomas Strøbech, havde oprettet en ny dating service på
internettet. Det skandaløse var, at siden direkte opfordrede til at indgå
proforma-ægteskaber, for at udlændinge kunne komme til Danmark. Det andet
- og mest kontroversielle - var, at han var ansat som studentermedhjælp
i Integrationsministeriet. Hvis det var en provokation - Thomas Strøbech
fastholdt det seriøse formål i interviewene - så lykkedes det til fulde.
Flere politikere krævede ham fyret, selv om det er en fritidsaktivitet,
og ministeriet ikke er nævnt på hjemmesiden overhovedet. Det skete
dog ikke. Så nu er siden blevet meldt til politiet for overtrædelse af
politivedtægten, fordi den opfordrer til at begå ulovligheder. Det er
Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkepartiis Ungdom, der har
indgivet anmeldelsen. Nogen har også oprettet en direkte anti-side, der
matcher danskere, som har "etnoromantiske drømme," med udlændinge i den 3.
verden, så danskerne kan flytte dertil i stedet for at "arbejde for
multietnificerning af Danmark."
[Adresserne er:
http://www.ticket-to-denmark.dk/ - Thomas Strøbech's side. http://www.ticket-away-from-denmark.dk/ - anti-siden.Før 2001 kunne man få den tanke, at der var tale om god gammel, dansk satire - især fordi begge sider grafisk er næsten stort set identiske. Men efter lidt internet-research må jeg konstatere, at det ikke er tilfældet. Anti-siden har simpelthen stjålet HTML-koderne fra originalen. Dansk kulturkamp anno 2002? Tjah... /Leif]
LD1 Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen, DEN Karina de Wit/Lonneke Janssen, NED 7-2, 7-1, 7-0 (15m) LS2 Tine Rasmussen, DEN Judith Meulendijks, NED 5-7, 5-7, 5-7 (15m) LD2 Mette Schjoldager/Pernille Harder, DEN Lotte Jonathans/Mia Audina, NED 5-7, 7-3, 7-5, 5-7, 1-7 (53m)
Lørdagens 2. runde i Danmarks grupper kan følges på adressen:
http://www.dillesport.dk/sportspc/tu2002/index.dk.html[Nu med nyt layout og billeder! :-)]
Vejret
Solrigt og skyfrit over hele landet. Dog en kraftig blæst op til
kulingsstyrke. Temperaturer op til 16 - 22 graders varme, dog helt ned
til 10 grader ved østvendte kyster.
Finansmarkederne
1USD 8,1553 DKK, 1GBP 11,9186 DKK, 1EUR 7,4360 DKK 100JPY 6,3774 DKK, 1AUD 4,4341 DKK, 1CHF 5,1117 DKK 1CAD 5,2241 DKK, 1NZD 3,6885 DKK, 1SEK 0,7991 DKK 1NOK 0,9830 DKK, 100ISK 8,93 DKK, 1ZAR (1) 0,7994 DKK 1SGD 4,5157 DKK, 10THB (2) 1,915 DKK, 1HKD 1,0457 DKK 1MYR (1) 2,1527 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i onsdags kl 12.
Obligationsrenter: 6,49% +0,03 (30 år real), 5,40% +0,05 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 215,58 +3,30 KFX (mest omsatte aktier): 267,38 +3,64 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 405,82 +11,04 Pr. 31/12 380,87