Ellers var den største "nyhed" i Fælledparken i år, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for første gang i 10 år holdt 1. maj tale der. Sidste gang han talte blev han buet ud og udsat for forskellige kasteskyts. I dag blev han vel modtaget af de ca. 60-70.000 mennesker, der samledes for at fejre 1. maj. Han kom - på linie med de øvrige talere fra SF og Enhedslisten - med skarpe udfald mod den nye regering. Han sagde bl.a., at Venstre før valget ikke sagde noget om, at skattestoppet skulle finansieres ved at "fyre i tusindvis af offentlig ansatte." Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil beskyldte i sin tale Europas socialdemokratier til at være hovedansvarlige for den nye højrebølge. Partierne har glemt deres ideologier og haft for travlt med deres europæiske projekt til at befolkningerne kan nå at følge med.
DF krav til regering
Dansk Folkeparti - der (ligesom Venstre) betegner sig som Danmarks
største arbejderparti - slog i dag et slag for fagforeningernes ønsker,
mente Peter Skaarup i hvertfald. Partiet har stillet 3 "ultimative krav"
til udformningen af loven om deltid for at kunne støtte den. De 3 krav
er: En ansat skal ikke stå (alene) med bevisbyrden, hvis han afskediges
efter have nægtet at gå på deltid. En arbejdsgiver skal heller ikke
ensidigt kunne ændre en fuldtidsstilling til deltidstilling. Et firma må
heller ikke bruge deltidsstillinger i forbindelse med svingninger i
efterspørgslen. Bliver en medarbejder alligevel fyret i strid med
deltidsloven, skal vedkommende kunne få en økonomisk godtgørelse.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er parat til at
diskutere DFs "ønsker" og tror stadig på en lov, der griber ind overfor
overenskomster, der lægger hindringer i vejen for deltidsarbejde for
alle, der ønsker det.
Rekordbrandert
Politiet i Gladsaxe standsede i dag en midaldrende mand, der
tilsyneladende kørte i spirituspåvirket tilstand. Og det var det. Da
spiritusprøven kom var promillen 3,73 - den højeste man nogensinde havde
set i Gladsaxe politikreds, mener vagthavende i følge Ritzaus Bureau.
Politiet får ikke noget ud af at konfiskere mandens kørekort - det var
allerede fradømt ham for bestandig ved en tidligere forseelse.
Historien er meget apropos den statistik, som Rigspolitiet i dag offentliggjorde. Den viser, at antallet af spirituspåvirkede bilister, der pågribes, er steget de sidste 4 år. I 2001 blev 15.894 danskere taget med for høj promille i blodet - en stigning på næsten 3.200 siden 1997. Promillegrænsen blev sat ned - fra 0,8 til 0,5 i 1997 - men det er ikke årsagen, mener Rigspolitiet. Årsagen er, at der i den forløbne periode ikke har været nogen store kampagner mod spirituskørsler. Spritbilisterne er enten midaldrende mænd eller helt unge mænd. De sidste kører typisk fra fester med altfor høje promiller.
[Antallet af spritbilister faldt i starten af 90'erne, efter en kombination af kampagner og omfattende, mediedækkede razziaer i forbindelse med julefrokoster.]
IT: I-data i vanskeligheder
IT-virksomheden I-data er i store vanskeligheder. Et forsøg på en
redningsplan glippede i dag og selskabet har endnu ikke afleveret et
tilfredsstillende regnskab til Fondsbørsen. Medarbejderorganisationerne
mødtes i dag med ledelsen, da lønnen for april ikke som lovet blev
udbetalt i går. Hvis ikke der findes en tilfredsstillende løsning i
morgen, vil medarbejderne indgive konkursbegæring mod det børsnoterede
selskab. For blot 2 år siden var I-data den danske børskomet, og nåede
op på kurs 1075. Efter endnu et fald i dag, med 20%, sluttede aktien i
kurs 6,8. Der er 600 ansatte i I-data, heraf 200 i Danmark. Det canadiske
datterselskab Eicon gik i betalingsstandsning for et par uger siden.
Historisk valg på Færøerne
I går afholdt Færøerne valg til lagtinget og det blev på mange måder et
historisk valg. Hovedtemaet var løsrivelse fra Danmark eller ej. Den
hidtidige regeringskoalition mellem Folkeflokken, Republikanerne og
Selvstyrepartiet, der går ind for en snarlig løsrivelse, og har startet
forhandlinger herom med den danske regering. Temaet medførte en
rekordstor valgdeltagelse på omkring 90% Resultatet blev også usædvanlig
for Færøerne. Regeringskoalitionen tabte to mandater, og oppositionen,
der går ind for fortsat tilknytning til Danmark, vandt to mandater - men
herefter er begge lejre lige store, og der forestår et vanskeligt
arbejde med at danne ny regering. Færøerne har ikke haft tradition for
mindretalsregeringer. Oppositionen består af Sambandspartiet,
Centerpartiet og Socialdemokratiet.
Dyrekloning lovliggøres?
Det Dyreetiske Råd har skiftet holdning til kloning af dyr. I 1997
anbefalede rådet, at der blev indført begrænset adgang til forsøg med at
klone dyr. Betingelsen var blot, at det klonede dyr skulle aflives inden
fødslen. Det mener rådet nu er uetisk, og derfor vil de tillade forsøg
med kloning af dyr i forbindelse med forskning i f.eks. fremstilling af
ny medicin. Partierne i Folketinget er splittede i spørgsmålet, men der
er et flertal, hvis regeringen følger henstillingen fra Dyreetisk Råd og
fremsætter nyt lovforslag. Forskere på Foulum, landbrugets
forskningscenter, håber at en ny lov vil sætte skub i den danske
klonforskning.
(onsdag) Viborg - Brøndby 1-1 AB - AaB 1-0 FCK - Vejle 2-1 Lyngby - Esbjerg 0-2 OB - AGF 5-0 Silkeborg - FC Midtjylland 2-3
Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. Brøndby 30 18 8 4 66-25 62 2. FCK 30 18 8 4 53-20 62 4. OB 30 13 10 7 46-41 49 5. FC Midjylland 30 13 9 8 38-24 48 3. AaB 30 14 6 10 46-38 48 6. AB 30 11 11 8 38-34 44 7. Esbjerg 30 13 5 12 39-40 44 8. Viborg 30 9 11 10 41-38 38 9. Silkeborg 30 7 7 16 37-42 28 10. Vejle 30 6 9 15 36-63 27 11. AGF 30 5 10 15 36-49 25 12. Lyngby 30 2 8 20 23-85 14Stillingen i toppen er meget tæt...
HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder
DM-finale, 2. kamp
(onsdag) Viborg - Ikast/Bording 27-22 (11-13)Ikast/Bording, der helt blev udspillet i 1. kamp, lagde stærkt ud og førte indtil midten af 2. halvleg. 11 minutter før tid kom Viborg foran for første gang, 21-20 og så var det slut med Ikast/Bordings kræfter.
Det er 8. gang - 4. år i træk - Viborg vinder DM, 11. gang i finalen siden de rykkede op i den bedste række i 1989.
Toppen i Ligaen sluttede således:
1. Viborg 2. Ikast/Bording 3. Randers 4. GOG/Gudme
FIF har vundet nedrykningskampene mod Ajax-Farum og bliver i ligaen. Oprykningskampene er endnu ikke afgjort. Esbjerg og Virum/Sorgenfri rykker ned, mens Odense og Brabrand rykker op fra 1. division.
Vejret
Regnbyger, overskyet og perioder med klar sol. Temperaturer op til
mellem 10 - 16 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,2512 DKK, 1GBP 12,0179 DKK, 1EUR 7,4319 DKK 100JPY 6,4351 DKK, 1AUD 4,4293 DKK, 1CHF 5,1131 DKK 1CAD 5,2757 DKK, 1NZD 3,6804 DKK, 1SEK 0,8032 DKK 1NOK 0,9820 DKK, 100ISK 8,83 DKK, 1ZAR (1) 0,7742 DKK 1SGD 4,5522 DKK, 10THB (2) 1,918 DKK, 1HKD 1,0580 DKK 1MYR (1) 2,1718 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,49% uændr.(30 år real), 5,36% uændr.(10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 207,68 +4,23 KFX (mest omsatte aktier): 256,87 +6,33 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 392,14 +3,25 Pr. 31/12 380,87Det var rygterne om Microsofts eventuelle køb af Navision - og en for investorerne tilfredsstillende forklaring fra Novo Nordisk på et skuffende 1. kvartals salg, der fik det danske aktiemarked til at stige.