mandag, 22. april 2002 23:59 (CEST)


[Ingen nyheder fredag]

[Igen en meget sen hjemkomst fra badminton-EM i Malmö fredag betød, at der ikke var tid til at skrive nyhederne som forudset. /Leif]



Pædofiliring optrævlet

Dansk politi har været centralt placeret i optrævlingen af en international pædofiliring, med 25 involverede personer i 11 lande. Sagens startede med et kærestepar fra Ringkøbing, og sagen omfatter misbrug af kvindens 11-årige datter. Ifølge politifolk er det den værste sag de har oplevet. På parrets computer har de fundet videoer, der viste at misbruget blev værre og værre, inspireret af ønsker som "kunderne" i de andre lande bestilte over internettet. Ønskerne blev mere og mere voldelige og bizarre. Det var også parrets computer, der gav oplysningerne, der førte til de øvrige arrestationer. Det usædvanlige ved denne sag er, at man har fundet frem til 35 børn, som er misbrugt. Normalt får man ellers kun fat i de personer, der køber og ser billederne.



Afstandtagen til Le Pen

Alle danske politikere tager i dag afstand fra den franske præsidentkandidat Jean-Marie Le Pen, og beklager hans 2. plads i det franske præsidentvalg. Det gælder ikke mindst Dansk Folkeparti, som ellers af mange sættes i samme kategori. Men det afvises kategorisk af udenrigsordfører Peter Skaarup. Han slog fast, at Dansk Folkeparti aldrig har haft samarbejde eller kontakter med det højrenationale, franske parti, som Le Pen står i spidsen for. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) "finder Le Pens udtalelser og hele politik afskyvækkende." Holger K. Rasmussen, SF, mener at valgresultatet er en advarsel til Socialdemokratiet om, at hvis man går for meget mod midten, som det franske socialistparti har gjort, driver man vælgerne helt ud på den yderste højrefløj.



Dandy på vej til Cadbury

Den danske tyggegummifabrik Dandy i Vejle er måske på vej til at blive solgt til den britiske koncern Cadbury Schweppes. Dandy har længe ledt efter investorer for at finansiere virksomhedens vækst. Dandy havde sidste år en rekordomsætning på 2 mia. DKK, der især stammede fra de tidligere sovjetrepublikker. I går skrev så den britiske avis Daily Telegraph, at Cadbury Schweppes havde budt 4,2 mia. DKK for hele Dandy-koncerne. I dag afviser bestyrelsesformand og storaktionær i Dandy, Holger Bagger-Sørensen, at der er tale om et snarligt salg. Han vil i en pressemeddelelse kun vedgå, at der forhandles alliancer om overtagelse af enkelte dele af Dandy-gruppen.



Computerteknik letter bypass

En 71-årig mand fik i dag udført en såkaldt bypass-operation på Skejby Sygehus ved Århus. Operationen blev udført ved hjælp af computerassisteret kikkertteknik, der blev udført for første gang i Danmark. I forvejen har den kun være anvendt et par steder i Europa. Fordelen ved operationen er, at man ikke behøver at skære brystkassen op på patienten. Computeren gør, at man kan kompensere for hjertets bevægelse og styre præcist. Patienten ventes hjemsendt allerede på onsdag.



Politiundersøgelse mod muslimsk forening

Politiet undersøger nu, hvad foreningen Hizb Ut-Tahrir mener med ordene "Dræb dem, hvorend I finder dem, og frodriv dem, hvorfra de fordrev jer." Citatet stammer fra Koranen, og er historisk set rettet mod de arabere, som fordrev profeten Muhammed fra Mekka. Men Mosaisk Trossamfund i Danmark mener, at der hentydes til danske jøder, og at det er den alvorligste trussel mod danske jøder i mange, mange år. Danske politikere har også opfattet det sådan, og talt om at foreningen burde forbydes. Statsminister Anders Fogh Rasmussen kalder teksten "chokerende og afskyvækkende," men den beviser også at der i Danmark er personer, der ikke kun forkaster alt hvad det danske samfund står for, men som også opfordrer til overgreb mod mennesker med en bestemt religion. Foreløbig undersøger politiet dog blot om overtrædelse af straffelovens paragraf 266b, den såkaldte racismeparagraf. Foreningen Hizb Ut-Tahrir har hovedkvarter i England, og har måske omkring 100 medlemmer i Danmark. Dens tekster er offentliggjort på internettet og på løbesedler. Selv afviser foreningen, at teksten er rettet mod danske jøder, men omhandler situationen i Mellemøsten.



Pro-israelsk demonstration

Over 1.000 mennesker gennemførte i går en demonstration på Rådhuspladsen i København til fordel for Israel i konflikten med palæstinenserne. Demonstrationen var arrangeret af jødiske organisationer i Danmark, og talerne angreb voldsomt lederen af det palæstinensiske selvstyre, Yassir Arafat, og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Sidstnævnte blev beskyldt for at støtte terrorisme og selvmordsbomber, samtidig med at han ensidigt lagde skylden på Israels præsident Ariel Sharon. Af frygt for palæstinensiske moddemonstrationer var 6 - 800 politifolk udkommanderet. Mindre grupper med palæstinensiske flag forsøgte at komme til rådhuspladsen, men blev afvist og henvist til Christiansborg Slotsplads. 10 personer blev anholdt - de fleste dog fordi de blev genkendt fra urolighederne ved Parken i onsdags under landskampen Danmark - Israel.



Kurskifte overfor Israel

Fredag ændrede den danske regering holding til den israelsk-palæstinensiske konflikt. I Onsdag slog regeringen igen fast, at den ikke så noget formål med en undersøgelse af påstandene om massakre og overgreb på menneskerettigheder i de besatte byer. Fredag støttede både statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller (K) en FN-undersøgelse. Undersøgelsen skulle afgøre, om der var sket overgreb eller om Israel handlede i nødværge overfor terrorister. Det skyldes udtalelser fra FNs mellemøstudsending, nordmanden Terje Rød Larsen, og chefen for FNs hjælpeorganisation for palæstina-flygtinge, danskeren Peter Hansen. Sidstnævnte ville ikke afvise, at der kunne have fundet en massakre sted, da han besøgte flygtningelejren Jenin i torsdag. Regeringens nye krav fik fuld opbakning fra de danske partier, undtagen Dansk Folkeparti. De ønskede, at USA skulle lede en sådan undersøgelse, ikke FN. Israels regering protesterede også voldsomt, og sagde at Israel ikke ville acceptere en sådan undersøgelse. Istedet burde den danske regering have henvendt sig direkte til den israelske via diplomatiske kanaler, sagde en talsmand fredag.

[Israels regering ændrede standpunkt i weekenden - angiveligt under den betingelse, at hverkend Terje Rød Larsen, Peter Hansen eller FNs menneskeretsambassadør Mary Robertson, blev involveret i undersøgelsen.]



Drabsdomme stadfæstet

Højesteret stadfæstede fredag over to 28-årige mænd for drabet på en 20-årig kvindelig rengøringsassistent. Rengøringsassistenten overraskede de to mænd, der sammen med en kammerat var ved at bryde ind i engrosvirksomheden Inco ved Slagelse. Mændene tvang kvinden ind i en køleboks og låste døren. Da hun blev fundet 1/2 døgn senere var hun død af iltmangel. Straffen lød på 16 års fængsel. Den 3. mand blev dømt 6 års fængsel. Han havde ikke anket strafudmålingen. Højesteret slog også fast, at der ikke var begået fejl under retsformandens belæring af nævningene.


DilleSport


BADMINTON: EM 2002

Baltiska Hallen, Malmö, Sverige

Herresingle

  Kenneth JONASSEN, DEN 
  - Rasmus WENGBERG, SWE 
      7-1, 8-7, 7-4

  Peter RASMUSSEN, DEN 
  - Anders BOESEN, DEN
      5-7, 7-5, 5-7, 7-4, 7-5

Damesingle - noget af en overaskelse

  Jie YAO, NED 
  - Camilla MARTIN, DEN 
      0-7, 2-7, 7-0, 7-3, 7-1
Camilla's kommentar: Jie Yao var bare bedre!

Herredouble

  Anthony CLARK/Nathan ROBERTSON, ENG 
  - Lars PAASKE/Jonas RASMUSSEN, DEN 
      7-3, 1-7, 7-1, 8-6

  Jens ERIKSEN/Martin LUNDGAARD HANSEN, DEN 
  - Michal LOGOSZ/Robert MATEUSIAK, POL
      7-1, 8-6, 7-1

Damedouble

  Pernille HARDER/Mette SCHJOLDAGER, DEN 
  - Nicole GRETHER/Nicol PITRO, GER 
      7-1, 3-7, 7-4, 2-7, 7-1

  Jane F.BRAMSEN/Ann-Lou JORGENSEN, DEN 
  - Ella MILES/Sara SANKEY, ENG 
      2-7, 7-4, 7-0, 7-0

Mixeddouble

* Jens ERIKSEN/Mette SCHJOLDAGER, DEN 
* - Chris BRUIL/Lotte JONATHANS, NED 
      6-8, 7-3, 2-7, 7-3, 7-2

* Nathan ROBERTSON/Gail EMMS, ENG 
* - Michael SOEGAARD/Rikke OLSEN, DEN 
      8-6, 2-7, 1-7, 5-7
Altså bortset fra Camilla's nederlag (der gav et rent hollandsk finaleopgør) - danske deltagere i alle andre finaler - Herresingle og damedouble enda rene danske opgør.

Finaler (i den rækkefølge de blev spillet)

Mixeddouble

  Jens ERIKSEN/Mette SCHJOLDAGER, DEN 
  - Nathan ROBERTSON/Gail EMMS, ENG 
      7-5, 7-3, 7-1
Dansker fik revance for nederlaget i hold-finalen i mandags.

Herresingle

  Peter RASMUSSEN, DEN 
  - Kenneth JONASSEN, DEN 
      0-7, 7-5, 3-7, 7-5, 7-2
En overraskelse - ikke mindst fordi Peter måtte slås med en irritabel kontaktlinse i de første 3 sæt. Den tidligere verdensmester fik sit første EM, efter blot 3 måneders genoptræning - og så mener han, at han ikke endnu er helt på toppen.

Damesingle

  Jie YAO, NED 
  - Mia AUDINA TJIPTAWAN, NED
      8-6, 7-3, 7-1

Damedouble

  Jane F.BRAMSEN/Ann-Lou JORGENSEN, DEN 
  - Pernille HARDER/Mette SCHJOLDAGER, DEN 
      7-4, 7-1, 7-5

Herredouble

  Jens ERIKSEN/Martin LUNDGAARD HANSEN, DEN 
  - Anthony CLARK/Nathan ROBERTSON, ENG 
      7-4, 1-7, 7-3, 2-7, 7-3 (52m)

Alt ialt et godt EM for dansk badminton - 5 titler af 6 mulige. Og så viste Holland sig som en stærk kvindenation!

Mere om EM i Badminton på DilleSport Special:

http://www.dillesport.dk/sportspc/em2002badm/index.dk.html



FODBOLD: M-Superligaen

(søndag)    FCK - Silkeborg             2-1
            FC Midtjylland - Lyngby     4-0
            OB - Esbjerg                2-1
            Viborg - Vejle              4-1
            AaB - Brøndby               1-2
(mandag)    AB - AGF                    1-0

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby       28   17  7  4  61-19     58
  2. FCK           28   16  8  4  50-19     56
  3. AaB           28   14  6  8  46-37     48
  4. OB            28   12  9  7  45-40     45
  5. FC Midjylland 28   11  9  8  37-24     42
  6. AB            28   10 11  7  38-29     41
  7. Esbjerg       28   12  5 11  38-37     41
  8. Viborg        28    9 10  9  38-34     37
  9. Vejle         28    6  8 14  35-62     26
 10. Silkeborg     28    6  7 15  32-40     25
 11. AGF           28    4 10 14  32-46     22
 12. Lyngby        28    2  8 18  21-80     14



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(lørdag)    Ikast/Bording - Århus       16-24
            Ajax-Farum - Viborg         33-31
            Kolding IF - Aalborg        31-27
(søndag)    GOG - Virum/Sorgenfri       36-28
            Helsinge - Bjerringbro      26-26
            Tvis/Holstebro - Kolding HK 32-27

Stillingen

                   Kampe  V  U  T  Score    Point
  1. Kolding IF     24   21  1  2 719-593    43
  2. GOG            24   17  0  7 707-640    34
  3. Bjerringbro    24   15  3  6 657-593    33
  4. Skjern         24   14  2  8 655-589    30
  5. Virum/Sorgenfri24   13  3  8 672-673    29
  6. Aalborg        24   13  1 10 607-584    27
  7. Århus          24   10  1 13 686-687    23
  8. Ajax/Farum     24   11  1 12 632-651    23
  9. Tvis/Holstebro 24   10  1 13 593-589    21
 10. FIF            24    9  1 14 607-588    19
 11. Viborg         24    9  1 14 620-690    19
 12. Helsinge       24    6  5 15 671-711    17
 13. Kolding HK     24    5  1 18 580-691    11
 14. Ikast/Bording  23    5  1 18 541-688    11



ISHOCKEY: Danmark vandt B-VM!

Ungarn
(fredag)    Danmark - Norge             4-3
            Danmark - Ungarn            6-2
Danmark vandt dermed alle deres kampe, og blev en suveræn vinder af B-VM. Det betyder, at det danske landshold skal spille VM i den bedste række med Sverige, Canada, USA o.s.v.



Vejret

Efter en solrig weekend (men dog tåge over Øresund!) fik den vestlige del af landet i dag skyer og enkelte regnbyger. Den østlige havde fint vejr. Temperaturer op til 11 - 18 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3674 DKK,   1GBP     12,1080 DKK,   1EUR      7,4319 DKK
100JPY     6,4424 DKK,   1AUD      4,5140 DKK,   1CHF      5,0671 DKK   
1CAD       5,3184 DKK,   1NZD      3,7373 DKK,   1SEK      0,8071 DKK
1NOK       0,9767 DKK,   100ISK    8,68   DKK,   1ZAR (1)  0,7553 DKK
1SGD       4,6075 DKK,   10THB (2) 1,943  DKK,   1HKD      1,0728 DKK   
1MYR (1)   2,2017 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i fredags kl 12.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,53% uændr.(30 år real), 5,44% uændr.(10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   210,85 +1,05   KFX (mest omsatte aktier): 262,07 +1,97
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    408,92 -2,38
                            Pr. 31/12                  380,87