Desværre for Lars Løkke Rasmussen ser det ikke ud til, at der er stor overskud af sygeplejersker i de pågældende lande. Det er et lavstatus arbejde, som i de baltiske lande giver en månedsløn på ca. 1.000 DKK, så naturligvis vil sygeplejerskerne hellere arbejde i Danmark - men problemet er, at de unge har forladt erhvervet for at arbejde som f.eks. sekretærer i private virksomheder.
Elitesoldater hjem
Halvdelen af de ca. 100 danske elitesoldater, der er i Afghanistan for
at hjælpe USA i kampen mod Taliban og Al Qaeda, er nu klar til at vende
hjem. Det oplyser forsvarsminister Svend Åge Jensby (V) i dag. Han
understreger, at hjemsendelsen har været planlagt hele tiden, og har
ikke noget at gøre med afslutningen af den såkaldte "Operation
Anaconda" i disse dage. Den danske forsvarsminister sagde, at de danske
soldater, der kommer fra jægerkorpset og frømandskorpset, har været
"kraftigt involveret" i Operation Anaconda.
Farum-farcen - ny borgmesterkandidat?
Sagen i Farum - af mange af de implicerede kaldet "Farcen i Farum"
eller "en kombination af Halløj på Badehotellet og Big Brother" - fik i
dag en ny borgmesterkandidat - ihvertfald for en kortere bemærkning. På
onsdag vil et flertal i byrådet formentlig afsætte borgmester Peter
Brixtofte (V). Hvad der derefter sker, er uvist lige nu. I sidste uge
indgik 2 Venstremænd sammen med alle oppositionskandidaterne en aftale
om at afsætte Peter Brixtofte og bagefter indsætte den ene af de to,
Erik Fuchs, som "skyggeborgmester." Men et medlem af oppositionen, Paul
Wachtell, borgerlisten, indgik efterfølgende en aftale med den
resterende V-gruppe, under ledelse af Peter Brixtofte, at Paul Wachtell
selv skulle overtage posten. I dag foreslog den vragede kandidat, Erik
Fuchs så, at man i stedet valgte Lars Carpens (V), nyvalgt medlem af
byrådet. Lars Carpens er ifølge Erik Fuchs "ikke fedtet så grundig ind" i
skandalerne. Erik Fuchs mener, at Paul Wachtell er "uværdig og købt af
Venstre", med borgmesterstol og et løfte om at blive formand for Farum
Boldklub. Det afviser Paul Wachtell på det skarpeste.
Borgerlisten - Paul Wachtells bagland - er også utilfreds med, at deres kandidat vil støtte V-gruppen fremover. Listens styresgruppe behandlede i weekenden en indstilling om eksklusion, men mødet kom ikke til nogen konklusion. Sagen tages op igen tirsdag aften. Tirsdag aften mødes også oppositionsgruppen for at prøve at finde en ny kandidat en Erik Fuchs. Ifølge Helene Lund (SF) er 18 ud af byrådets 19 medlemmer i virkligheden er mulige kandidater til posten som "skyggeborgmester."
[Helene Lund er vist nok ophavsmand til sammenligningen mellem Farum og 2 kendte TV-serier. "Halløj på Badehotellet" er den danske titel på John Cleese' berømte "Fawlty Towers!"]
Motorvej Danmark
Danskere elsker motorveje - eller måske rettere - danske politikere
elsker motorveje. Der bygges ihvertfald hyppigere motorveje i Danmark
end i noget andet land, vi normalt sammenligner os med. Det fremgår af
en artikel i Politiken i dag, baseret på statistikker og
trafikforskeres beregninger. Danmark har langt flere kilometer
motorveje pr. indbyggere end Sverige og Tyskland. I Tyskland udbygger
man en vej til motorvej, når trafikken når 25.000 biler i døgnet. I
Sverige skrider man ind ved 10-12.000 biler - men udvider som regel til
motortrafikvej - ikke til egentlig motorvej. Men regeringen har netop
påbegyndt arbejdet på motorvejen mellem Herning og Vejle, hvor
trafikbelastningen ventes at blive knap 8.000 biler i døgnet. Der var
oprindeligt planlagt en motortrafikvej, men Folketingets flertal (før
valget) vedtog at bygge den langt dyrere motorvej i stedet. De første
25 km. koster alene 1,7 mia. DKK. Trafikminister Flemming Hansen (K)
mener at det var en rigtig beslutning, set i lyset af "sikkerhed og
nødvendigheden af at skabe vækst i Midt- og Vestjylland."
Forbud mod porno?
Et ellers seriøst ugeblads brug af seksuelle perversiteter (fundet på
internettet) til en illustreret har fået debatten om den det danske
frisind og holdningen til pornografi. Påstanden er, at samfundet
efterhånden er gennemsyret af pornografiske symboler og billedsprog,
og at det går ud over børn og unge. Derfor foreslår Tove Videbæk,
Kristeligt Folkeparti, at man overvejer lovgivning i stil med den, som i
der arbejdes på i Frankrig, og som skal gøre det strafbart at sælge/vise
pornografi til unge under 18 år. Justitsminister Lene Espersen (K) er
parat til at se velvilligt på forslaget.
[En sexolog, som DR-TVA interviewede om sagen søndag, sagde, at problemet i virkeligheden var, at de unge ikke var godt nok orienteret om almindelige seksuelle relationer, og derfor ikke kunne sortere mellem virkeligheden og den hårde pornografi. Hun gav et slående eksempel på dette - men det må vi desværre afstå fra at referere, da det uundgåeligt indeholder ord, der vil trigge amerikanske censurprogrammer - til skade for både udsatte læsere og Danske Nyheder. /Leif]
Boneloc-sagn mod staten?
Højesteret har givet den 85-årig pensionist John Zimling ret i, at han
kan anlægge sag for tort mod Sundhedsstyrelsen. John Zimling er en af
de 3.000 mennesker, der fik indopereret en ny hofte af mærket Boneloc
efter at myndighederne i marts måned 1994 skriftligt var blevet gjort
bekendt med, at det anvendte bindemiddel ikke var holdbar og fik hoften
til at smuldre efter få år - med voldsomme smerter for patienterne til
følge. John Zimling har fået erstatning - 60.000 DKK - for selve
fejlen, men han ønsker erstatning for den smerte, han blev påført fordi
Sundhedsstyrelsen ventede til foråret 1995 med at udsende advarsler til
de sygehuse, der anvendte Boneloc. John Zimling blev opereret
sensommeren 1994.
B & O lukker internetdel
For dårlig kvalitet af billeder og lyd på internettet betyder, at Bang
og Olufsen ikke længere vil markedsføre sine produkter over
internettet. Man havde ellers oprettet selskabet Bang & Olufsen
Multimedie, som bl.a. skulle sælge plasmafjernsyn til 150.000 DKK, men
det lukkes nu. Der er derimod stor risiko for, at B & O varemærket vil
blive devalueret, når det associeres med et massemedie som internettet.
Det mener både B & O's ledelse og en række markedsføringseksperter, som
Politiken har talt med. Dog bliver B & O nok på et eller andet
tidspunkt nød til at overveje at lade deres produkter kunne modtage lyd
og billeder over internettet, mener de samme eksperter.
1/2-finaler, lørdag
Herredouble Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN - Liu Kwok Wa/Njoto Albertus Susanto, HKG 5-7, 7-4, 8-7, 7-4 Mixeddouble Jonas Rasmussen/Jane Bramsen, DEN - Chris Bruil/Lotte Jonathans, NED 7-4, 7-2, 3-7, 7-4
Finaler, søndag
Herredouble Lee Dong-Soo/Yoo Yong Sung, KOR - Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN 5-7, 7-5, 7-5 Mixeddouble Kim Dong-Moon/Ra Kyung-Min, KOR - Jonas Rasmussen/Jane Bramsen, DEN 7-3, 7-5, 1-7, 7-4
Swiss Open har en egen officiel hjemmeside på engelsk:
http://www.swissopen.com/english/e_startpage.asp
IBFs specialside om Swiss Open:
http://www.worldbadminton.net/SUI02.asp
(søndag) AB - Brøndby 1-2 Lyngby - Silkeborg 0-5 OB - Vejle 1-0 Viborg - AGF 0-0 FCK - Esbjerg 6-0 (mandag) FC Midjylland - AaB 0-1Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. Brøndby 22 14 5 3 52-18 47 2. FCK 22 11 7 4 38-18 40 3. AaB 22 12 4 6 33-29 40 4. OB 22 9 8 5 36-32 35 5. Esbjerg 22 10 4 8 34-33 34 6. FC Midjylland 22 8 8 6 28-19 32 7. AB 22 8 8 6 33-25 32 8. Viborg 22 5 10 7 25-27 25 9. Silkeborg 22 5 5 12 23-30 20 10. AGF 22 4 7 11 25-36 19 11. Vejle 22 5 4 13 28-55 19 12. Lyngby 22 2 8 12 20-54 14
(lørdag) Horsens - Virum/Sorgenfri 34-24 (søndag) Kolding - FIF 21-21 Randers - Skovbakken 36-22 GOG - Slagelse 34-32Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. Ikast 20 18 1 1 622-498 37 2. Viborg 21 18 3 4 584-508 37 3. Randers 20 13 3 4 577-492 29 4. GOG 20 13 2 5 576-528 28 5. Slagelse 19 13 1 5 600-536 27 6. Kolding 20 8 2 10 519-493 18 7. Horsens 21 5 7 9 507-507 17 8. Skovbakken 21 6 2 13 543-594 14 9. Team Nord 20 6 0 14 494-550 12 10. FIF 20 4 3 13 463-541 11 11. Esbjerg 20 3 2 15 509-606 8 12. Virum/Sorgenfri 20 1 2 17 494-635 4
HÅNDBOLD: 4-landesturnering, Mænd
(fredag) Danmark - Polen 36-27 (lørdag) Danmark - Norge 33-26 (søndag) Danmark - Island 29-21Kampene blev spillet i Haderslev, Odense og Århus.
ISHOCKEY: Semifinaler
1. runde
(søndag) Odense - Herning 6-3 Rungsted - Frederikshavn 6-0
Vejret
En del sol i weekenden, og først søndag aften kom der regn ind over
landet fra sydvest. I dag overskyet - en del dis og tåge - og en kort
opklaring. Derefter igen et udbredt regnområde fra sydvest.
Temperaturer i weekenden op til 5 graders varme, i dag op til mellem 6
og 13 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4535 DKK, 1GBP 12,0381 DKK, 1EUR 7,4323 DKK 100JPY 6,4455 DKK, 1AUD 4,4268 DKK, 1CHF 5,0791 DKK 1CAD 5,3274 DKK, 1NZD 3,6768 DKK, 1SEK 0,8188 DKK 1NOK 0,9592 DKK, 100ISK 8,43 DKK, 1ZAR (1) 0,7146 DKK 1SGD 4,6301 DKK, 10THB (2) 1,959 DKK, 1HKD 1,0839 DKK 1MYR (1) 2,2096 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i fredags kl 12.
Obligationsrenter: 6,59% +0,01 (30 år real), 5,44% +0,01 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 217,49 -0,35 KFX (mest omsatte aktier): 271,60 -0,67 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 434,68 -10,34 Pr. 31/12 380,87