Dansk Folkeparti reagerede meget skarpt på den nye beslutning. Regeringen beskyldes for forligsbrud, og både Kristian Thulesen Dahl og partiformand Pia Kjærsgaard (DF) siger, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke længere gælder for området med udvalg og nævn. Når regeringen har ændret oplægget, så har Dansk Folkeparti også en række ønsker. Kristian Thulesen Dahl mener, at hvis ikke Dansk Center for Menneskerettigheder nedlægges i sin nuværende form, så må man nedlægge f.eks. Nævnet for etnisk ligestilling.
Udenrigsministeren er på rundrejse i Mellemøsten. Han siger, at der må være tale om en misforståelse, og at han ville holde et møde med Dansk Folkeparti i næste uge, når han kom hjem. Jens Rohde (V) siger, at der intet står om Dansk Center for Menneskerettigheders status i finanslovsforslaget - kun hvad det koster.
V og K i Lomborg-konflikt?
Også internt i regeringen knirkede det i dag. Det var udnævnelsen af den
kontroversielle lektor i statskundskab, Bjørn Lomborg, til direktør for
det nyoprettede Institut for Miljøvurdering. Både den politiske ordfører
Gitte Seeberg (K) og miljøordfører Helle Sjelle (K) syntes, at
udnævnelsen af Bjørn Lomborg skete for hurtigt - og i det mindste burde
vente indtil de klager, som videnskabsmænd har indgivet om Bjørn
Lomborgs arbejde, er blevet behandlet. Helle Sjelle fandt det også lidt
betænkeligt, at man vælger en så kontroversiel person til en stilling,
hvor man skulle samarbejde med de samme forskere. Partileder Bendt
Bendtsen (K) sagde dog senere på dagen - efter møder med
Folketingsgruppen - at alle - også Folketingsgruppen - stod 100% bag
udnævnelsen af Bjørn Lomborg. Han afviste også, at der er splid i
regeringen. Spliden er kun noget, der findes i pressen, sagde han.
Iøvrigt er det ikke regeringen, har har udnævnt Bjørn Lomborg, sagde
Bendt Bendtsen til TV2 Nyhederne. Det er formanden for
institutbestyrelsen.
Formanden for bestyrelsen, Ole P. Kristensen, sagde at Bjørn Lomborg var den bedst kvalificerede af de 16 ansøgere, hvoraf 4 havde været til samtale. Han mente, at netop Bjørn Lomborgs "overblik" ville vise sig at være det ideelle for at at få et samarbejde i gang, når kontroverserne omkring udnævnelsen for lov at træde i baggrunden.
DA: Regering bryder skattestop!
Regeringen har brudt sit eget skattestop. Det mener Dansk
Arbejdsgiverforening, DA, og Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere, SALA. Virksomhederne er nemlig ifølge de to
organisationer beregninger blevet pålagt en ekstra afgift på 11 mill.
DKK i forbindelse med oprettelsen af den statslige, tværfaglige a-kasse.
I forbindelse med, at tværfaglige a-kasser indføres, skal den
indbetaling af ATP udvides til at omfatte alle medlemmer af a-kasser.
Det er den ekstra administration heraf, som arbejdsgiverne mener vil
koste de ekstra 11 mill. DKK om året. Og selv om det er et lille beløb,
så er det en principsag - specielt fordi tværfaglige a-kasser ikke har
været et arbejdsgiverønske. DA og SALA har afleveret et høringssvar i
forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om tværfaglige a-kasser.
Dansk Folkeparti har dog indtil videre hårdnakket nægtet at støtte lovforslaget. Kristian Thulesen Dahl siger til Børsen, at der ikke er grund til at oprette en ny statslig a-kasse, der skal have 20-30 mill. DKK i støtte, når der er så mange a-kasser i forvejen. De får også lov til at blive tværfaglige - så må de først på et par år til at vise, at de nu også udnytter muligheden. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtrykte i gårsdagens pressemøde dog håb om, at forslaget kunne blive vedtaget med støtte fra DF.
Forfattere i strid
Også danske forfattere strides indbyrdes i disse dage. Årsagen er,
at regeringen har skåret ned på bibliotekspengene med 19 mill. DKK i
år og 36 mill. DKK til næste år. Det ville formentlig havde medført,
at forfatterne stod sammen og protesterede mod nedskæringerne, der i
gennemsnit reducerer forfatternes årsindtægt med 10-15.000 DKK. Men
samtidig annoncerede kulturminister Brian Mikkelsen (K), at fordelingen
mellem de skønlitterære forfatter og forfattere af faglitteratur skulle
ændres så de skønlitterære får mere, fordi de "udvikler dansk sprog og
kultur" - Han mener også at 9/10 af de skønlitterære lever af det, mens
de faglitterære forfattere har så mange andre indtægtsmuligheder med
fordragsvirksomhed og ansættelser på skoler eller universiteter. Danske
Skønlitterære Forfattere, der kun optager forfattere af skønlitteratur,
gik helhjertet ind for regeringens forslag. Alt for helhjertet, mente
foreningens formand, forfatteren Georg Metz. Han tog i dag konsekvensen,
og trak sig tilbage som formand. Han fortrød, at foreningen havde opført
sig usolidarisk med de øvrige forfattere. Flere kendte forfattere, der
er medlem af foreninges bestyrelse, bl.a. Anders Bodelsen og Mette Winge
har også trukket sig med samme begrundelse.
[Under det nuværende system for forfatterne en biblioteksafgift, der udregnes på baggrund af antal sider. Skønlitterære værker ganges med 1,35 mens lyrik vægtes 6 gange så meget som faglitteratur. Regeringens spareplan svarer til en nedskæring på 15,3%]
Ingen udsættelse for Farum
Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastholdt i dag, at Farum
kommunes frist til at svare på en række spørgsmål ligger fast på 7.
marts. Nogle byrådspolitikere havde henvendt sig til ministeren for at
få en længere tidsfrist. Der er problemer med at få fat i "de relevante
oplysninger", mener politikerne. Men Lars Løkke Rasmussen siger, at de
17 spørgsmål er "faktuelle" og ikke noget, der kræver dybe overvejelser.
Tirsdag i sidste uge satte indenrigsministeriet Farum under
administration, og bad i den forbindelse om en række oplysninger om det
økonomiske forhold i kommunen.
(onsdag) FIF - Virum/Sorgenfri 27-24 Team Nord - Skovbakken 27-30 Kolding - Horsens 26-24 Slagelse - Esbjerg 26-22 GOG - Viborg 21-22 Randers - Ikast 33-33
Vejret
En hel del regn over hele landet, men også opklaring og sol enkelte
steder i løbet af dagen. Temperaturer op til mellem 4 - 6 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,5921 DKK, 1GBP 12,1825 DKK, 1EUR 7,4313 DKK 100JPY 6,3733 DKK, 1AUD 4,4150 DKK, 1CHF 5,0324 DKK 1CAD 5,3478 DKK, 1NZD 3,5947 DKK, 1SEK 0,8186 DKK 1NOK 0,9635 DKK, 100ISK 8,51 DKK, 1ZAR (1) 0,7489 DKK 1SGD 4,6779 DKK, 10THB (2) 1,960 DKK, 1HKD 1,1017 DKK 1MYR (1) 2,2526 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,43% -0,02 (30 år real), 5,18% uændr.(10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 216,03 +1,43 KFX (mest omsatte aktier): 270,03 +2,09 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 443,60 +8,11 Pr. 31/12 380,87