fredag, 22. februar 2002 23:50 (DNT)


Kaos og tekniske uheld

Det andet snevejr på 2 dage ramte Danmark helt efter planen, og skabte igen problemer for trafikken over hele landet. Værst ramt blev Københavnsområdet, fordi snestormen ramte lige da morgentrafikken satte ind. Selve snefaldet var ikke så omfattende. Det var stormen, der ramte Bornholm et par timer senere, derimod. Det medførte, at bornholmerfærgen "Jens Kofoed" måtte ligge underdrejet uden for Rønne i et par timer. Landet over har Falck assisteret 1.300 bilister. Storebæltbrogen og Øresundsbroen blev lukket, mens uvejret var på sit højeste. Efter et par timer snestorm blev sneen afløst af regn og stigende temperaturer - og i eftermiddag udsendte man advarsler om potentielle vandskader i huse med dårligt afløb eller fugtige kældre.

Men hvis sneen og vandet ikke var nok, så indtraf 4 tekniske "uheld". I morges brød DSBs webside med trafikinformationer ned. Den blev udsat for det samme antal forespørgsler på et kvarter, som normalt kommer på et døgn. Derefter var det Danmarks Meteorologiske Institut, der blev ramt af strømsvigt, der satte computere og telefoner ud af kraft, da efterspørgslen efter vejrdata var højest. En dieselgenerator, der skulle starte automatisk netop i en sådan situation fejlede. Hos Vejdirektoratet viste det sig, at det automatiske varslingssystem, som udsender vej- og trafikvarsler til landets myndigheder ikke kunne håndtere situationen - eller slås fra! Direktoratet skal nu have ændret systemet, så det kan kobles ud, og manuelle fax udsendes i stedet. Endelig blev flytrafikken, der i forvejen var hæmmet af vejret, yderligere ramt, da der udbrød en brand i kælderen til det ene kontroltårn i Kastrup. Branden blev hurtig slukket og ingen kom noget til, men nogle flyafgange blev aflyst eller forsinket på grund af branden. Ialt 177 flyafgange blev aflyst i dag.



Tvind-sag: Hemmeligt retsmøde

De amerikanske myndigheder har i dag offentliggjort udskrifter fra et hemmeligt retsmøde, holdt i Danmark for nogle uger siden. Det var ved dette retsmøde, at anklageskriftet mod Tvinds grundlægger Mogens Amdi Petersen blev lagt frem. Af retsudskrifterne fremgår, at politiet med basis i et 10 år gammelt brev mener at kunne vise, at alle økonomiske transaktioner i den verdensomspændende Tvind-koncern skal godkendes af Mogens Amdi Petersen eller dennes livsledsager, Kristen Larsen. De to er ifølge referaterne kendt under betegnelsen KLAM internt i Tvind-koncernen. De to anklages for at have overført penge fra Tvinds skattesbegundstigede fond til humanitær, forskning og miljøforberende formål til formål i strid med fundatsen. Det drejer sig bl.a. om 3,5 mill. DKK til købe af lejligheder i Miami, Florida. Tvindansattes indbetalinger til Fonden på 75 mill. DKK har uberettiget givet et skattefradrag på 35 mill. DKK, og derfor anklagen om skattesvig.

Retsagen i Los Angeles om fængslingen af Mogens Amdi Petersen blev indledt ca. 19:30 dansk tid, og fortsatte efter redaktionens slutning. Forsvareren, Robert Shapiro, valgte at forsøge at skabe tvivl om ægtheden af den danske regerings sigtelser, der i hast er blevet oversat og sendt til domstolen. Taktikken fra forsvaret er at forsøge at få Mogens Amdi Petersen løsladt på grund af tekniske fejl ved anholdelsen i lufthavnen og i det danske anklageskrift.



Krf: Forbud mod eksklusivaftaler

Kristeligt Folkeparti genfremsætter det forslag, som ikke før har kunnet samle flertal i Folketinget, nemlig via lovgivningen at gribe ind i arbejdsmarkedets forhandlingssystem. Det sker ved at gøre eksklusivaftaler ulovlige. Eksklusivaftaler er de overenskomster, hvor kun medlemmer af bestemte fagforeninger må arbejde i en virksomhed. Eksklusivaftalerne inden for de ufaglærte områder har været en hindring for, at Den Kristelige Fagforening har kunnet hverve medlemmer. Ca. 10% af det overenskomstregulerede arbejdsmarked er dækket af eksklusivoverenskomster. Med Dansk Folkeparti, Venstre og konservative er der et solidt flertal for overenskomstindgrebet.

Den etablerede fagbevægelse protesterer ikke uventet, og mener at det betyder sammenbruddet af det danske unikke danske aftalesystem, der har sikret arbejdsroen i dansk erhvervsliv.



Drabsoffer i fjord

En kvinde på strandtur ved Vejle Fjord fandt sent Onsdag liget af en ca. 40-årig mand. Manden har ligget i fjorden mellem 2 og 4 uger. Han var skudt, og kun iført undertøj. Det er sent i dag lykkedes politiet at identificere ham, men navnet er ikke offentliggjort endnu. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om politiets tidligere antagelser om, at han stammer fra Sydeuropa, er rigtig. Tatoveringer på kroppen antydede dette.



Ambassadelukninger bekræftet

Det danske udenrigsministerium lukker 10 ambassader og repræsentationer. Det meddelte udenrigsminister Per Stig Møller Dansk Udenrigspolitisk nævn i går. Ifølge udenrigsministeren er der ikke planer om yderligere lukninger, men det vil blive konsekvensen, hvis udenrigsministeriet som regeringen planlægger skal spare 93 mill. DKK til næste år. Per Stig Møller mener heller ikke, at der er behov for faste, danske repræsentationer i det omfang, der har været hidtil. De samme funktioner kan håndteres af rejsende ambassadører og fælleskontorer, oprettet sammen med EU og de andre nordiske lande. Ambassaderne i Australien, Ukraine, Argentina, Filippinerne, Eritrea og Malawi lukkes. De to sidste, fordi de ikke længere modtager dansk ulandsbistand efter besparelserne der. Ambassaden i Zimbabwe lukkes - dog kun hvis Robert Mugabe vinder valget. Vinder oppositionen holdes ambassaden åben foreløbig. Derudover nedlægges et repræsentationskontor i Bhutan, samt generalkonsulaterne i Düsseldorf og Los Angeles. De to sidstnævnte fortsætter dog som handelskontorer under Eksportrådet. [Tak til Jette Winckler Jensen for en henvisning til Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor konsulaternes omdannelse til handelskontorer omtales.]

Regeringen har flertal for lukningerne med Dansk Folkeparti, mens den øvrige opposition protesterer. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen siger til Politiken, at lukningerne er absurde i en tid med stigende globalisering. Det afviser Per Stig Møller, der tværtimod taler om "en meget beskeden strømligning og ajourføring til den moderne budgetsituatio og den moderne verden." Dansk Folkeparti talte i går om at prioritere "syge og gamle."



Intet nyt om Echelon

Heller ikke den nye regering har noget kendskab til om der eksisteret et internationalt overvågningssystem, styret af den amerikanske regering, under kodenavnet Echelon, og med mulighed for at aflytte al teletrafik og radiokommunikation verden over. Det erklærede forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) i Folketinget. Ligesom sin forgænger ville Svend Aage Jensby hverken be- eller afkræfte eksistensen - fordi han vidste ikke andet om det, end der havde været fremme i pressen. Det var forsvarsordfører Keld Albrectsen, Enhedslisten, der igen bragte spørgsmålet op.


DilleSport


BADMINTON: Thomas & Uber Cup Semifinaler

I Eindhoven, Holland

Thomas Cup - New Zealand - Danmark (0-3)

HS1
   Geoffrey R Bellingham, NZL
   Kenneth Jonassen, DEN           4-7, 0-7, 1-7 (17m)

HS2
   Nicolas M Hall, NZL
   Anders Boesen, DEN              0-7, 3-7, 1-7 (18m)

HS3
   Christopher N Blair, NZL
   Kasper Oedum, DEN               6-8, 3-7, 3-7 (28m)

HD1
   Geoffrey R Bellingham/Nicholas M Hall, NZL
   Jens Eriksen/Martin Lundgaard, DEN
                                   0-7, 0-7, 2-7 (18m)

HD2
   Daniel A Shirley/Christopher N Blair, NZL
   Jesper Larsen/Jim Laugesen, DEN
                                   3-7, 2-7, 4-7 (19m)

Uber Cup - Finland - Danmark (0-5)

DS1 
   Lorena Blanco, PER
   Tine Rasmussen, DEN             0-7, 2-7, 3-7 (23m)
   
DS2
   Sandra Jimeno, PER
   Christina Sørensen, DEN         0-7, 2-7, 2-7 (14m)

DD1
   Ximena Billido/Lorena Blanco, PER
   Rikke Olsen/Majken Vange, DEN
                                   3-7, 1-7, 1-7 (20m)

DS3
   Valeria Rivero, PER
   Anne Marie Pedersen, DEN        1-7, 0-7, 0-7 (10m)

DD2
   Sandra Jimeno/Doriana Rivera, PER
   Mette Schjoldager/Pernille Harder, DEN
                                   2-7, 2-7, 1-7 (16m)

Danmark vandt begge puljer, og skal i morgen lørdag i slutspil mod Sverige i Thomas Cup og mod England i Uber Cup. Øvrige lande i slutspillet er Tyskland og Indien i Thomas Cup, samt Tyskland og Holland i Uber Cup. Efter et meget tæt og langt opgør vandt Indien over England i Thomas Cup. England var seeded nr. 2 efter Danmark. Der var ingen overraskelser i Uber Cup.

DilleSport Special følger semifinalerne på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/tu2002semi/index.dk.html



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(fredag)  Viborg - Århus          26-21



Vejret

Først drog snestormen over det østlige Danmark - sidst over Bornholm, efterfulgt at stigende temperaturer og regn. Derpå opklaring og enkelte sne, slud eller regnbyger. Temperaturer op til 4 - 8 graders varme - højest i Vestjylland.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4972 DKK,   1GBP     12,1506 DKK,   1EUR      7,4325 DKK
100JPY     6,3488 DKK,   1AUD      4,3785 DKK,   1CHF      5,0233 DKK   
1CAD       5,3417 DKK,   1NZD      3,5632 DKK,   1SEK      0,8119 DKK
1NOK       0,9575 DKK,   100ISK    8,45   DKK,   1ZAR (1)  0,7467 DKK
1SGD       4,6395 DKK,   10THB (2) 1,963  DKK,   1HKD      1,0895 DKK   
1MYR (1)   2,2471 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,44% uændr.(30 år real), 5,18% +0,01 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   211,14 -0,75   KFX (mest omsatte aktier): 263,55 -1,53
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    429,27 +1,47
                            Pr. 31/12                  380,87