mandag, 18. februar 2002 23:59 (DNT)


Tvind-grundlægger arresteret

Den legendariske og meget sky grundlægger af Tvind-koncernen, Amdi Pedersen, blev natten til søndag arresteret i Los Angeles Internationale Lufthavn. Han mellemlandede på vej til Mexico. Det var på foranledning af de danske myndigheder, han blev anholdt. Det er politimesteren i Holstebro, Jens Kaasgaard, som er ved at være færdig med sagen mod Tvind-koncernens ledelse for grov skattesvig og mandatsvig, og som de sidste 2 måneder har efterlyst Amdi Petersen internationalt. Krav om udlevering vil snarest blive afsendt til USA, men det vides ikke hvor lang tid det vil tage, før han kan udleveres. Det er 22 år siden Amdi Pedersen sidst har været set offentlig.



Pengeproblemer i Farum

Efter 48 timers selvvalgt tavshed efter hjemkomsten fra sygeorloven i fredags, begyndte borgmester Peter Brixtofte (V) søndag eftermiddag igen at give interview. Den seneste sag drejer sig om et lån på 250 mill. DKK, som Peter Brixtofte optog maj måned sidste år. Oplysninger tyder på, at ingen andre i Byrådet kendte noget til lånet. I december måned sidste år lånte kommunen 200 mill. DKK, fordi et stort byggeprojekt ikke solgte grunde i det tempo, som kommunen havde regnet med.

Der er stor risiko for, at Farum bliver sat under administration, når Peter Brixtofte i morgen møder sin gode ven og partifælle, indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Men venskabet vil næppe betyde, at kommunen slipper billigt - snarere tværtimod. Med det "glemte" lån på 250 mill. DKK, og det nyere lån på 200 mill. DKK og samt et krav fra indenrigsministeriet på at betale et depositum på 600 mill. DKK, mangler Farum lige nu 1 mia. DKK. Lars Løkke Rasmussen er fuldt klar over, at han må behandle Farum, så der ikke kan rejses tvivl om hans uvildighed.

Tilgengæld har Peter Brixtofte indvilget i, at ISS-kontrakten med Farum kommune offentliggøres. Hvis indholdet er, som finansminister Thor Pedersen (V) nu hævder, kan det fjerne ham fra søgelyset. Han har været under mistanke om at have indgået en "noget-for-noget" aftale med Farum kommune om sponsorat af Farum Boldklub.



Brixtofte trækker sig

Otterup-kredsen for Venstre på Fyn, hvor borgmester Peter Brixtofte er opstillet til Folketinget, havde her til aften indkaldt sin kandidat til møde for at diskutere fremtiden. Men inden mødet sendte Peter Brixtofte en fax, hvor i han siger, at han ikke kommer, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget, men at han bliver siddende valgperioden ud. Otterup-kredsen har taget beslutningen til efterretning, og er gået i gang til med at finde en ny kandidat.



Flere Berlin-filmpriser

Dansk film har gjort det igen - Hele 3 priser kunne danske filmfolk tage med hjem fra Berlin i går aftes. I Berlinalens hovedkonkurrence vandt filmen "Små Ulykker" prisen "Der Blaue Engel" for bedste Europæiske film. Filmen havde premiere på Berlinalen og er instrueret af debutanten Anette K. Olesen. Filmen er ikke en dogmefilm, men betegnes som en kollektiv film. Over en rammehandling har skuespillerne selv udviklet deres rollers personlighed og replikker. Også 2 børnefilm fik priser. Cæcilie Holbek Triers "Send Mere Slik" fik hædrende omtale af den internationale voksenjury. Børnejurien derimod foretrak den nye danske børneaktionfilm "Klatretøsen", af Hans Faber Wullenweber. Filmen handler om en frygtløs pige, der skal gennemføre et højteknologisk kup for at skaffe penge til sin syge far.


DilleSport


BADMINTON: Peter Rasmussen til Thomas Cup

For blot 3 uger siden havde den tidligere verdensmester Peter Rasmussen ikke spillet en vigtig, international turnering i 27 måneder. Så fik han 2 gode kampe ved DM i Haderslev - og i dag blev han udpeget til Thomas Cup holdet, der i morgen tager til Holland for at deltage i semifinalerne i Eindhoven. Ikke blot Peter Gade måtte melde fra, men også Niels Chr. Kaldau er blevet skadet under træningen, så i dag valgte landstræner Steen Pedersen at give Peter Rasmussen chancen.

[Takket være et delvist sponsorat af det hollandske IT og sportsevent firma Rutac, kan vi dække semifinalerne som DilleSport special. Vi har været igang siden søndag på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/tu2002semi/index.uk.html
Foreløbig dækker vi det kun på engelsk. Danskerne spiller med fra onsdag.]



CURLING: Vinter-OL 2002

Kvinder
  Danmark - Storbritannien  6-8
  Danmark - Canada          4-9
  Danmark - Norge           4-9

Mænd

  Danmark - Norge           4-9
  Danmark - Storbritannien  6-5
  Danmark - USA             9-7
I aften spilles de sidste indledende kampe, men ingen af de danske hold kommer i semifinalen.



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(lørdag)    Skovbakken - Esbjerg        33-18
(søndag)    Kolding - Randers           23-31



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(fredag)    Aalborg - Tvis/Holstebro    25-21
(lørdag)    Ajax-Farum - Ikast/Bording  28-20
            Virum/Sorgenfri - Viborg    31-24
            Århus - FIF                 17-26
(søndag)    Skjern - Helsinge           28-29
            Bjerringbro - Kolding IF    28-30



PUKKELPIST: Vinter-OL 2002

Anne Bolberg fik ikke nogen medaljer, da hun måtte udgå af pukkelpistkonkurrencens finale efter diskvalifikation får alligevel lidt ud af turen til Salt Lake City. Dansk Idrætsforbund oplyser, at hun er valgt til at bære Dannebrog under indmarchen til afslutningshøjtideligheden på det olympiske stadion næste søndag.



TENNIS: Copenhagen Open 2002

Søndag spilledes finalerne:

Herresingle

    Lars Burgsmuller, Tyskland
      - Oliver Rochus, Belgien          6-3, 6-3

Herredouble

    Julian Knowle/Michael Kohlman, Østrig/Tyskland
      - Jiri Novak/Radek Stepanek, Tjekkiet
                                        7-6, 7-5



Vejret

En overskyet lørdag - for det meste - mens der var overvejende sol søndag. Mandag igen en del regn. Temperaturer op til mellem 4 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,5252 DKK,   1GBP     12,1838 DKK,   1EUR      7,4297 DKK
100JPY     6,4226 DKK,   1AUD      4,4119 DKK,   1CHF      5,0187 DKK   
1CAD       5,3598 DKK,   1NZD      3,6023 DKK,   1SEK      0,8080 DKK
1NOK       0,9490 DKK,   100ISK    8,45   DKK,   1ZAR (1)  0,7427 DKK
1SGD       4,6637 DKK,   10THB (2) 1,968  DKK,   1HKD      1,0931 DKK   
1MYR (1)   2,2457 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i fredags kl 12.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,41% -0,02 (30 år real), 5,13% -0,04 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   214,32 +0,39   KFX (mest omsatte aktier): 268,75 +0,68
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    434,63 -1,99
                            Pr. 31/12                  380,87