tirsdag, 12. februar 2002 23:35 (DNT)


Farum-sag: Brixtofte tilbage

Farums sygemeldte borgmester Peter Brixtofte (V) besluttede i dag overraskende, at han vender tilbage til borgmesterposten allerede fredag. Han meddelte sin beslutning via et interview i Farum Avis, og uddybbede det senere i DR-TVA og TV2 Nyhederne. Han erkender, at at der skal ændringer til. Han opgiver sin plads i Folketinget og formandsposten i Farum Boldklub, og lover at ikke længere nyde spiritus i arbejdstiden. Han sagde til TV2 Nyhederne, at hans glæde ved rødvin "sendte det forkerte signal" Han mener ikke, at han er alkoholiker og mener at han har viljestyrke nok til at holde op - men siger lige ud at det er han nok "den værste" til at vurdere. Han takkede iøvrigt pressen for at havde ladet ham og hans familie i fred i de forløbne dage, hvor han har holdt orlov på Lanzarote.

Nyheden betyder ikke, at det er slut med mærkelige historier fra Farum. I 2000 færdiggjorde det store entreprenørfirma den imponerende Farum Arena. I 2001 opdagede den nye ledelse i firmaet, at man havde overfaktureret kommunen med 9 mill. DKK. Samtidig havde man tegnet sig for et sponsorat for Farum Boldklub på 10 mill. DKK. Overfaktureringen er i strid med Skanskas etiske regler, og før jul betalte Skanskas de 9 mill. DKK tilbage til Farum kommune. Viceborgmester Per Edrén siger i den andledning til TV2 Nyhederne, at det er "forfærdeligt at høre. Der er åbenbart ingen grænser for rædslerne!"

Ekstra-Bladet skrev en historie i dag, der inddrog nuværende finansminister Thor Pedersen (V) i Farumsagen. Thor Pedersen var direktør i rengøringsselskabet Jysk Rengøring, indtil det blev købt af ISS. Jysk Rengøring havde mange kontrakter med Farum kommune - og også en stor sponsorkontrakt med Farum Boldklub. Men i modsætning til Skanskas fastholder Thor Pedersen, at der ikke nogen sammenhæng, og at sponsoratet af Farum Boldklub var hans egen ide - ikke noget, som nogen i Farum havde taget initiativ til. Han afviste i TV2 Nyhederne skarpt, der der var nogensomhelst i det, som Ekstra-Bladet havde skrevet.

Stedfortrædende borgmester Henrik Jerger (V) er glad for, at Peter Brixtofte vender tilbage. Ikke mindst efter, at Peter Brixtofte i telefonen har lovet Henrik Jerger, at de beslutninger han har taget ikke bliver gjort om. Farum vil fortsat melde sig ind i Kommunernes Landsforening igen, således som økonomiudvalget vedtog i går aftes. Peter Brixtofte meldte Farum ud sidste år, fordi han ikke mente, at foreningen gjorde nok for sine medlemmerne.



Milliontab i SAS

SAS offentliggjorde i dag et regnskab for 2001, der som ventet viste et underskud på 916 mill. DKK - Overskuddet var i 2000 2,2 mia. DKK. 2001 blev et forfærdeligt år for SAS - Først var der en kæmpebøde for overtrædelse af EUs konkurrencelov, dernæst terrorangrebet 11. september og endelig kort tid efter ulykken i Milano. Det har fået flypassagerer til i stort tal at fravælge at flyve eller at fravælge SAS. Det gælder især SASs traditionelle kernekunder - forretningfolk. Selskabet forhandler i øjeblikket med medarbejdergrupperne om en stor rationaliseringsplan, der kan indebære både lønnedgang og fyringer.



SMS-besked sidste livstegn

Den 14-årige pige, der søndag blev fundet i havnen i Præstø, sendte tilsyneladen en SMS-besked kort før midnat lørdag aften. Det var flere timer efter at hun havde forladt sin biologiske forældre. Faderen, der havde afsonet en 6 måneders dom for vold mod pigen, blev i går afhørt med en sigtedes rettigheder, men fik lov at gå efter afhøringen i går aftes. Politiet vil heller ikke sige, om der var tale om æresdrab - alle muligheder er åbne, siger politiet i Vordingborg. Lige nu undersøges hvordan pigen kom fra Næstved, hvor familien bor, til Præstø.

Pigens lig bar præg af voldsomme slag, har obduktionen vist.



Dansker til Cuba-base

Amerikanske myndigheder har nu overført en dansk statsborger, mistænkt for deltagelse i terrorvirksomhed fra Afghanistan til USAs base, Guantanamo, på Cuba. Det oplyste udenrigsministeriet i dag. De danske myndigheder har anmodet de amerikanske om lov til at besøge fangen, der ved afrejsen fra Kabul var i god behold. Den danske repræsentation i Afghanistan har været i kontakt med danskeren under dennes ophold i Kabul.



Et dødsfald

Skuespilleren, teaterdirektøren og instruktøren Karen Marie Løwert er død, 88 år gammel.



Melodi Grand Prix stadig populært

Glem alt om Rejseholdet og store sportsbegivenheder. Når DR laver dansk Melodi Grand Prix slås alle rekorder, og lørdag aften skete de igen. Over 2,3 mill. så Malene Winther Mortensen vinde, med melodien. "Vis mig, hvem du er". Det gennemsnitlige seertale for det 2 timer lange program var 2,08 mill. seere.


DilleSport


BADMINTON: Peter Gade skadet igen

Peter Gade, der for et par uger siden vandt VM i Haderslev, er nu igen blevet skadet, oplyser han til DR Sporten. Det er endnu ikke helt klart hvad skaden er og om den er relateret til den brusk-skade, der holdt Peter ude af eliten i efteråret. Skaden betyder, at Peter Gade ikke kan stille op til Thomas Cup semifinalerne i næste uge i Eindhoven, Holland. Han frygter også, at han må melde fra til All England i næste måned.



CURLING: Vinter-OL

Det danske kvindehold tabte også deres første kamp, der blev spillet sent i nat, dansk tid, i Salt Lake City. De fik uafgjort efter 10. ende, og lå godt i den 11. og sidste ende. Men Scwheiz lagde den sidste sten perfekt, og vandt 9-8.

Herreholdets 2. kamp gik langt bedre end den første. Danmark vandt 8-7, dog først efter en ekstra ende, over Frankrig.



Vejret

En del regn, men også sol - mest i Jylland og på Fyn. Temperaturer op til mellem 6 - 9 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4882 DKK,   1GBP     12,1084 DKK,   1EUR      7,4297 DKK
100JPY     6,3529 DKK,   1AUD      4,3171 DKK,   1CHF      5,0316 DKK   
1CAD       5,3336 DKK,   1NZD      3,5476 DKK,   1SEK      0,8032 DKK
1NOK       0,9486 DKK,   100ISK    8,36   DKK,   1ZAR (1)  0,7362 DKK
1SGD       4,6360 DKK,   10THB (2) 1,954  DKK,   1HKD      1,0882 DKK   
1MYR (1)   2,2232 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,43% +0,01 (30 år real), 5,14% +0,01 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   211,53 +1,68   KFX (mest omsatte aktier): 263,06 +1,89
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    434,56 +4,43
                            Pr. 31/12                  380,87