[Ud over kvitteringen har en tidligere tjener i Sepp på tv fortalt om, at det var almindelig procedure, når Peter Brixtofte hold middagsmøder i restauranten.]
Farum Kommune har meget høje repræsentationsudgifter. Budgettet for 1999 og 2000 lød på 2 mill DKK - men der blev brugt det dobbelt. Til sammenligning har Københavns overborgmester brugt 45.000 DKK - i hele 2001. Et yderligere komplicerende element i Farum er, at Peter Brixtofte også er bestyrelsesformand for Farum Boldklub, der holder til i Farum Park.
Venstres Folketingsgruppe vil ikke kommentere sagen overhovedet, selv om Peter Brixtofte er medlem af Folketinget. Man henviser til, at det alene er en sag for det lokale selvstyre, dvs. Farum byråd. Byrådet var indkaldt til møde her til aften af viceborgmester Per Edrén (K), men mødet er tilsyneladende ikke blevet holdt - ihvertfald ikke på rådhuset, der er belejret af pressen. Ifølge en ven opholder Peter Brixtofte sig hos "nogle venner" og "har det godt."
Kommunal middagssøvn
Medarbejdere i Hillerød Kommune skal nu være med i et forsøg, hvor de
hver dag skal sove til middag godt 20 minutter. Det er et nyt begreb,
kaldet "power napping", som efter forbillede fra Tyskland skal afprøves
i kommunen. Undersøgelser har vist, at hvis man tager en kort pause -
enten i dyb meditation eller i let søvn efter middag, er man mere vågen
og frisk resten af dagen. En dansk søvnforsker, Søren Berg, Lund
Universitetshospital, skal følge eksperimentet. Først skal deltagerne lære
at sove, sidende på deres stol. Der bliver nemlig ikke opstille senge på
kommunekontoret. Kommunaldirektør Jesper Fisker er godt klar over, at
der vil blive lavet vittigheder om dem "ude i byen". Men "hvis det er en
god ide, kan vi godt bære det," siger han til DR-TVA.
Strube ikke alene om det?
En intern undersøgelse i SiD viste sidste år, at kun afdøde Villy Strube
havde bedraget fagforeningen før sit selvmord. Beløbet var angiveligt
over 800.000 DKK, og det undersøges for øjeblikket som en kriminalsag.
Men imellemtiden har SiD rejst erstatningskrav mod Villy Strubes
samarbejdspartner, Ole Iversen, for det beløb, som Villy Strube fik SiD
til at betale. Derfor vil Ole Iversen "nu afsløre" at også andre ledende
medlemmer af SiD var involveret. Det vil ske, når han selv stilles for
retten, sigtet for meddelagtighed i bedrageri. Det oplyste hans
forsvarer i dag.
(onsdag) Kolding - Fox Team 30-22 Randers - FIF 38-21
(onsdag) Tvis/Holstebro - Skjern 21-23
OL: Ny dansk IOC-repræsentant
Den 63-årig formand for Dansk Indrætsforbund, Kai Holm, er i dag blevet
valgt af IOC som nyt medlem. Han afløser Niels Holst-Sørensen, der har
haft næsten 25 års medlemskab i sportens mest indflydelsesrige
organisation. Efter de nye regler kan Kai Holm dog kun være medlem i 7
år, da der er en aldersgrænse på 70 år på nye medlemmer. Derfor ser han
sin vigtigste, første opgave bliver at få en ny, dansk repræsentant
"kørt i stilling." Det tager angiveligt 10 år at få en kandidat gjort
"kendt" i den selvsupplerende organisation, der styrer de olympiske
lege. Niels Holst-Sørensen blev ved samme lejlighed - IOCs møde forud
for vinter-OL i Salt Lake City - udnævnt til æresmedlem af IOC.
Vejret
Endnu en dag med en del regn, overskyet og enkelte periode med sol.
Temperaturer op til mellem 5 og 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,5738 DKK, 1GBP 12,1338 DKK, 1EUR 7,4283 DKK 100JPY 6,4286 DKK, 1AUD 4,3524 DKK, 1CHF 5,0522 DKK 1CAD 5,3522 DKK, 1NZD 3,5713 DKK, 1SEK 0,8063 DKK 1NOK 0,9488 DKK, 100ISK 8,39 DKK, 1ZAR (1) 0,7372 DKK 1SGD 4,6781 DKK, 10THB (2) 1,950 DKK, 1HKD 1,0993 DKK 1MYR (1) 2,2514 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,36% -0,03 (30 år real), 5,01% -0,05 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 210,51 -1,96 KFX (mest omsatte aktier): 261,43 -2,51 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 421,69 -8,08 Pr. 31/12 380,87