onsdag, 23. januar 2002 23:53 (DNT)


Brixtofte vs. Bendtsen

Hvis Farums borgmester Peter Brixtofte (V) havde regnet med, at det ville blive lettere for hans ambitiøse projekter under en regering, ledet af hans partifæller, måtte han i dag erkende, at det var ikke tilfældet. Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen, der har overtaget styringen med Erhvervs- og Boligsstyrelsen, har standset statstilskuddet på 14 mill. DKK til det omdiskuterede byggeri af ungdomsboliger i Farum. Årsagen til, at byggeriet ikke har været i et offentligt tilbud, men blev givet direkte til entreprenøren. Derfor kan staten ikke udbetale støtte til byggeriet. Peter Brixtofte kalder det "politisk chikane" og "forskelsbehandling" af Farum kommune.



Stop for vindmøller

Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen har også skredet ind over for den danske vindmølleindustri, og standser støtten til 3 ud af 5 store vindmølleparker. De 3 projekter havde et budget på 5 mia. DKK., og du skulle bygges til havs ved Læsø, Omø og Gedser Rev. Begrundelsen fra ministeriet er, at vindenergi er for dyr for forbrugerne - 900 mill DKK om året, eller 3 øre pr. kWh, vil det koste forbrugerne. "Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis vi fortsætte med udbygningen," siger Bendt Bendtsen til Børsen. Han mener også, at målsætningen om at 20% af det danske elforbrug skal dækkes med vedvarende energi er nået, fordi det ifølge ministeriets tal nu er på 27% Der standses også helt for yderligere projekter. Den tidligere energiminister Svend Auken (S) havde lanceret en plan, der skulle udbygge og effektivisere vindenergi i Danmark for 40 mia. DKK inden 2008.

Beslutningen var et længe ventet slag mod den danske vindmølleindustri, der er Danmarks 3. største eksporterhverv. Men foreløbig holder branchen lav profil. Formanden for Vindindustrien, adm. direktør Karl Gustav Nielsen, Vestas, siger til Børsen, at "vi er ikke afhængig af det danske marked" - men "Det er vigtigt for os at kunne vis vores udenlandske kunder, at vi også leverer til hjemmemarkedet."



Spiondom på 4 måneders fængsel

En Toldbetjent var Rødby fik i dag i Østre Landsret i Nykøbing Falster skærpet en dom fra byretten for spionage til fordel for Stasi i det tidligere Østtyskland. Manden, der gik under kodenavnet "Stein" videregav oplysninger til Stasi, for det østtyske sikkerhedspoliti havde truet ham med at han ikke måtte se sin daværende østtyske kæreste. Selv om forsvareren hævdede, at oplysninger var let tilgængelige af andre kanaler, mente dommerne, at det var en klar overtrædelse af spionageparagraffen, så dommen blev skærpet fra 60 dages fængsel til 4 måneders ubetinget fængsel. Spionagen fandt sted i 1989 og er blevet afsløret via oplysninger i Stasis arkiver.

Efter dommen står toldbetjenten til fyring. Han er senere blevet gift med sin østtyske kæreste.



Christania og minister enige

Efter et møde i forsvarsministeriet mandag aften, har Christanias kontaktgruppe indvilget i at flytte en ulovligt opført bygning på et fællesareal. Både fristadens fællesråd og husets beboer havde på forhånd erkendt, at byggeriet var ulovligt, men havde håbet på en dispensation. Men dermed er alle forsvarsministeriets krav opfyldt, og samtidig har Forsvarsministeriet erklæret sig villig til at diskutere en overordnet plan for områdets videre udvikling.

Både i går, tirsdag, og i dag, onsdag, lavede politiet omfattende razzia i Pusher Street i Christania. I går blev 5 personer anholdt og i dag beslaglagde man store mængder færdiglavede "joints" fra en "jointfabrik" i nærheden af Pusher Street.



IT-krak tømmer fond

Lønmodtagernes Garantifond er løbet tør for penge. En række dyre konkurser i IT-branchen i 2001 har tømt fonden for penge. Lønmodtagernes Garantifond udbetaler penge til lønmodtagere, hvis virksomheder er gået konkurs uden at kunne betale løn, erstatninger og feriepenge. Fonden udbetaler de skyldige penge til lønmodtagerne i fuldt omfang og overtager derefter deres fordring mod konkursboet. Fonden er finansieret af alle arbejdsgivere, der har måttet betale 110 DKK om året pr. fuldtidsansat. Men efter sidste års dræn er bidraget nu sat op til 220 DKK - og det har fået Dansk Arbejdsgiverforening til at kræve ordningen ændret. Der er tale om en "skat for at have folk ansat", og man ønsker en anden ordning, hvor fonden betales af staten. Fonden udbetalte 289 mill. DKK sidste år, men budgetterer med ca. 205 mill. DKK om året.



Aftale om e-handel underskrevet

En foreninge af 48 største danske indholdsudbydere til internettet indgik i går aftes aftale med en leverandør om oprettelse af et unikt, dansk mikrobetalingssystem. 30 interesserede leverandører havde meldt sig, men vinderen blev i sidste ende norsk. Det består nemlig af et konsortium bestående af den danske afdeling af IT-firmaet Accenture, Den Norske Bank og nethandelsfirmaet NetAxept, også fra Norge. Systemet ventes færdig i løbet af marts måned, og vil udover "klikafgifter" på internettet også kunne bruges til betaling af mobilservices og interaktivt TV.

Netmedierne ønskede selv at bestemme priser og gebyrer, og det er ifølge ComputerWorld online den væsentlige grund til, at det kapitalstærke konsortium af Danske Bank, Nordea og TDC ikke kom i betragtning. De ønskede selv at kontrollere både prispolitik og daglig drift.

[Accenture hed før 1. januar 2001 Andersen Consulting - og at få det bekræftet viste sig at være lidt svært. For ingen steder på deres hjemmesider står det gamle navn - de har endda rettet alle de gamle, arkiverede pressemeddelelser fra før navneskiftet. Heldigvis har de ikke - som "Big Brother" i "1984" total kontrol over historien. November 2000 udsendte det "gamle" selskab i fællesskab med Nokia en pressemeddelelse. Nokias version var let at finde - og ikke rettet "politisk korrekt."]



Drømme, der forblev drømme

I dag kunne dagbladet Børsen berette om to danske banebrydende projekter, som på trods af gode fremtidsudsigter ikke blev til noget.

Det er snart slut med at købe købmandsvarer på internettet i Danmark. Den frivillige kæde ISO har i et par år kørt et prisbelønnet websted, hvor man kunne købe købmandsvarer. Projektet indstilles 3. februar. Købmanden bag de forretninger i København, der leverede varerne, har beregnet websiderne ikke er eller vil blive rentable. I stedet satser han på at åbne flere ISO-forretninger i København. Andre har forsøgt sig med samme ide, men ingen har fået den opmærksomhed, som ISO fik.

[ISO-webstedet var Danske Nyheders store IT-historie 2. april 1998]

Det store Bentonit-æventyr på Lolland-Falster er slut. En intern transaktion i A.P.Møller koncernen har gjort det store projekt om udvinding af en sjælden og efterspurgt lerart til en skattemæssig afskrivning på 30 mill. DKK for Dansk Supermarked. Projektet blev startet af lokale forretningsfolk, som senere allierede sig med A.P.Møller i et 50/50 selskab. Men uenighed om hvilke marked man skulle satse på medførte, at A.P.Møller overtog hele selskabet. Da det viste sig, at A.P.Møllers strategi (med salg til industriel forarbejdning) ikke var mulig på grund af lerets kvalitet, valgte selskabet at genetablere landbrugsjord og sælge grunden tilbage til den oprindelige ejer.

[Da Danske Nyheder omtalte projektet første gang 6. december 1996, hvor A.P.Møller gik ind i projektet, drømte man om en omsætning på 4 mia. DKK og masser af beskæftigelse i Rødby-området.]


DilleSport


BADMINTON: Jonassen ikke til DM

Singlespilleren Kenneth Jonassen får ikke lejlighed til at kæmpe om DM i Haderslev fra midten af næste uge. Han var ellers seeded nr. 2, efter Peter Gade. "Senen i knæet er generet, og jeg er tvunget til at holde pause," fortæller Kenneth Jonassen i en pressemeddelelse fra Dansk Badminton Forbund i dag. En scanning på Frederikssunds Sygehus i morgen torsdag skal afgøre hvorlænge han kan blive tvunget til at holde pause.



FODBOLD: AGF reddet

Ifølge TV2 Sporten var valget "Kong Kurt eller konkurs," da AGF Kontraktfodbold A/S på en ekstraordinær generalforsamlig i dag godkendte en redningsplan for den økonomisk trængte Århusklub. Redningsplanen indebærer, at udenlandsdanskeren Kurt Andersen går ind med 13 mill. DKK og overtager 42% af aktierne i klubben. Senere vil han opkøbe amatørafdelinges aktier, og vil så sidde med aktiemajoriteten.



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(onsdag)    Horsens - GOG          21-29
            Viborg - Kolding       28-25
            Esbjerg - Ikast        28-38



Vejret

Efter lidt spredte solstrejf i formiddags i de østlige egne, bredte et regnområde sig fra vest til hele landet. Temperaturer op til mellem 6 - 8 grader varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3906 DKK,   1GBP     11,9792 DKK,   1EUR      7,4307 DKK
100JPY     6,2590 DKK,   1AUD      4,3677 DKK,   1CHF      5,0422 DKK   
1CAD       5,2208 DKK,   1NZD      3,5975 DKK,   1SEK      0,8001 DKK
1NOK       0,9379 DKK,   100ISK    8,22   DKK,   1ZAR (1)  0,7314 DKK
1SGD       4,5638 DKK,   10THB (2) 1,917  DKK,   1HKD      1,0758 DKK   
1MYR (1)   2,2143 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,36% +0,03 (30 år real), 5,08% +0,07 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   209,94 +1,20   KFX (mest omsatte aktier): 262,71 +0,88
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    428,75 +8,58
                            Pr. 31/12                  380,87