onsdag, 16. januar 2002 23:43 (DNT)


Tvivl om 2-årig seminarium

Fungerende undervisningsminister Helge Sander (V) var åbenbart for hurtig ude, da han i mandags gjorde sig til talsmand for en ny, 2-årig læreruddannelse for at afhjælpe den kommende lærermangel i Folkeskolen. Forslaget gik ud på, at alle med udvide 10. klasse, en alder på mindste 25 og med særlige pædagogiske evner - vist ved en prøve - kunne få adgang til uddannelsen. Bagefter kunne man så ansættes på lige vilkår med lærere med den 4-årige uddannelse bag sig. Men forslaget var ikke diskuteret med med regeringspartneren de konservative. Uddannelsesordfører Helle Sjelle (K) sagde til Politiken i dag, at "Det her forslag stritter i den helt forkerte retning. Vi synes, man skal gå den modsatte vej, så lærerne får så gode kvalifikationer som muligt." Lærere og pædagogiske fagfolk tog allerede i mandags kraftig afstand fra ideen. Nu siger Helge Sander, at han nok var for hurtig ude. Ideen har end ikke været diskuteret internt i Venstre, men stammer fra en embedsmandsgruppe i ministeriet.



Danskere mest arbejdsivrige

Et velfærdssamfund ødelægger ikke lysten til at arbejde. Det er den nærliggende konklusion af en international undersøgelse, som Center for Velfærdsstudier, Ålborg Universitet, har været med i. Her fik danskerne på linie med borgere i 14 andre lande i Europa, Nordamerika og New Zealand stillet spørgsmål om deres holdning til arbejde. Og 81% af danskerne i alderen 18-56 ville fortsætte med at arbejde, selv om de ikke længere behøvede det. Sverige (76%) og Norge (74%) følger lige efter. USA (63%) ligger nummer 8 - mellem Portugal (66%) og Storbritannien (57%). I "bunden" af undersøgelsen ligger Canada og Irland - begge med 55%. Professor Jørgen Goul Andersen, Center for Velfærdsstudier, siger at der er 3 grunde til det høje tal: 1. en protestantisk tradition for høj arbejdsmoral, 2. folk får dækket deres sociale behov på arbejdet og 3. det er en måde at realisere sig selv på. Lysten til at arbejde er ikke påvirket af om man er arbejdsløs eller ej.

Filosoffen Arne Viktor Nielsen er ikke begejstret for analysens resultat. Han siger til DR, at de viser hvor fattigt et samfund de nordiske velfærdssamfund er: Vi kan ikke forestille sig at være aktiv med andet end arbejde. At være sammen med andre eller feste overvejes ikke i Norden, siger han. Det er også et udtryk for, at over halvdelen af de voksne efterhånden lever alene. Det er et udtryk for ensomhed, når man bliver nød til at gå på arbejde for at være sammen med andre.



Blandede ægteskaber vanskeliggøres

Når integrationsminister Bertel Haarder (V) i morgen fremlægger regeringens forslag til en ny integrationslov, så vil begrænsningerne på ægteskaber som basis for ophold i Danmark komme til at gælde for alle - også danske statsborgere. Det siger Else Theil Sørensen (K) i dag til DR. Det betyder, at hvis man som dansk statsborger ønsker en udenlandsk ægtefælle til landet - uanset om det er fra EU, Nordamerika, Tyrkiet eller Pakistan, så skal begge ægtefæller være fyldt 23 år. Derefter vil der ske en "samlet vurdering" af tilknytningsforholdet, og hvis det ikke er dansk, får ægtefællen ikke ophold. Får ægtefællen ophold i Danmark, kan vedkommende ikke få permanent opholdstilladelse før efter 7 år. Hvis man inden den periode bliver skilt eller kommer på bistand, vil man kunne blive udvist.

Bertel Haarder vil ikke udtale sig om sit lovpakke før det fremlægges i morgen - og dermed heller ikke kommenter Else Theil Sørensens udlægning. Men han siger, at forslaget vil reducere tilstrømmen af udlændinge med "tusider" om året, og at den vil opfylde regeringens løfter - "og mere til."



Fradrag for hjemmepc igen

Det bliver igen muligt at trække udgifter til en hjemme PC fra i skat. Regeringen fremlagde i dag et forslag, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) betegnede som "vil gøre Danmark til en førende IT-nation." Hvis ens arbejdsgiver betaler mindst 25% af PCens pris, kan man årligt trække op til 3.500 DKK fra i skat for PC. Det bliver også skattefrit at få ens arbejdsgiver til at betale en opkobling til internettet. [Hidtil er man - som ved arbejdsgiverbetalt telefon - blevet beskattet af et skønnet privatforbrug - i princippet.] Betingelsen er blot, at forbindelsen skal bruges til adgang til arbejdsgiverens netværk. Ordningen vil koste staten 65 mill. DKK i 2002 og derefter 165 mill. DKK. Det undersøges, om ordningen på et senere tidspunkt kan udvides til at omfatte andre en lønmodtagere i fast job, såsom selvstændige, arbejdsløse, pensionister og studerende.

Den nye ordning modtage med "udelt begejstring" i IT-Brancheforeningen og Dansk Dataforening. Sidstnævnte er dog ikke så begejstret for, at der ikke noget særlig krav til uddanelse. Dog kan arbejdsgiverens 1/4 af omkostningen være i form af IT-kurser for medarbejderne. Men signalværdige vurderes som værende "høj."



Statsminister afviser FN-kritik

FNs kommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, har i et brev kritiseret regeringens beslutning om at nedlægge Dansk Center for Menneskerettigheder, for at slå det sammen med andre andre institutioner, der handler om udenrigspolitik og udviklingspolitik. Det danske center har været et et forbillede for lignende centrer i bl.a. Norge og Tyskland, skriver Mary Robinson. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har kort svaret, at han vil sørge for, at Danmark stadig vil være i front med menneskerettigheder og demokrat, og at menneskerettighedsområdets "uafhængighed" ikke berøres af sammenlægningen med andre institutioner.



Ny ambassadør

Endnu en ambassadør kommer til Danmark på en kontroversiel baggrund. Men dennegang er det ikke danskerne, der skaber kontroverserne som med Israels ambassadør, men ambassadørens eget "bagland!"

I går blev den canadiske arbejdsminister Alfonso Gagliano udnævnt til ambassadør i Danmark, som led i en ministerrokade i den liberale Jean Crétiens regering. Alfonso Gagliano har været i avisernes overskrifter de sidste uger. Han beskyldes for embedsmisbrug, hvor politiske venner angiveligt blev forsøgt tilgodeset ved besættelsen af poster og tildeling af kontrakter. Politikere fra den konservative opposition har i nogen tilfælde udtrykt medfølelse "for det andet land" som nu får den tidligere minister som ambassadør, som de udtrykte det. En enkelt, konservativ politiker skulle dog havde sagt, at det var passende at sende ham "til landet med den ildelugtende skimmelost!"

Ifølge den canadiske avis, The Globe and Mail, har Alfonso Gagliano udtryk for, at han ønskede at blive ambassadør i Vatikanet! [Så må Danmarks vist være en straf af en slags :-)]



[Ny e-post distribuering]

[Der er sat et nyt e-postsystem i drift her til aften. Det er desværre "test i produktion," så visse uregelmæssigheder kan frygtes. For nørder kan jeg berette, at jeg har måttet udskifte den gamle e-postklient til unix, 'elm' med et lille specialsyet javaprogram. Det sker af hensyn til sunsite.dk spam-checkprogrammer, som elm ikke længere kunne "narre."]


DilleSport


BADMINTON: Tomas & Uber Cups

Den danske landstræner Steen Pedersen har i dag udtaget de to hold, der skal spille Thomas og Uber Cups semifinaler, der foregår i Eindhoven, Holland 19. - 24. februar. Thomas og Uber Cups er verdensmesterskaber for henholdsvis herre og damehold. [Ved Sudirman Cup stiller man et hold per land, og spiller også mixeddouble. Det gør man ikke i forbindelse Thomas og Uber Cups, der to uafhængige turneringer.]

Dameholdet - de første 4 er singlespillere:

  Camilla Martin
  Tina Rasmussen
  Christina Sørensen
  Anne Marie Pedersen
  Rikke Olsen
  Majken Vange
  Pernille Harder
  Mette Schjoldager
  Ann-Lou Jørgensen
  Jane Bramsen
Holdet er stærkt svækket af, Mette Sørensen, Danmarks næstbedste singlespiller, har måttet melde fra af uddannelelsesmæssige og private årsager. Det gør, at Holland pludselig står stærkest til at vinde semifinalenerne.

Herreholdet - de første 4 er singlespillere:

  Peter Gade
  Kenneth Jonassen
  Anders Boesen
  Niels Chr. Kaldau
  Lars Paaske
  Jonas Rasmussen
  Jesper Larsen
  Jim Laugesen
  Jens Eriksen
  Martin Lundgaard

De 3 bedste hold i hver turnering går videre til finalerne, der spilles i Kina i maj måned.



TENNIS: Australien Open 2002

2. runde, Herresingle
  Kristian Pless, DEN
  Hicham Arazi, MAR          6-3, 6-4, 6-1
Kampen varede 1 1/2 time. Statistikken kan findes på adressen:
http://www.ausopen.org/scores/stats/day3/0085ms.html



Vejret

Gråvejr og diset for det meste. I Vest- og Sønderjylland lidt regn - og sol. Temperaturer op til mellem 1 - 6 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4276 DKK,   1GBP     12,1118 DKK,   1EUR      7,4306 DKK
100JPY     6,4151 DKK,   1AUD      4,3363 DKK,   1CHF      5,0531 DKK   
1CAD       5,2974 DKK,   1NZD      3,5367 DKK,   1SEK      0,8064 DKK
1NOK       0,9392 DKK,   100ISK    8,18   DKK,   1ZAR (1)  0,7195 DKK
1SGD       4,6018 DKK,   10THB (2) 1,914  DKK,   1HKD      1,0807 DKK   
1MYR (1)   2,1926 DKK
(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,32% uændr.(30 år real), 4,98% +0,01 (10 år stat)
Pr. 31/12:         6,48%                     5,14%
KAX-index:   208,05 -0,85   KFX (mest omsatte aktier): 261,28 -1,07
Pr. 31/12:   211,84                                    267,05
                            KVX (Vækstaktier i DK):    422,60 -5,96
                            Pr. 31/12                  380,87