Borgmestre fra de indvandrerige kommuner i Københavns Vestegn er ifølge TV2 Nyhederne forbløffet over forslagene. Ikke mindst fordi de går efter et problem, der ikke er der. Både Ole Bjørstop (S), Ishøj, og Keld Hansen, Herlev (S), siger, at hvis regeringen havde gidet spørge dem, ville de vide, at det er ikke der, problemerne er. Keld Hansen undrer sig over, hvordan disse forslag skulle gennemføres: Skulle man have en hær der gik rundt til hver lejlighed, for at kontrollere børnenes danskkundskaber? Ole Bjørstop kalder det "en mærkelig tankegang", og han har en stærk formodning om, "de [regeringen] ikke aner hvad det drejer sig om!"
De to borgmestre, og andre fra invandrerige kommuner får lejlighed til at mødes med regeringen senere på ugen. Det sker på torsdag, 2 timer før Bertel Haarders forslag fremlægges.
Optrevler stor børnepornosag
En 18-årig elev på Bornholms Erhvervskole blev for kort tid siden idømt
fængselstraf for at have brugt skolens computere til at distribuere
børnepornografisk materiale. I dag slog politiet til på 14 adresser
landet over, og 13 personer blev arresteret, sigtet for besiddelse af
børneporno - en forseelse, der kan give op til 6 måneders fængsel. Det er
logfiler fra den bornholmske computer, som har givet politiet materiale,
der omfatter op mod 118 personer. Der er 96.000 filoverførsler at
gennemgå. Politiet har beslaglagt PC'er tilhørende de sigtede personer,
og en detaljeret gennemgang af systemet kan medføre flere sigtelser.
Erstatningsmulighed for SAS-ulykke?
Det amerikanske advokatfirma, Stearns & Walker, der specialiserer sig i
at føre sager efter bl.a. flyulykker som Lockerbie og Concordestyrtet i
Paris, har fået interesse for ulykken i Milano om morgenen den 8.
oktober sidste år. Den morgen stødte et SAS-fly på vej til København
sammen med et Cesna Citation jetfly med 4 om bord. Ialt 118 mennesker
omkom. Årsagen til ulykken er flere, som endte med at Cessna-flyet
pludselig befandt sig på startbanen lige foran SAS-flyet. Det som de
amerikanske advokater tilbyder er, at rejse sag mod flyfabrikken Cessna
i USA. Advokaterne mener nemlig, at det var en overivrig Cessna-sælger,
som i iver efter at sikre en storordre på 50 mill DKK tvang piloten på
flyet i luften, selv om han burde være stoppet, da han blev i tvivl om
sin position. Pilotens tvivl fremgår mindst 2 gange af kommunikationen
med kontroltårnet. Flyets tyske ejer erkender overfor DR-TVA, at han
havde udlånt flyet til Cessna, og fabrikkens pressechef Jessica Meyers
har også bekræftet, at flyet blev brugt til demonstration.
Stearns og Walker vil ikke henvende sig direkte til de efterladte for flyulykken, men håber naturligvis på at disse eller deres juridiske rådgivere henvender sig, så der kan rejses sag.
Forskere: Alder ER en hindring
Den største hindring for en arbejdsløs i at komme i arbejde er ikke
uddannelse, manglende motivation eller langtidsarbejdsløshed, viser
en ny, omfattende undersøgelse fra Center for Velfærdsstudier, Ålborg
Universitet. Årsagen er ganske enkelt alder. Hvis man er over 50 år gammel
er det meget svært at få arbejde, når man først har mistet det. At det
er svært, har været klart længe, men at alderen er den stærkeste faktor
kommer bag på forskerne. Konklusionen kommer på baggrund af interview
med langtidsledige både i 1994 og 1999. I gruppen på 1.000, der var
langtidsledige i 1994 var 2/3 i arbejde i 1999 i aldersgruppen under 40
år. I gruppen 50 år eller derover var det kun 19% som var i arbejde -
73% havde opgivet og forladt arbejdsmarkedet. Forskningsmedarbejder
Christian Albrekt Larsen siger til Politiken Søndag, at "at der er ingen
tvivl om, at de gerne ville være fortsat med at arbejde, men de havde
ikke mulighed for det."
Organisationen Senior Netwærk, der støttenetværk for arbejdssøgende over 50 år, bekræfter overfor Politiken Søndag, at man i den aldersgruppe bliver "sorteret fra på grund af vores stelnummer", som koordinator Flemming Præstegaard udtrykker det. Netværket - der består af ca. 25 lokale klubber - har dog en lidt bedre gennemsnit end undersøgelsen fra Ålborg. 35% er i arbejde efter et år, viser statistikken. Alle, der er fyldt 50 år kan blive medlem af Senior Netværk, men en stor del af de nuværende medlemmer har en lang eller mellemlang uddannelse eller har siddet i ledende stillinger.
Valutarøveri i København
En valutahandler, der var på vej til at aflevere 500.000 CHF (Schweizer
franc, ca. 2,5 mill DKK) på et vekselkontor blev udsat for væbnet røveri
i Baldersgade i København. Da handleren ankom til kontoret, blev han
på gaden holdt op af en pistolbevæbnet mand, der tog en stofpose med
pengene i. Politiet mener, at røverne er de samme, som i morges ringede
til kontoret og bad om at få vekslet det store beløb.
Ung pige bortført
I går aftes kom to unge mænd til en villa i Brønshøj under påskud om
at ville spørge om vej. Da døren blev åbnet, tog mændene hætter over
hovedet og tvang villaens kvindelige beboer til at aflevere 100 DKK og
nøglen til familiens bil. De lænkede derefter kvinden og hendes 12-årige
datter, inden de tog bilen og kvindens 18-årige med sig som gidsel. Hun
blev lovet sat af på en tankstation, når de to mænd var sluppet væk.
Politiet fik dog fat i dem i nærheden af Christania inden, og de to
mænd anholdt. Politiet antager, at der er tale om et simpelt røverisk
overfald, da man ikke kan finde andre motiver. Den 18-årige var - bortset
fra givetvis rystende oplevelsen af bortførslen - ikke blevet forulempet.
[Villaen ligger på en parallelvej til Husumvej, hvor redaktionen har til huse.]
[Præcision] DRC består fortsat
Et af de råd og nævn, som regeringen ikke mente burde få offentlige
penge var Dokumentations- og Rådgivningscenteret mod Racediskrimination,
DRC. Vi skrev - på linie med andre medier - at regeringen ville lukke
centeret. Nu gør DR-TVA opmærksom på, at det kan regeringen ikke. Den
kan kun fratage den offentlige støtte. Centeret er en selvejende
institution, og man vil nu forsøge at videreføre arbejdet med hjælp fra
private og fonde.
[Hjemmesiden er herunder, men den er ikke helt opdateret med det sidste:]
http://www.drcenter.dk/
Kronprins bekræfter forlovelse
For en god ordens skyld skal vi huske at fortælle, at Danmark i lørdags
fik en slag officiel bekræftelse på, at kronprins Frederik kommer sammen
med den australske pige Mary Donaldsen. Han har i et eksklusivt
interview med Ekstra-Bladet fortalt, at de er forlovede, men at der ikke
er bryllupsplaner "de første 2 - 3 år." Han oplyste også, at de to havde
holdt nytår sammen "et eller andet sted i Jylland." [Sagen har været
regelmæssig forsidestof i ugebladene de sidste par måneder.]
Barbara Schwartz, AUT Eva Dyrberg, DEN 6-1, 6-4
Match-statistik for kampen findes på:
http://www.ausopen.org/scores/stats/day2/0271ms.htmlEva Dyrberg får endnu en chance i Australien Open. På torsdag stiller hun op i damedouble.
Den sidste tilbageværende singlespiller, Kristian Pless, spiller i morgen sin 2. runde kamp i herresingle. [kl. 10 lokal tid, på bane 18, mod Hicham Arazi, Marokko, ATP-rangslistens nr. 9 - hvis man skulle være i det nabolag...]
[Det er et bemærkelsesværdigt websted. Ikke nok med, at man tillader dybe henvisninger direkte til kampe (istedet for at gå via et databaseopslag), men siderne "serveres" også af et stort Linux serverkomplex. Turneringen fik også "æren" af at være den første Grand Slam turnering, hvor lodtrækningen skete på computer.]
POLITIK: Pædofili-kontrol?
Antallet af andmeldelser for sexmisbrug af børn i forbindelse med
ungdomsledere i sportsklubber er steget fra 5 i 99 til 15 i 2001. Det
har fået sportens minister, kulturminister Brian Mikkelsen (K), der også
er stedfortrædende justitsminister, til at forlange at klubberne skal
undersøge alle ungdomsledere i kriminalregisteret inden de får ansvar
for børn og unge. Det forslag bliver modtaget køligt i både Dansk
Idrætsforbund, DIF, og Dansk Gymnastik og Idrætsforbund, DGI. Søren
Møller, DGI, mener ikke, at vejen er "mere kontrol og længere straffe",
men at klubmedlemmerne bliver mere opmærksomme. DIF er ikke sikker på,
at de 15 sager overhovedet kunne være forudset. Det forudsætter, at de
pågældende har været straffet.
Vejret
Endnu en grå og diset vejr, med regn hele dagen i de nordvestlige egne.
Temperaturer op til 1 til 5 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,3319 DKK, 1GBP 12,0579 DKK, 1EUR 7,4337 DKK 100JPY 6,3552 DKK, 1AUD 4,3229 DKK, 1CHF 5,0258 DKK 1CAD 5,2317 DKK, 1NZD 3,5222 DKK, 1SEK 0,8055 DKK 1NOK 0,9351 DKK, 100ISK 8,12 DKK, 1ZAR (1) 0,7297 DKK 1SGD 4,5656 DKK, 10THB (2) 1,905 DKK, 1HKD 1,0684 DKK 1MYR (1) 2,1911 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,32% -0,05 (30 år real), 4,97% -0,07 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 208,90 -2,31 KFX (mest omsatte aktier): 262,35 -2,87 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 428,02 -25,02 Pr. 31/12 380,87