Kritikken var så alvorlig, at flere medlemmer af regeringspartierne - herunder Birthe Rønn Hornbech (V) og Knud Erik Kirkegaard (K) åbent bad ministeren om at forlige sig med biskopperne, der ER kirkens ledelse. De ville ikke afvise, at Tove Fergo kunne blive et problem for regeringen, hvis ikke der blev fundet en løsning. Tove Fergo selv kaldte biskopperne "et hylekor" og erklærede, at Folkekirken var "folkets kirke, ikke biskoppernes kirke!" Hun indkaldt dog alle biskopperne til et møde her i aften i København - et møde uden dagsorden. Bagefter var parterne enige om at bilægge striden, og Tove Fergo erkendte, at hun havde skabt usikkerhed om fordelingen af kompetence mellem kirke og stat, det beklagede hun og lovede at det ikke ville ske igen.
[Tove Fergo er selv præst, og har altid været kendt for at være en kontroversiel person i kirkelige spørgsmål.]
Borgmestre: Regeringens løftebrud?
Integerationsminister Bertel Haarder (V) siger, at det er en
misforståelse, når borgmestre fra de indvandrerige kommuner i dag
beklager sig over, at regeringen har begået løftebrud. Mange af
borgmestrene - især de socialdemokratiske - er vrede over, at regeringen
i næste uge fremkommer med forslaget til styrkelse af integration og
reducere antallet af indvandrere. Det sker to timer efter, at borgmestrene er
inviteret til at drøfte forslaget. Borgmestrene havde opfattet den nye
regerings løfter under valgkampen således, at man ville udarbejde
forslaget i samråd med de borgmestre, der har problemer med indvandrere
og flygtninge inde på livet, og som i en del tilfælde også har været i
stand til at løse problemerne. Herlevs borgmester Keld Hansen (S)
kaldte det løftebrud og Hvidovres borgmester Britta Christensen (S)
meldte afbud til borgmestermødet i protest. Borgmestre fra V og K
kommuner var mere afdæmpede i kritikken. Helsingørs borgmester Per
Tersbøl (K) synes det var helt i orden - hvis regeringen så tog hensyn
til kommunernes forslag inden lovforslaget vedtages. Bertel Haarder
lovede, at det kun er et udkast, der offentliggøres i næste uge. Det
sker for at få en debat igang inden det endelige lovforslag fremsættes
om 1 1/2 måned.
Dåseforbud ophæves?
Miljøminister Hans Chr. Shcmidt (V) vil ikke udtale sig, bortset fra
t sige, at ministeriet kommer med et udspil i næste uge. Men ifølge
Ritzaus Bureau er ministeriet på vej med en ophævelse af forbuddet mod
at sælge øl og vand i engangsemballage. Derved ophæves et unikt, dansk
retursystem, der har været i kraft siden 30'erne. Men systemet blev
af EU-kommisionen betragtet som en teknisk handelshindring og ydermere
nu i strid med embalagedirektivet. Før emballagedirektivet blev indført
tabte EU-kommisionen i 1988 en sag om dåseforbuddet mod Danmark. Efter
emballagedirektivet blev vedtaget har EU-kommisionen i 1998 igen rejst
sag mod Danmark, og til sommer ventes en dom. Men før et forbud mod
engangsemballage kan ophæves, skal der indføres et retursystem for
dåser. Arbejdet er sat i gang af virksomheden Dansk Retursystem A/S,
der står for administrationen af flaskeretursystemet. Forretninger er
ivrige efter at få dåseforbuddet ophævet, bryggerierne, som ellers ifølge
EU-kommisionen har fået en unfair konkurrencefordel af dåseforbuddet,
er klar med øl på dåse og selv Danmark Naturfredningsforening har intet
imod engangsemballager - hvis det lykkedes at få lavet et retursystem,
der virker. Retursystemet vil koste omkring 250 mill. DKK, penge som
leverandørerne - dvs. bryggerier og importører - skal deles om.
Den eneste, der er stadig kæmper for dåseforbuddet er tidligere miljøminister Svend Auken (S). Han mener, at engangsdåser vil skade miljøet og tvivler på at det danske retursystem kan håndtere et i princippet ubegrænset antal emballagetyper. Foreløbig forlyder det, at pant på engangsemballage bliver den samme som tilsvarende flasker i dag.
En ophævelse af dåseforbuddet medfører ikke automatisk en ophævelse af retsagen. EU-kommisionen er indstillet på at stoppe sagen, men den afgørelse ligger alene hos EF-domstolen.
Fogh: Debat om EU-valg skader debatten!
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (S) satte i dag indirekte
udenrigsminister Per Stig Møller (K) på plads, da han sagde, at en debat
på nuværende tidspunkt om tidspunktet for et valg om eventuel ophævelse
af en eller flere af Danmarks EU-forbehold, i sig selv ville skade
sagen. Han anmodede derfor til at stoppe spekulationerne. Det skete
samtidig med, at dagbladet Børsen i dag kunne offentliggøre en
meningsmåling, hvor et meget stor flertal - 57% - af vælgerne går ind for
at ophæve forbeholdet mod den økonomiske union. Kun 34% er modstandere.
Det dette forbehold der gør, at Danmark ikke har indført Euro (EUR) som
officiel møntfod. I går mente Per Stig Møller, at Sverige og
Storbritannien i 2003 ville holde en afstemning om deres forbehold, og
så burde Danmark følge efter. Det vakte vrede hos regeringens
støtteparti, Dansk Folkeparti, er er ubetinget EU-modstander.
Jes Lunde ud af SF
Endnu et fremtrædende medlem af SF, som har sagt farvel til
Folketingsgruppen til fordel for opgaver uden for Folketinget, har meldt
sig helt ud af partiet. Det er tidligere gruppeformand Jes Lunde. Han
blev sidste år direktør for Teknik og Miljø i Nordjyllands amt. Det er
denne stilling, der har fået ham til at melde sig ud. Ved amtsrådsvalget
i november kom fik SF en plads i udvalget for Teknik og Miljø i amtet,
og for at understrege, at han som embedsmand står uden for det politiske
spil, har Jes Lunde meldt sig ud efter 28 års medlemskab. [Den tidligere
næstformand i SF Christine Antorini meldte sig for nogen tid også ud af
SF efter at have fået en topstilling i forbrugerstyrelsen, men det
skyldes mere protest mod mangel på fornyelse i partiets politik.]
150 råd og nævn nedlægges
Her til aften har flere medier offentliggjort en liste på 150 nævn og
råd, som regeringen i morgen vil nedlægge, ved at fjerne deres
bevillinger fra finansloven. 100 andre er "i kikkerten" - dvs. deres
virke er under overvejelse. Blandt de mere kendte råd, der forsvinder er
Transportrådet, Teknologirådet, samt Dokumentations- og Rådgivningscenter
om Racediskrimination. Den Center for Menneskerettigheder sammenlægges
med Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) og en række andre
ekspertudvalg med udenrigspolitik og udviklingsbistand som område. Også
regeringens IT-kreds nedlægges. De 150 råd og nævn administrere omkring
300 mill. DKK. Alle spørgmål om begrundelse for de enkelte udvalg blev i
dag besvaret af menige medlemmer af regeringspartierne med, at det er
vigtigst at koncentrere sig om at nedbringe ventelister og sørge for
hjemmehjælp til ældre og svage.
Politikens liste findes på adressen:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=194880
Vejret
Overskyet og diset i det meste af landet. Sidst på dagen en del sol i
det vestlige Jylland. Temperaturer op til mellem 2 og 6 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,3443 DKK, 1GBP 12,0446 DKK, 1EUR 7,4339 DKK 100JPY 6,3021 DKK, 1AUD 4,3811 DKK, 1CHF 5,0117 DKK 1CAD 5,2153 DKK, 1NZD 3,5843 DKK, 1SEK 0,8098 DKK 1NOK 0,9350 DKK, 100ISK 8,18 DKK, 1ZAR (1) 0,7372 DKK 1SGD 4,5191 DKK, 10THB (2) 1,907 DKK, 1HKD 1,0700 DKK 1MYR (1) 2,1942 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,40% +0,02 (30 år real), 5,09% +0,05 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 211,23 +0,92 KFX (mest omsatte aktier): 265,37 +0,52 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 439,22 +11,95 Pr. 31/12 380,87