Han regner med at melde sig ind i partiet igen om 2 1/2, når EU-mandatet udløber.
Afstemning om EU i 2003?
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener, at en ny afstemning om de
danske EU-forbehold skal afholdes allerede i 2003. Han mener, at det
bedste tidspunkt vil være efter Danmarks EU-formandskab - i dette
efterår - og inden en ny EU-traktat skal forhandles på plads i 2004. Han
regner med, at det er forbeholdene om møntunionen, forsvarssamarbejdet
og det retspolitiske samarbejde. Han regner med, at både Storbritannien
og Sverige afholder afstemninger om euro-samarbejdet i 2003.
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kræver, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sætter udenrigsministeren på plads, og dementerer planerne om nye folkeafstemninger. Holger K. Nielsen, SF, og Jann Sjursen, Krf advarer mod planerne. De vil medføre, at danskerne stemmer nej igen og mister tilliden til demokratiet.
Krav om sikkerhedsnet
Den tragiske ulykke i går aftes, hvor en 29-årig mand hoppede over
autoværnet på Storebæltsbroen og faldt 18 meter ned i Storebælt, har
fået politiet i Nyborg til at kræve net eller lignende
sikkerhedsforanstaltninger opsat mellem vejbroen og jernbanebroen. De to
broer mellem Fyn og Sprogø ligger tæt - men er ikke sammenhængende.
Ifølge politiet i Nyborg er det den 2. ulykke af sin art på Storebælt.
En estisk mand mistede livet under lignende omstændigheder for 1 1/2 år
siden. Foreløbig "undersøger" Sund og Bælt, der ejer forbindelsen,
mulighederne for at sikre broen bedre. Men man er ikke begejstret for
ideen om et net. Det vil gøre det vanskeligt at foretage snerydning, der
foregår ved at kaste sneen ud over siden på vejbroen.
Da den 29-årige forsøgte at undvige en lastbil, der gled frem mod ham efter en påkørsel, var han via sin mobiltelefon i forbindelse med politiet i Næstved for at anmelde et mindre uheld kort tid før. Han anses for omkommet, men det er endnu ikke lykkedes at finde liget.
Politimand dømt for trafikdrab
Retten i Esbjerg idømte i dag en 55-årig hundefører fra politiet 60
dages ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab. I november sidste år
påkørte politimanden en 21-årig mand i Storegade i Esbjerg. Den 21-årige
havde ville gå over gaden, efter at være blevet sat af en taxa, men blev
påkørt af patruljevognen og dræbt på stedet. Der er 50 km/t
hastighedsbegrænsning i gaden, men retten skønnede hastigheden havde
været mellem 110 - 150 km/t. Selv mente hundeføreren, at han havde kørt
70 km/t. Betjenten var sammen med en kollega på vej til arbejde på
politistationen kl. 4:50 søndag morgen - der var ikke tale om udrykning.
Dommen blev anket på stedet. Opretholdes dommen ved en ankeinstansen, mister hundeføreren sit job.
Ny DSB-direktør
Bestyrelsen for DSB har udpeget viceadministrerende direktør, Keld
Sengeløv, til midlertidig adm. direktør for DSB fra 1. februar. I
mandags meddelte adm. direktør Henrik Hassenkam, DSB, at han ønskede at
fratræde med udgangen af januar.
Cavling-prisen
Den 37-årige journalist på Berlingske Tidende, Poul Høj, har fået årets
Cavling-pris. Prisen, der består af en statuette af Henrik Cavling og
20.000 DKK gives for hans evne til at "skrive fremtidssikret
avisjournalistik i en tidsalder, hvor det skrevne ord er sat under hårdt
pres. Hans reportager er velskrevne og vidtfavnende." Poul Høj er
Berlingske Tidendes Washington-korrespondent.
(onsdag) Ikast - Randers 26-21 Skovbakken - Team Nord 21-24 Viborg - GOG 26-26
Vejret
Overskyet og lidt lette regnbyger hist og her. Temperaturer mellem 1 og
6 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,3380 DKK, 1GBP 12,0215 DKK, 1EUR 7,4383 DKK 100JPY 6,3010 DKK, 1AUD 4,3575 DKK, 1CHF 5,0289 DKK 1CAD 5,2268 DKK, 1NZD 3,5740 DKK, 1SEK 0,8045 DKK 1NOK 0,9359 DKK, 100ISK 8,17 DKK, 1ZAR (1) 0,7189 DKK 1SGD 4,5165 DKK, 10THB (2) 1,908 DKK, 1HKD 1,0695 DKK 1MYR (1) 2,1974 DKK(1) ZAR, og MYR er vejledende notering på basis af USD og (2) THB er vejledende salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank, offentliggjort i Børsen og beregnet i går kl 12.
Obligationsrenter: 6,38% -0,02 (30 år real), 5,04% -0,03 (10 år stat) Pr. 31/12: 6,48% 5,14% KAX-index: 210,31 -2,86 KFX (mest omsatte aktier): 264,85 -4,09 Pr. 31/12: 211,84 267,05 KVX (Vækstaktier i DK): 427,27 -3,76 Pr. 31/12 380,87