tirsdag, 11. december 2001 24:28 (DNT)


[Terrorlov - præcisering]

[Det fremgik ikke af gårsdagens omtale af Lene Espersens terrorlov, der blev fremlagt i dag, at det meste af lovarbejdet er blevet udført af den forrige justitsminister, Frank Jensen (S). Det endelige lovforslag er endda blevet nedtonet noget, bl.a. på området anonyme vidner og udlevering af danske statsborgere. Socialdemokratiet står også bag forslaget - kritikken kommer foruden fra eksperter mest fra R, Krf, SF og Enhedslisten.]



Borgmester insider-dømt

Skælskørs afgående borgmester og tidligere medlem af Topdanmarks bestyrelse, Hans Chr. Nielsen, blev ved byretten i Korsør idømt 2 måneders ubetinget fængsel for insiderhandel i dag. Da han var medlem af Topdanmarks bestyrelsen - som næstformand - købte han for 200.000 DKK aktier i RealDanmark - kort før fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank blev offentliggjort oktober sidste år. Af retsagen fremgik det, at handelen blev gennemført blot en time efter, at han sammen med den øvrige bestyrelse for Topdanmark var blevet orienteret om den kommende fusion. På en uge steg RealDanmark aktierne og blev 165.000 DKK mere værd. Selv hævder Hans Chr. Nielsen, at han havde læst i avisen om RealDanmarks behov for en fusionspartner. Han kunne ikke huske noget om orienteringen ved Topdanmark-mødet.



Løsladt efter gruppevoldtægt

6 ud af de 7 mænd, der er fængslet, sigtet for deltagelse i en gruppevoldtægt mod en 25-årig kvinde, natten til lørdag, blev i dag løsladt efter et længere grundlovsforhør. Dommeren mente ikke, at der var tilstrækkeligt materiale til at begrunde fængslingen. En af de 4, der er mistænkt for selve voldtægten er fortsat fængslet. Alle sigtelserne for voldtægt og "anden kønslig omgang end samleje" opretholdes - De resterende 3 er sigtet for ulovlig frihedsberøvelse.



Efterretningstjeneste oprustet

I dybeste hemmelighed har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) fået bevilget 130,5 mill. DKK ekstra til materiel. Derudover skal der ansættes, hvad der svarer til 75 fuldtidsstillinger sprogeksperter - ekstra godt 100 mill. DKK. FE har godt 300 ansatte for øjeblikket. Bevillingerne blev besluttet på en møde i Folketingets finansudvalg 7. november - midt under valgkampen - skriver Politiken i dag. De nye aktiviteter rettes mod "Asien og Mellemøsten" og er en direkte reaktion på terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september. Ved samme møde fik Politiets Efterretningstjeneste 90 mill. DKK til imødegåelse af terror i Danmark. Den bevilling blev ikke hemmeligholdt.



Ny IT-skandale?

Ekstra-Bladet beskrev i går udviklingen af et nyt lønsystem til det offentlige. Lønsystemet - kendt under betegnelsen Statens Lønsystem System (SLS) - blev påbegyndt i 1991, har kostet næsten 300 mill. DKK - og kommer først i drift i heldigste tilfælde næste år. Bortset fra en orientering i forbindelse med den generelle gennemgag af statens IT-projekter sidste år, har politikerne aldrig taget stilling til systemet. Finansministeriet har aldrig ansøgt om penge til projektet, men skaffet midlerne over den generelle drift. Den nyudnævnte finansminister Thor Pedersen (V) skal skriftligt redegøre for forløbet i finansudvalget, efter krav fra Dansk Folkepartis finansordfører Kristian Thulesen Dahl.



Ny miljøinstitut inden jul?

Den nye VK-regering vil have godkendt en bevilling på 10 mill. DKK til et nyt miljøinstitut. De nye institut oprettes efter ide af lektor Bjørn Lomborg, der har skabt sig international opmærksomhed ved at hævde, at forureningen er vildt overdrevet, og at de fleste miljøtiltag er urentable. Det nye institut skal fungere som "et frisk pust" og vurdere rapporter og forslag fra Danske Miljøundersøgelser (DMU), OECD og andre etablerede organisationer og institutioner, som ifølge miljøminister Hans Christian Schmidt (V) alt for længe har stået uimodsagt. Ikke mindst det hastværk, som der er med at få oprettet instituttet har fået flere partier til at stille spørgsmål ved bevillingen. Det gælder ikke mindst Dansk Folkeparti, uden hvilken VK ikke har noget flertal. Dansk Folkeparti har ikke noget imod instituttet - tværtimod - men man undrer sig over, at VK-regeringen ikke fastholder deres løfter om at lukke et statsligt institut for hver ny, der åbnes.



VK mod EU-direktiv

Hensynet til idrætsorganisationers indtægter og TV-stationernes frie konkurrence bør veje tungere end EU-direktiver, mener kulturminister Brian Mikkelsen (V). Derfor undersøger han mulighederne for at Danmark kan omgå et EU-direktiv, der påbyder at store, nationalt vigtige sportsbegivenheder kan ses af alle seere. Danmark har tidligere været meget aktivt for at sikre direktivets gennemførelse, bl.a. ved lægge pres på Storbritanniens regering. Før briterne gennemførte direktivet, gik flere vigtige kvalifikationskampe for herrelandsholdet i fodbold til TvDanmark og TV3, der begge officielt har hjemme i London, men som kun har lidt over 60% af alle seere i Danmark. Der har også været stor interesse for at tilbyde vigtige sportskampe via betalingstv. Brian Mikkelsen mener, at alle danskere skulle have mulighed for at se håndbold- og fodboldkampe, men "Det må være op til TV-stationernes at sørge for det. Det skal ikke afhænge af politiske indgreb, der ender med at skade både konkurrencen på TV-markedet og indtægtsmulighederne for dansk idræt", siger kulturministeren til DR Online.

[Men det er måske godt at minde om, at mens indtægterne for fodbold går op - går seertallet og tilskuertallet ned. Og i Danmark er håndbold nu den mest dominerende sport på DR og TV2, med direkte kampe både lørdag og søndag! Og fodbold er noget, der foregår i fjerne lande (p.g.a. af billige rettigheder. TV3 har eneret på dansk superligafodbold.]


DilleSport


HÅNDBOLD: K-VM i Italien

Angola har overrasket positivt ved dette VM, og har vist fremgang fra de tidligere VM i 97 og 99. Danmark har mødt Angola 4 gange og indtil nu vundet hver gang. De angolanske kvinder er atletiske og gode individualister, mens det kniber med sammenspillet.

Efter en afventende start fik Danmark det første mål - på straffe. Det var forholdvis let at komme igennem Angolas forsvar i de første 7 minutter, hvor Danmark kom foran 5-1. Så fik Angola taget sig sammen, samtidig med at det danske forsvar lod sig gennembryde af de gode individualister. Lene Rantala tog en meget hård bold med hovedet - og var nede i et par minutter. Men hun virkede dog ikke rystet - hun fik en ekstra pause, fordi Line Daugaard opdagede en del vand på banen i venstre side - der hvor hun havde sin løbebane under angreb. Hun tog en klude og tørrede selv om. Det stod lige 5-5 efter 11 minutter. Mette Melgaard fik scoret hurtigt til 6-5, og derefter var den danske sejr ikke på noget tidspunkt i fare. Angola spillede godt i 1. halvleg - men slet ikke så godt, som tidligere i turneringen. Stemningen var lidt mat - der var kun omkring 200 tilskuere i salen, så det lød nærmest som en træningskamp. Danskerne fandt også hurtigt ud af, at Angolas målmand slet ikke kunne tage høje bolde, og Josephine Touray scorede 4 mål i træk fra højre fløj - og det 5. midtfor på et kontraløb. 1. halvleg sluttede 16-8.

Angola startede 2. halvleg i en overtalssituation, og fik scoret 2 mål inden for 30 sekunder. Men det var kun en overgang - herefter fik Angola kun mål på direkte gennembrud og hårde skud - og to overraskende lops over den danske målmand. Lene Rantala stod særdeles godt, og havde en redningsprocent over 50 - den stod på 57% kort før hun blev udskiftet midt i 2. halvleg for at spare hende. Karin Mortensen kom ind og fortsatte de gode takter. Den ene af Angolas to bedste spillere, Ivone Mufaca, standsede Mette Vestergaard temmelig voldsomt - ca. midtvejs og fik det røde kort. Den anden, Ilda Bengue, kunne ikke stille mere op - selv om hun lynede et par gange og fik mål. I det meste af halvlegen var afstanden nogenlunde uændret - først til sidste forøgede danskerne afstanden, mens Angola blev mere frustreret - og mere voldsom i forsøgene på at standse de danske angreb. Kampen sluttede 30-18.

Kampen blev spillet i Bolzano.

(tirsdag)        Danmark - Angola         30-18 (16-8)

Øvrige 1/8-finaler i dag.

(tirsdag)        Østrig - Slovenien       26-21
                 Brasilien - Jugoslavien  22-38
                 Sverige - Holland        23-21
                 Spanien - Frankrig       25-32
                 Norge - Korea            29-25
                 Kina - Ungarn            23-24
                 Rusland - Italien        24-19

Danmark møder Østrig på torsdag

Yderligere statistik lægges ind på DilleSport Special

http://www.dillesport.dk/sportspc/kvm2001/index.dk.html



Vejret

En overvejende klar, solrig dag i dag, men med tåge i morgen og aftentimerne. Temperaturerne op til mellem 2 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3426 DKK,   1GBP     11,9699 DKK,   1DEM*     3,8061 DKK
100JPY     6,6264 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD      4,2990 DKK
1FRF*      1,1348 DKK,   1CHF      5,0301 DKK,   1CAD      5,2863 DKK
1IEP*      9,4521 DKK,   1NLG*     3,3780 DKK,   1EUR (3)  7,4441 DKK
100ESP*    4,474  DKK,   1NZD      3,4760 DKK,   1SEK      0,7956 DKK
10BEF*     1,8453 DKK,   1NOK      0,9285 DKK,   100ISK    7,80   DKK  
100GRD*    2,185  DKK,   1FIM*     1,2520 DKK,   1ZAR (1)  0,7532 DKK
100PTE*    3,713  DKK,   1SGD (1)  4,5661 DKK,   10THB (2) 1,917  DKK
1HKD (2)   1,0734 DKK,   1MYR (1)  2,2032 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,52% +0,06 (30 år real), 5,04% +0,04 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   207,25 -1,52   KFX (mest omsatte aktier): 265,99 -1,69
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    332,03 -2,73
                            Pr. 29/12                  620,79