mandag, 10. december 2001 23:58 (DNT)


[Ingen Nyhedsudsendelse fredag]

[Nyhederne blev ikke færdigskrevet inden weekend-freden sænkede sig. De nyheder, der blev skrevet er markeret [fredag] nedenfor.



Terror-lovgivning foruroliger

Flere elementer i det lovforslag, som justitsminister Lene Espersen (K) i morgen fremlægger foruroliger danske jurister. Forslaget er et led i FNs og EUs kamp mod terrorisme, og der lægges op til brud med danske retstraditioner. F.eks. skal det i alvorlige sager være muligt at føre anonyme vidner. Dvs. vidner, hvor den anklagede ikke får lov til at overhøre vidnesudsagnet - kun dommere, anklagere og forsvarere. Andre "nyheder" er, at danske borgere skal kunne udleveres til domstole i andre lande, og at politiet skal have øgede beføjelser til ransagninger. Formanden for Advokatrådet, Jon Stokholm, mener at der er risiko for, at der bliver lavet lovsjusk. Han mener, at man skal være forsigtig, når "der pilles ved vore grundlæggende frihedsrettigheder."

Lene Espersen erkender, at det er drastiske skridt - men hun afviser, at der bliver tale om lovsjusk. Selvfølgelig skal procedurerne overholdes, siger hun til TV2 Nyhederne, men der er også en lovgivning, der skal vedtages, og man kan "ikke vente 4-5 år" på at diskutere med jurister og andre "om små kommaer", når "verdenssamfundet skal beskyttes!". VK-regeringen har på forhånd flertal for lovforslaget fra Dansk Folkeparti.

Ud over advokatrådet har dommere og menneskerettighedsorganisationer kritiseret forslaget, der har været udsendt til høring.



Massevoldtægt under julefrokost

En 25-årig kvinde blev udsat for 4-dobbelt voldtægt natten til lørdag under en julefrokost i et stilladsfirma på Nørrebro i København. Kvinden kom forbi frokosten, der var i gang og lod sig invitere indenfor, men ud på aftenen gik det galt. Ialt 7 mænd blev identificeret umiddelbart efter voldtægten, men yderligere et par stykker slap væk, men deres identitet er kendt, og politiet regner med at de henvender sig snarest. Den ene af de 4 voldtægtsmænd er blandt dem, der er på fri fod, mens de 3 øvrige blev fængslet for en uge. Julefrokostens deltagere var udelukkende mænd.



I livsfare efter skuddrama

2 unge mænd blev ramt af skud - den ene svæver stadig i livsfare - da de forfulgte 3 "rockerlignende" typer efter et skænderi under en julefrokost i en Fodboldklub. Klubben hold julefrokost i et forsamlingshus i Hvidovre. De 3, der nu er eftersøgt var blevet inviteret af klubmedlemmer, men hvem vides ikke, da ingen af arrangørerne tilsyneladende kender navne eller adresser. Der havde tidligere været klammeri mellem de 3 og andre festdeltagere, men det havde klubbens vagtpersonale fået dæmpet. Men ud på natten til søndag affyrede den ene en pistol op i loftet, og alle 3 flygtede igennem en glasdør. Festdeltagere tog forfølgelsen op - herunder en 25-årig og en 27-årig mand. Udenfor vendte de flygtende sig om og skød mod forfølgerne - og den 25-årig blev ramt midt i panden. Den 27-årige blev ramt af strejfskud.



Olieselskab beskyldes for svindel og smugleri

To danske olieselskaber, DK-benzin og OK-benzin har taget et noget usædvanlig skridt overfor et 3., mindre lavprisselskab. De sidste par dage har direktører i de to selskaber beskyldt det 3., Energi Olieprodukter i Ærøskøbing. Energi Olieprodukter sælger benzin på Sydfyn og i Sønderjylland. Det tjener de en krone på literen på at gøre - men det kan slet ikke lade sig gøre mener direktør Herbert Geertz Pedersen, DK Benzin, som har gennemgået Energi Benzins regnskaber nøje. Der er ifølge DK benzins regnskabsfolk svindlet med statsafgifter for mellem 5-6 mill. DKK. Selv om de to danske selskaber officielt står for anklagerne, så er meget af forarbejdet foretaget af Oliebranchens fællesråd - brancheorganisationen, som Energi Benzin ikke er medlem af. Det ærøske selskab er grundlagt af Sven Aage Secher, der nu har 18 tankanlæg. Sven Aage Secher gav i dag selskaberne til fredag til at trække anklagerne tilbage - også dem om, at han skulle smugle benzin ind og anvende illegale polske chauffører på sine tankbiler. Direktør Mogens Poulsen, OK Benzin, siger til TV2 at han ser frem til at se beviser i retten for, at det kan lade sig gøre at tjene penge på den måde. "Det tror jeg ikke på!". Svend Aage Secher ville ikke fortælle TV2, hvordan han tjener pengene - "Det er vist en forretningshemmelighed!"



Modannonce ulovlig!

[Fredag] Hans Christian Viemose var som mange andre danskere rystede over Dansk Folkeparti som protest mod tildelingen af statsborgerskab til nogle udlændinge valgte at offentliggøres samtlige 4743s navne i en kæmpe avisannonce. Hans Christian Viemose havde dog lidt mere initiativ end de fleste. Han opsatte en hjemmeside, og indsamlede på kort tid mere end rigeligt med penge til en modannonce - hvor 4743 danskere bød de førnævnte 4743 nye danskere velkommen. 14.000 meldte sig som underskrivere og indsamlingens overskud - 130.000 DKK - gik til flygtningehjælpen. Den Danske Forening, der som medlemmer bl.a. har det to nyvalgte medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti, Jesper Langballe og Søren Krarup, slog straks ned på Hans Christian Viemose med en politianmeldelse - for overtrædelse af loven om indsamling. Det er forbudt at samle penge ind uden at anmelde det til politiet på forhånd! Det havde Hans Christian Viemose ikke gjort, men han slap med en skriftlig advarsel, fordi han med det samme erkendte sig skyldig.

Hans Christian Viemoses hjemmeside er stadig tilgængelig:

http://www.4743.dk/



Dansk valgsvindel!

[Fredag] En ikke navngiven person er blevet sigtet for valgsvindel i Romsø kommune nær Roskilde. Det er politiet i Roskilde, der har rejst sagen efter at en række stemmesedler med 2 kryds er blevet fundet. Alle de ens, ekstra kryds er sat ved Venstres kandidat, Inga Skjærris, og sat med kuglepen. Alle de ugyldige stemmesedler blev fundet på valgstedet Viby Kro og det ægte kryds (med blyant) var sat ved Venstre. Mistanken har samlet sig om stemmeoptællerne, men politiet vil ikke oplyse andet end at en person er sigtet. Inga Skjærris, der selv var tilforordnet på valgstedet, er rystet - og afviser kategorisk, at hun har noget med sagen at gøre. Valgsvindel kan medføre straf op til 6 års fængsel.



Flest mobiltelefoner

[Fredag] Det er ikke helt officielt endnu - men Telestyrelsen er overbevist om, at antallet af mobiltelefoner i disse dage er ved at overstig antallet af fastnettelefoner. De seneste tal for aktive telefonnumre er et par måneder gamle, og der var der stadig flest fastnettelefoner - ca. 4 mill. abonnenter. Selv om der bliver flere fastnettelefoner, så er stigning i antal mobiltelefoner eksplosiv og har været det de sidste par år.

I dag mandag blev der dog lagt en dæmper på optimismen. Teleoperatørerne melder om, at salget af nye abonnementer er faldet kraftigt de sidste par måneder, i takt med at tilskuddet til at købe mobiltelefoner bortfalder. De store mobiloperatører er blevet klar over, at tilskudene ikke står mål med den forventede indtægt.



Et Dødsfald

[Fredag] Forfatteren Carla Hansen er død, 95 år gammel. Sammen med ægtemanden Vilhelm Hansen skabte hun tegneserien Rasmus Klump og hans venner. På et tidspunkt udkom Rasmus Klump i 400 aviser verden over. Tegneserierne er oversat til 18 sprog og udgivet i 25 lande - ialt næsten 30 mill. eksemplarer. Desuden er der produceret 52 tv-film - og en animeret spillefilm er på vej. Vilhelm Hansen døde i 1992.

[Kig forbi

http://welcome.to/klump
og gense Rasmus Klump, Pingo, Pelle, Skæg, Knalle, det gode skib Mary (I og II), Pildskadden, Gøjen og alle de andre, man troede man havde glemt! At der - i det mindste for denne redaktør - var en tid før Disney og ugens Anders And.]


DilleSport


FODBOLD: M-Superliga

Sidste spilledag før vinterpausen
(søndag)    AB - Viborg                1-2
            Vejle - Silkeborg          0-4
            FC Midtjylland - Esbjerg   1-1
            AGF - Lyngby               0-7
            Brøndby - FCK              1-0
(mandag)    AaB - OB                   1-1
Lyngbys kamp med serie 3 spillere mod de professionelle i AGF var imødeset med en hvis spænding. Hvor stor ville nederlaget blive?

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby       19   13  4  2  45-11     43
  2. FCK           19    9  6  4  29-17     33
  3. AB            19    8  8  3  31-20     32
  4. AaB           19    9  4  6  29-28     31
  5. Esbjerg       19    9  3  7  29-27     30
  6. FC Midjylland 19    6  8  5  26-18     26
  7. OB            19    6  8  5  28-28     26
  8. Viborg        19    5  8  6  23-24     23
  9. AGF           19    4  5 10  25-33     17
 10. Silkeborg     19    4  4 11  18-29     16
 11. Vejle         19    4  4 11  22-49     16
 12. Lyngby        19    2  8  9  18-39     14



HÅNDBOLD: K-VM i Italien

Lørdag: Danmark - Ukraine

Ukraine var sidste år et stærkt hold, der blev nr. 2 ved EM, og som spillede uafgjort med Danmark. Ved dette VM har Ukraine imidlertid skufftet, og efter 3 gode sejre, har det med Christina Roslyngs ord været opgaven "at få hænderne ned" og koncentrere sig om den nye kamp.

Begge hold startede med at fejle i angrebet, og det første mål gik til Ukraine efter 1 1/2 minut. Det var - som ventet nr. 13, Nykytenko - Ukraine på forhånd mest farlige spiller. Men Mette Vestergaard udligner til 1-1 i 2. forsøg. Danmark kom for første gang foran 2-1 efter 4 1/2 minut - det var ved Katrine Fruelund. Og så begyndte en periode, hvor intet ville lykkes for Ukraine - de lavede de første af en lang række tekniske fejl og danskerne svarede straks med hurtige kontraløb. Det har Ukraine ikke noget effektivt forsvar imod, og Danmark øgede hurtigt til 5-1 efter 9 minutter. I den midterste del af halvlegen var det begge hold, der sjuskede med afleveringerne, men på intet tidspunkt kom Ukraine op. Efter 20 minutter, ved 8-5, fik danskerne lidt bedre styr over chancerne - selv om Ukraines indskiftede målmand stod stærk. Hun var årsagen til, at danskerne "kun" førte 17-7 ved pausen. Mængden af tekniske fejl fra Ukraines side burde have give langt flere mål til danskerne.

Ukraine prøvede at komme tilbage i kampen, og fik faktisk reddet 3 mål mod Danmarks inden for de første 5 minutter af 2. halvleg - til 18-10. Men nærmere kom de ikke. Danskerne holdt koncentrationen, og Lene Rantala stod godt. Igen var det den ukrainske målmand, der sørgede for, at ikke alle danske forsøg gik ind - men i mod slutningen af kampen fik danskerne vist nogle fantastiske kombinationer og øgede langsomt forspringet. Både Lotte Kiærskou og Mette Vestergaard sad på bænken i 2. halvleg - Resten af holdet klarede opgaven udemærket. Kampen sluttede 30-16 og Danmark har dermed - før sidste kamp - vundet pulje A.

(lørdag)    Danmark - Ukraine         30-16 (17-7)

Øvrige kampe i Gruppe A

(lørdag)    Makedonien - Holland      24-29
            Frankrig - Kina           29-18



Gruppe C

(lørdag)    Korea - Rusland           23-26
            Jugoslavien - Østrig      31-31
            Grønland - Japan          19-27

Søndag: Danmark - Holland.

Efter en nogen forsigtig start viste det sig snart, at kampen blev spillet i et højt tempo, med mange hurtige kontraløb - men få mål. Danskerne var meget forsigtige med at forsøge gennebrud og skød for svagt. I den anden ende var det Rikke Schmidt - den danske 3. målmand - som stod godt - men godt assisteret af et forsvar, som stressede hollænderne til svage afleveringer. Hos hollænderne var det primær Natasja Burgos - der normalt spiller i fynske GOG - som trak hele læsset. Hver gang hun fik for meget plads, scorede hollænderne. 20 - 23 minutter inde i kampen lagde hun op til eller scorede selv 3 mål, fra 8-3 til 8-6. Olga Assinck blev målscorer - og i øvrigt 1. halvlegs samlede topscorer med 5 mål. Mod slutningen af halvlegen begyndte det danske angreb at blive forudsigeligt - de holdt boldene tiden ud og afleverede nogle svage skud på mål. Stillingen ved pausen: 10-7

Det høje tempo fortsatte med uformindsket kraft i 2. halvleg. Det var den væsentlige grund til, at der ikke blev scoret så mange mål. Danskerne havde en effektivitet (angreb afsluttet med mål) på 41% - hollænderne på 34% (statistik 12 minutter før tid). Danskerne foretrak ganske vist at prøve med lange angreb - og flere gange blev det tvunget til sjuskede afslutninger på kanten af en nøl. Men på intet tidspunkt mistede de grebet om spillet. Kampens bedste spiller blev klar Rikke Schmidt - den danske målmand. Men også Karin Mortensen, der kun kom ind når der var straffe, viste sig effektiv.

(søndag)    Danmark - Holland        23-16 (10-7)

Øvrige resultater i gruppe A:

(søndag)    Kina - Makedonien        32-25
            Ukraine - Frankrig       25-33

Slutstillingen i Gruppe A

 1. Danmark      141-98    10
 2. Frankrig     135-102    8
 3. Kina         130-142    6
 4. Holland      117-121    3
 5. Ukraine      120-145    2
 6. Makedonien   110-145    1

Slutstilling i Gruppe B

 1. Sverige      135-116   10
 2. Ungarn       142-117    8
 3. Spanien      135-128    6
 4. Angola       126-116    4
 5. Rumænien     129-135    2
 6. Congo         95-151    0

Kampe i gruppe C

(søndag)    Rusland - Jugoslavien    29-28
            Korea - Japan            36-25
            Østrig - Grønland        34-20

Slutstilling i Gruppe C

 1. Rusland       142-107  10
 2. Jugoslavien   168-122   7
 3. Østrig        146-129   7
 4. Sydkorea      146-133   4
 5. Japan         115-151   2
 6. Grønland       77-152   0

Slutstilling i Gruppe D

 1. Norge         175-91   10
 2. Slovenien     147-114   8
 3. Brasilien     123-130   6
 4. Italien       109-122   4
 5. Tunesien      102-134   2
 6. Uruguay        90-155   0

Danmark møder Angola i morgen tirsdag i 1/8-finalerne.

DilleSport-redaktionen er ved at samle materiale på websiderne:

http://www.dillesport.dk/sportspc/kvm2001/index.dk.html



Vejret

Fredag overskyet i de nordøstlige egne, mens de vestlige og sydlige havde en del sol. Ingen nedbør af betydning. Temperaturer op til mellem 1 - 7 graders varme. Lørdag - søndag overskydet og regn af og til. Mandag sluttede med tåge over hele landet. Temperaturer op til mellem 5 - 10 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra fredag

1USD       8,3456 DKK,   1GBP     11,9028 DKK,   1DEM*     3,8079 DKK
100JPY     6,6735 DKK,   100ITL*   0,3846 DKK,   1AUD      4,3267 DKK
1FRF*      1,1354 DKK,   1CHF      5,0434 DKK,   1CAD      5,2944 DKK
1IEP*      9,4565 DKK,   1NLG*     3,3795 DKK,   1EUR (3)  7,4476 DKK
100ESP*    4,476  DKK,   1NZD      3,4818 DKK,   1SEK      0,7967 DKK
10BEF*     1,8462 DKK,   1NOK      0,9318 DKK,   100ISK    7,68   DKK  
100GRD*    2,186  DKK,   1FIM*     1,2526 DKK,   1ZAR (1)  0,7590 DKK
100PTE*    3,715  DKK,   1SGD (1)  4,5707 DKK,   10THB (2) 1,926  DKK
1HKD (2)   1,0754 DKK,   1MYR (1)  2,2072 DKK

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3720 DKK,   1GBP     11,9871 DKK,   1DEM*     3,8067 DKK
100JPY     6,6416 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD (4)  *,**** DKK
1FRF*      1,1350 DKK,   1CHF      5,0356 DKK,   1CAD      5,3138 DKK
1IEP*      9,4535 DKK,   1NLG*     3,3785 DKK,   1EUR (3)  7,4452 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD (4)  *,**** DKK,   1SEK      0,7962 DKK
10BEF*     1,8456 DKK,   1NOK      0,9316 DKK,   100ISK    7,75   DKK  
100GRD*    2,185  DKK,   1FIM*     1,2522 DKK,   1ZAR (1)  0,7622 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (1)  4,5530 DKK,   10THB (2) 1,917  DKK
1HKD (2)   1,0701 DKK,   1MYR (1)  2,1962 DKK

(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i torsdags/fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

(4) Kurserne manglede på Nationalbankens websider i dag - de øvrige dagskurser er fra DR-TextTV.

Børsens nøgletal fra Torsdag

Obligationsrenter: 6,42% +0,04 (30 år real), 4,94% +0,09 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   209,57 -1,72   KFX (mest omsatte aktier): 268,94 -3,07
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    331,24 +1,23
                            Pr. 29/12                  620,79

Børsens nøgletal fra Fredag

Obligationsrenter: 6,46% +0,04 (30 år real), 5,00% +0,06 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   208,77 -0,80   KFX (mest omsatte aktier): 267,68 -1,26
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    334,76 +3,56
                            Pr. 29/12                  620,79