torsdag, 6. december 2001 23:59 (DNT)


Åbningsdebat: S vil ikke i forlig med DF

Debatten om statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale onsdag var relativ kort og uden større dramatik. Regeringen bebudede, at man allerede i løbet af 3 måneder vil have lovforslag om stramninger på udlændingeområdet på plads, og at man håbede på et bredt forlig. Det skulle regeringen ikke regne med, sagde tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S). Han kunne ikke forestille sig, at S og DF kunne stemme for de samme regler på det området. Det fik Pia Kjærsgaard, lederen af Dansk Folkeparti, til bagefter overfor TV2 Nyhederne at sige, at derved svigtede Mogens Lykketoft flertallet af sine vælgere - og det "var dumt af ham at gøre det!"

Anders Fogh Rasmussen erklærede fra talerstolen, at han aldrig havde mødt en udlænding, der havde opført sig dårligt eller ubehageligt.

Pia Kjærsgaard anklagde den forrige, borgerlige regering for landsskadelig virksomhed. Hun udpegede specielt tidligere statsminister Poul Schlüter (K) og Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen som arkitekterne bag den "landskadelige udlændingelov" fra 1983. Indvandringen siden dengang har udviklet sig til "en trussel mod nationens fundament." Det har splittet det danske folk - "familier er blevet splittet, venskaber sat på prøve - Kan det være mere nedrigt?"

På trods af opfordringer fra Enhedslisten ønskede de konservative ikke at svare på dette angreb. Politisk ordfører Pia Christmas-Møller sagde blot: "Det, som blev sagt, er ikke et svar værdigt."



Femer-bro uden flertal

Trafikminister Flemming Hansen (V) sagde i dag, at byggeriet af Femern Bælt forbindelsen, der skal gå fra Lolland til den tyske ø Femern, kan gå i gang allerede i 2003. Til april kommer en rapport, og derefter er der tid til forhandlinger mellem den danske og tyske regering. Flemming Hansen forestiller sig en model, hvor regeringerne betaler hver sit landanlæg, hvorimod selve broen finansieres af private investorer. Der er dog intet flertal for broen lige nu. Hverken S eller DF er interesseret i at støtte ideen på nuværende tidspunkt. Tidligere trafikminister Jacob Buksti (S) siger, at det er useriøst at diskutere noget, man endnu ikke ved hvad er. Kristian Thulesen Dahl siger, at projektet kun får DFs stemmer, hvis staten holdes helt ude af projektet. Også trafikordfører Margrethe Auken (SF) maner til besindighed, på trods af at magtfulde SF-politikere på Lolland presser på. Margrethe Auken henviser til Øresundsforbindelse, der stadig har haft skuffende trafiktal. Trafikken ligger 25% under det budgetterede.



Penge tilbage sikret

For 10 år siden købte en række forbrugere hårde hvidevarer og underholdsningselektronik på afbetaling - med et klart løfte om, at de ville få alle pengene tilbage efter 10 år. Konceptet var udviklet af et engelsk forsikringsselskab, som også stod bag finansieringen for de forskellige forretningskæder, som udnyttede ordningen. Det gjorde bl.a. ServiceRingen i Danmark. I dag meddelte den, at alle kunder vil få pengene tilbage, hvis de overholder de regler, som stod på kontrakten. Dermed opgiver ServiceRingen at få problemet tørret af på det engelske selskaber, der imellemtiden - meget passende - er gået konkurs. Adm. direktør Torben Moritzen, ServiceRingen siger til TV2 Nyhederne at alle vil få deres penge. Man har ansat en eksterne opmand til at afgøre tvivlstilfælde. Han regner med, at 80% af kunderne fra dengang vil henvende sig og opfylde betingelserne. Hvor mange penge det drejer sig om vil han slet ikke udtale sig om - men der gættes af andre på beløb mellem 75 - 100 mill. DKK. Torben Moritzen erkender, at sådan en ide går forretningskæden nok ikke med på en gang til...



Forsikringschef bebuder afgang

Efter at havde meddelt et skuffende tab på 780 mill. DKK på genforsikringsselskabet Københavnske Re, har adm. direktør Bent Knie Andersen for det gensidige forsikringsselskab, Alm. Brand af 1792, meddelt fondsbørsen at han snarest går på pension. Bent Knie Andersen var i starten af 80'erne en af de mest kontroversielle ledere i forsikringsbranchen, men i modsætning til de samtidige holdt han sig selv og Alm. Brand ude af de skandaler og tvivlsomme transaktioner, som ramte finansbranchen og forsikringsbranchen. De nye problemer, som gennemtvinger en større reorganisering af forsikringsselskabet, kommer udefra. Hovedparten af tabet stammer fra forsikringskrav efter terrorangrebet 11. september i USA.

[Redaktøren var en kort periode i 1986 - 1987 ansat i Alm. Brand af 1792 og mødte ved den lejlighed ofte Bent Knie Andersen. Han efterlod et overordentligt positivt indtryk.]



Big Brother - Hvem?

Her til aften sluttede den 2. udgave af Big Brother i Danmark. Den første version i Danmark, der startede i januar blev en kæmpesucces for TV Danmark 2. Den slog alle stationens seer-rekorder og skaffede den rent kommercielle kanal stor omtale i de øvrige medier. Den 2. udgave startede også med store seertal - men ingen medieomtale af betydning. Og hurtigt faldt seertallet til et meget lavt niveau - selv om det efter kanalens egen meninger er tilfredsstillende - og hvad man kunne vente. Medvirkende til den ringe interesse er måske, at verden udenfor har ændret sig radikalt - og de eneste der ikke vidste noget om det var beboerne i huset. Vinderen af de 500.000 DKK var iøvrigt en ung mand ved navn Carsten. Han vandt i den sidste afstemning over Sverre.

TV Danmark 2 havde i håb om højere seertal satset på at "caste ungt" - også i håb om lidt sex. Det sidst fik man angiveligt lidt af [Der var en pige og en dreng under en stor - meget stor dyne - og meget anger dagen derpå...] Men ellers var det jævnt kedeligt. De hollandske ejere af Big Brother har nu et nyt koncept klart: "Big Brother - The Battle" - her er huset delt i to hold, der skal konkurrere om at få lov til at bo i luksus - [Lyder som "Robinson/Survivor" konceptet - Gab...!]


DilleSport


FODBOLD: UEFA Cup

3. runde, 2. kamp
(torsdag)       Brøndby IF - Parma         0-3
Parma går videre med samlet målscore på 4-1.



HÅNDBOLD: K-VM i Italien

3. dag, indledende rund.

Gruppe A

Både Frankring og Danmark har spillet sikkert i deres 2 første kampe, og der var lagt op til Kampen om 1. pladsen i gruppe A. Frankrig har Danmark før haft problemer med - ikke mindst i 1/4-finalekampen ved sidste VM, hvor Danmark røg ud efter en gyserkamp.

Begge hold lagde ud med at brænde deres første forsøg på mål, og snart stod det klart, at det her blev ikke nogen målfest som de tidligere kampe. De franske spillere er kendt for at være fysisk stærke og det lagde de danske spillere taktikken efter på forhånd. Men franskmændene viste sig også gode taktikkere. Hurtigt satsede begge hold på et sammenpakket forsvar og hurtige kontraangreb. Det sidste var de franske bedst til. Fra 2-2 til 4-7 ved 11 minutter var Danmark bagude på målscore hele tiden. Derefter fik danskerne mere styr på det, og i 8 minutter blev der slet ikke scoret fra nogen af siderne. Medvirkende var også, at 200-kamps jubilaren Lene Rantala lod sig udskifte med Karen Mortensen, der nåede en redningsprocent på 80 i 1. halvleg. Kristine Andersen åbnede scoringen ved knap 18 minutter igen, og på 3 minutter stod der 7-7. 1. halvleg sluttede 10-10. Frankrig scorede, og Danmark udlignede i sidste del af halvlegen

Frankrig startede meget stærkt i begyndelsen af 2. halvleg, mens Katrine Fruelund sad udenfor. Inden for de første 4 minutter nåede fik Frankrig et forspring på 3 mål, 10-13. Især den franske målmand Nicole stod stærkt og frustrerede de danske angreb. Men de næste 4 minutter var det danskerne, der havde held - også til at score - og udlignede den franske føring, 13-13. Holdene fulgtes ad - 14-14, 15-15, 16-16 til midtvejs i halvlegen - Danmark scorede først, Frankrig udlignede. Derefter skiftede initiativet igen til Frankrig, der fik godt fat i det danske forsvar og en 2 måls føring på 16-18. Selv om danskerne løbende lavede mange fejl - især under angrebet, gik der ikke panik i holdet, og der var igen udlignet ved 22 minutters spil, 18-18. 19-19 og med et par minutter igen fik Mette Vestergaard på sin 6. scoring Danmark foran 20-19. Med 1 minut og 5 sekunder igen, kaldte landstræner Jan Pytlick timeout. Han pegede på at forsvaret skulle pakke sig sammen - det havde stresset franskmændene. Rikke Hørlykke kvitterede for "pausen" med at score sikkert til 21-19, og så var det bare med at komme ned i tempo. Lotte Kjærskou blev udvist 5 sekunder før tid for at standse det franske modangreb uregelmenteret. Men da var kampen vundet, selv om franskmændene nåede et sidste mål, som de fik næsten uden modstand. 21-20.

En spændende og velspillet kamp mod en meget god modstander. Franskmændene havde blandt andet en måde at give bolden op efter et mål, der næsten havde karakter af et hurtigt fast-break kontraløb. Der var ikke meget tid til at for målscorerne til at komme tilbage - men det danske hold lærte godt. Især de nye, unge på holdet viste sig, at de kunne holde til presset. Den tidligere landstræner, Ulrik Wilbek, der er TV2s medkommentator i Italien sagde ved afslutningen af kampen, at nu kunne de danske spillere ikke længere afvise, at de var favoritter til titlen - det har de andre hold sagt længe.

En fantastisk spændende kamp med meget, god stemning i hallen, hvor der var mange danske og franske tilskuere.

Målscorere:

Danmark: Mette Vestergaard 6, Christina Roslyng 1, Pernille Hansen 2, Rikke Hørlykke 3,Lotte Kjærskou 3, Mette Melgaard 1, Kristine Andersen 3, Josephine Touray 2.

Topscorere Frankrig: Leila Lejeune 9, Isabelle Wendling 4

(torsdag)    Danmark - Frankrig            21-20 (10-10)

Øvrige kampe i gruppe A

(torsdag)    Holland - Kina                23-24
             Ukraine - Makedonien          22-22

Stillinge efter 3 kampe

 1. Danmark       88-66        6 point
 2. Frankrig      73-59        4
 3. Kina          80-88        4
 4. Ukraine       79-82        2
 5. Holland       72-74        1
 6. Makedonien    61-84        1

Gruppe C med Grønland

(torsdag)    Rusland - Grønland           29-13
             Japan - Østrig               22-30
             Jugoslavien - Sydkorea       39-31



Vejret

Klart vejr i de sydvestlige egne, mens resten havde overskyet og enkelte byger tidligt på dagen. Temperaturer op til mellem 3 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3873 DKK,   1GBP     11,8765 DKK,   1DEM*     3,8068 DKK
100JPY     6,7306 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD      4,3340 DKK
1FRF*      1,1350 DKK,   1CHF      5,0484 DKK,   1CAD      5,3212 DKK
1IEP*      9,4537 DKK,   1NLG*     3,3786 DKK,   1EUR (3)  7,4454 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD      3,4832 DKK,   1SEK      0,7953 DKK
10BEF*     1,8457 DKK,   1NOK      0,9335 DKK,   100ISK    7,72   DKK  
100GRD*    2,185  DKK,   1FIM*     1,2522 DKK,   1ZAR (1)  0,7648 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (1)  4,5472 DKK,   10THB (2) 1,908  DKK
1HKD (2)   1,0701 DKK,   1MYR (1)  2,1964 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,38% +0,09 (30 år real), 4,85% +0,16 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   211,29 +2,72   KFX (mest omsatte aktier): 272,01 +4,02
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    330,01 +3,43
                            Pr. 29/12                  620,79