onsdag, 5. december 2001 24:00 (DNT)


Fogh hos Blair

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) foretog i dag sin første udlandsrejse som statsminister. Rejsen gik til Storbritanniens premierminister Tony Blair i Downing Street nr. 10. Her havde de to statsledere en times samtale om forskellige emner. Tony Blair og "new Labour" er ifølge Anders Fogh Rasmussen et udtryk for de samme visioner om et samfund uden en kamp mellem højre og venstre. Han mener også, at der adskillige fællestræk i de grundlæggende synspunkter. Anders Fogh Rasmussen nævnte den engelske regerings holdning til privathospitaler og ideen om at få udarbejdet et kompetancekatalog for EU.

[Anders Fogh Rasmussen har under valgkampen mere end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) kunnet lære af Tony Blairs politik og kampagneteknik.]



Militærtilbud til USA

Efter hjemkomsten til Danmark gik Anders Fogh Rasmussen til møde i Udenrigspolitisk Nævn. Emnet for mødet var at tage stilling til "en vifte" af militære muligheder - lige fra flystøtte til specialstyrker - som den danske regering vil tilbyde til USAs kamp mod terroren i Afghanistan. Det sker i forlængelse af den tidligere regerings politik - og det nye initiativ har Poul Nyrup Rasmussens fulde støtte. Derudover var der støtte fra Dansk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og de radikale, mens SF og Enhedslisten på forhånd sagde fra. Udover de militære muligheder, vil regeringen på finansloven for 2002 søge at sætte 200 mill. DKK af til genopbygningen af Afghanistan efter en fredsaftale er blevet effektiv.



Ny på tinge - og formandsvalg

I går var det første møde for de nyvalgte medlemmer af Folketinget. I dag skulle de 54, der var valgt for første gang så skrive under på, at de vil overholde grundloven. Det skete ved en lille ceremoni, hvor hver enkelt underskriver et stykke papir - med fyldepen - og det lægges så sammen med den originale udgave af grundloven.

I dag valgte Folketinget også formand. Den hidtidige formand Ivar Hansen (V) blev enstemmigt genvalgt.



Karaktergennemsnit på nettet

Efter krav fra Folketingets ombudsmand har undervisningsministeriet udleveret en komplet liste over eksamensgennemsnit på landets folkeskoler og privatskoler til pressen. Det er sket på Jyllands-Postens foranledning. Offentliggørelsen støttes af den nye undervisningminister Ulla Tørnæs (V), som mener at listerne "kan blive et redskab" for forældrene, når de skal vælge skole til deres børn. Den opfattelse deles ikke med mange i selve system - hverken lærere eller forældrerepræsentanter. Her ser vil man hellere se på skolens øvrige forhold for eleverne. Men listen kan blive et pressionsmiddel overfor skolens ledelse og kommunen - hvis det er en folkeskole - hvis gennemsnitskaraktererne ligger lavt. Ministeriet har lovet, at den næste liste også vil tage højde for elevernes og deres forældres forskellige baggrunde.

Ministeriet har ikke selv kunne nå at lave en henvisning til listerne, men TV2 Nyhederne har sat en særlig side op, hvor man kan søge efter bestemte skoler eller få toppen - eller bunden - inden for hver kategori. Adressen er:

http://skoler.tv2.dk/
Bemærk, at kun elever i 8 - 10 klasse får karakterer.

Et eksempel: De højeste karakterer i Mundtlig Dansk ved afgangsprøver gik til Svanevej Privatskole i København (3 elever med et gennemsnit på 11,67). Nr. to var Gærum Skole i Frederikshavn (18 elever fik 10,94), mens Humlebæk Skole i Fredensborg-Humlebæk er nr. 3 (22 elever med 10,23).

[Folk med regnefærdighed på omkring det danske folkeskolegennemsnit kan så regne ud, hvor lang tid de er om at regne ALLE karaktererne for Svanevej Privatskole ud!]

Bundskraberne - som TV2 kalder dem - er Ringkøbing Skole, Ringkøbing (3 elever med 3,0 i snit), Ranzausminde Efterskolde, Svendborg (3 elever med 4,0 i gennemsnit) og Oehlenschlægersgade, København, (5 elever med 4,4 i gennemsnit).

[Her bør alle kunne regne ud, hvilke karakter hver eneste elev i Ringkøbing fik... :-)]



Røveri mod skytteforening

Da formanden for Brøndby Skytteforening i går aftes var ved at låse af, trængte 3 hætteklædte mænd ind i klubbens lokaler og holdt formanden op med et jagtgevær. Derefter fjernede de knap 100 pistoler og revolvere, der tilhører medlemmerne af foreningen. Det drejer sig om enten 9 mm eller kaliber 22 håndvåben. Politiet frygter, at våbnene vil finde vej ud til rockerkredse. Der er ingen afgørende spor i sagen endnu.



Kennedy-prisen til Carsten Rose

I dag modtog overlæge Carsten Rose Kennedy-prisen. Carsten Rose leder i dag Universitetsklinikken i Lund i Sverige, men han blev kendt i Danmark fordi han påviste, at flere hundrede kvinder var døde på danske hospitaler, fordi de små provinshospitaler ikke havde tilstrækkelig faglig erfaring. Da han udtalte sig om det fik han hele det administrative system på nakken, og det var den direkte medvirkende årsag til, at han rejste til Sverige. Carsten Rose er i dag medlem af foreningen Lægers Ytringsfrihed, der kæmper for at læger kan få lov til at udtale sig om forholdene på hospitalerne.


DilleSport


HÅNDBOLD: K-VM i Italien

2. dag

[Som er onsdag. I går var tirsdag, selv om der stod noget andet ud for kampresultaterne.]

Makedonien var ligesom Kina ikke på forhånd regnet for en stærk modstander - især ikke efter gårsdagens kamp, hvor holdet blev udspillet af Frankrig. Men Makedonien har den store Mileva Vekova, som er individuelt er stærkere end nogen af de danske kvinder. Danmark lagde ellers stærkt ud og kom på 4-1, men så kom Vekova igennem et par gange, og på 2 minutter - indtil det 7. minut - stod det lige 4-4. Derefter fulgtes holdene ad. Det var mest på grund af lidt skødesløshed i angrebsfasen. Den makedonske målmand, Naseva reddede også et par oplagte chancer. Danskerne fik styr på forsvaret og holdt en lille føring til 13-11 til kort før tid. Så afbrød Velkova et dansk agreb lidt hårdhændet og fik en 2 minutters udvisning. På blot 5 sekunder scorede danskerne på en velinstuderet kombination fra frikast. 14-11

I starten af 2. halvleg droppede danskerne 2 gange - hver gang gav det point til Makedonien på kontra. Den sidste gang var det Velkova, der netop var løbet på banen igen, der scorede til 14-13. To hurtige mål fra danskerne til 16-13 - og så kaldte den makedonske træner efter blot 2 1/2 minut en 2 minutters timeout. Det skabte en del forvirring i det makedonske angreb, og danskerne havde en rolig periode, hvor de kunne bygge angreb op stille og roligt, og udnytte deres bedre skudteknik. Efter 10 minutter stod det 19-13. Trætheden viste sig hos Makedonien, og deres angreb gik bogstaveligt i stykker mod det danske forsvar. Velkova kom igennem til 19-14. Danskerne holdt et højt temp og kunne midtvejs mase sig igennem modstandernes forsvar. Stillingen var 22-14 ved 45 minutters spil. Mette Melgaard og Louise Touray vist især i begyndelsen af kampen vejen for de andre, men efterhånden kom alle de kendte med. Hos Makedonien var det kun Velkova, der kunne - hun scorede sit 8. mål til 23-15. Men danskerne blev ved, og ved 48. minutter stod der 26-15. Mette Melgaard var lidt for hårdhændet i et forsøg på at stoppe endnu et angreb af Velkova til 16-26 - helt unødvendigt - og måtte indkassere det røde kort, da hun allerede havde siddet ude 2 x 2 minutter. Det standsede ikke Christina Roslyng, der forøgede til 27-16 på sit 6 mål. En makedonsk spiller fik 2 minutter - så spillede de med 3 - selv om der var 4 spillere på banen. Så fik den makedonske træner en 2 minutters udvisning for at brokke sig højligt. Han skældte sine spillere ud. 28-16 ved 50 minutters spil. Karin Mortensen stod også stærkt i målet. På dette tidspunkt i kampen tog hun et straffekast ved blot at stå helt stille og vente på kastet. Makedonien havde to gode mål, og holdt afstanden til danskerne til 29-18. Valentina Turcolovska havde bedre held overfor Karin Mortensen ved næste straffekast, og afstanden var 10 point med 5 1/2 minut tilbage. Louise Touray fik scoret til 19-30 - og måtte derefter ud i 2 minutter efter en noget streng kendelse, der også gav straffekast og udligning til 20-30. Velkova fik endnu et straffekast, som Turcolovska tog og kom på 31-22. Hun scorede dermed samlet 9 mål - Det samme som Velkova. Danskerne fordelte det bedre imellem sig, med Christina Roslyng som topscorer med 6 (?) mål.

(onsdag)     Makedonien - Danmark       22-31

Øvrige kampe i gruppe C

(onsdag)     Holland - Frankrig         21-22
             Kina - Ukraine             32-29
Kina's sejr over Ukraine var en overraskelse.

Gruppe C

(onsdag)     Østrig - Rusland           20-27
             Japan - Jugoslavien        18-35
             Grønland - Sydkorea



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(tirsdag)    GOG - Århus                25-26
             FIF - Ajax-Farum           23-26
             Kolding IF - Skjern        23-23
             Viborg - Kolding HK        22-20



Vejret

Regn fra morgenstunde, en opklaring midt på dagen, og igen her til aften regn i de sydvestlige egne. Temperaturer op til mellem 4 - 9 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3463 DKK,   1GBP     11,8638 DKK,   1DEM*     3,8069 DKK
100JPY     6,7230 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD      4,3071 DKK
1FRF*      1,1351 DKK,   1CHF      5,0517 DKK,   1CAD      5,3028 DKK
1IEP*      9,4541 DKK,   1NLG*     3,3787 DKK,   1EUR (3)  7,4457 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD      3,4495 DKK,   1SEK      0,7887 DKK
10BEF*     1,8457 DKK,   1NOK      0,9283 DKK,   100ISK    7,71   DKK  
100GRD*    2,185  DKK,   1FIM*     1,2523 DKK,   1ZAR (1)  0,8021 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (1)  4,5536 DKK,   10THB (2) 1,910  DKK
1HKD (2)   1,0711 DKK,   1MYR (1)  2,1983 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,29% -0,01 (30 år real), 4,69% -0,03 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   208,57 +0,80   KFX (mest omsatte aktier): 267,99 +1,69
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    326,58 -2,54
                            Pr. 29/12                  620,79