I går udstedte John Winther på de konservatives vegne en endnu stærkere garanti. Han sagde, at de konservative "var garanten for" at en borgerlig/liberal regering ikke frigav huslejerne.
FV2001: DF vil vælte 4-kløverregering
Hvis den kommende VK-regering bliver en 4-kløverregering (med CD og
Kristeligt Folkeparti), vil Pia Kjærsgaard ikke tøve med at vælte denne
borgerlige regering, hvis den ikke har væsentlige stramninger på
udlændingeområdet på programmet. Og da CD har et "ultimativt krav" om at
der ikke ændres på udlændingelovene, vil Pia Kjærsgaard ikke høre tale
om en 4-kløverregering, hvis Anders Fogh Rasmussen bliver leder af
forhandlingsrunden efter valget. Venstres leder afviser Pia Kjærsgaards
"krav" - hvis de 4 partier kan blive enige, så bliver det en
4-kløverregering, siger han.
FV2001: S-advarsel mod højredrejning
Socialdemokratiet indledte i dag en kampagne, der advarer mod
højredrejning, og især mod at Dansk Folkeparti formentlig bliver en del
af en VK-regerings grundlag. Det var energi- og miljøminister Svend
Auken og udenrigsminister Mogens Lykketoft, der præsenterede eksempler
på den nye strategi ved et valgpressemøde i dag. Svend Auken blev
bagefter spurgt, om partiet ikke burde udskifte vælgerne, når de nu
alligevel stemte på Dansk Folkeparti. Han svarede hertil, at der ikke
var noget i vejen med vælgerne, men at der var en risiko for, at de
kunne stemme på visse partier uden at være klar over konsekvenserne
heraf. Det var hans opgave at oplyse herom, sagde han.
[Den annonce - med tilhørende, rimeligt utilgængelige webside - som vi omtalte i går med samme tema, var et led i en LO-finansieret kampagne skriver Politiken i dag. Valgforskere kritiserer kampagnen for både at komme for sent og for at være virkningsløst. Dansk Folkepartis vælgere ere er keptiske overfor kunstnere og intellektuelle, som dem, der optræder i kampagnen. Tværtimod kunne den får den modsatte virkning - større opbakning til Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.]]
FV2001: Protester mod V-annonce
Den kontroversielle valgannonce, som Venstre rykkede ind i en række
ugeblade, der udkom torsdag, fortsætter med at tiltrække sig kritik og
negativ opmærksomhed. I første omgang tog pressefotograf Mogens Laier, der
havde taget billedet, afstand fra annoncen, fordi han mente at det ville
få udsatte personer til for fremtiden at nægte at lade sig fotografere.
Han har heller ikke givet tilladelse til brugen af billedet, og vil
kontakte sin fagforening, Dansk Journalistforbund for juridisk bistand.
Men annoncens kan også være ulovlig. Det er nemlig forbudt at bruge let
genkendelige personer i reklamer, hvis de ikke har givet deres tilladelse.
Billedet viser 5 drenge, der har taget jakker over hovedet, forlade domhuset i Århus, mens en ung kvinde, iklædt slør, "giver fingeren" til pressen. Lige uden for billedet (få cm. fra fingeren) er TV2s kamera, og fra den vinkel kender stort set alle danskere kvindens ord "f... det danske samfund!" Ud over Venstres slogan - "Tid til forandring," et billede af Anders Fogh Rasmussen (med underskrift) i nederste venstre hjørne og et kryds og Venstre i nederste højre hjørne, indeholder annoncen ingen anden tekst. Men både Anders Fogh Rasmussen og andre ledende Venstre-folk oplyser, at annoncen slår til lyd for at skærpe straffen for voldtægtsdomme - og ikke noget andet.
IT-branchen fyrer
Den danske tele og IT-branche er trængt, og en række store spillere på
markedet har de sidste 3 dage annonceret nedskæringer. Den næststørste
internetportal i Danmark, SOL.dk, fyrede i onsdags 20 ud af 40
medarbejdere. Det betyder, at portalens indhold af egenproduceret
materiale. Ifølge ComputerWorld Online har de resterende medarbejdere 2
kvartaler til at gøre portalen rentabel - ellers lukker den. Hos
internetudbyderen CyberCity er det 17 ud af 220 medarbejdere, der skal
til at finde nye job. CyberCity wil ændre fokus fra at servicere
privatkunder til at blive mere erhvervsorienteret. Endelig meddelte
mobilselskabet Sonofon, at man siger farvel til 123 medarbejdere inden
årets udgang. Årsagen angives direkte til at være afmatningen i IT og
telebranchen.
6. tilfælde af kogalskab
Den 3. og afgørende prøve, tage på en sortbroget ko fra Fyn, viste også
tegn på kogalskab - det 6. tilfælde i Danmark. Koen blev slagtet 2.
november og rutinemæssigt kontrolleret for kogalskab.
Fødevaredirektoratet siger, at antallet af fundne tilfælde af kogalskab
var hvad man kunne vente, på grund af det systematiske og omfattende
prøveprogram, som udtages af alle køer mere end 30 måneder gammel ved
slagtningen. Ifølge standardprocedurerne vil ny hele den fynske
besætning blive slået ned og destrueret.
25 mill. over Storebæltsbro
Da Lissy og Kaj Boysen fra Christiansfeld i formiddags ville køre over
Storebæltsbroen havde de nok ikke regnet med, at de ville blive
standset. Og det var ikke politiet, der standsede dem, men
trafikminister Jacob Buksti (S), der sammen med A/S Storebælt ville give
gaver. Ægteparret sad nemlig i bil nr. 25 million, der har passeret
broen siden åbningen. Gaven var en såkaldt brobizz, der giver ret til at
passere broen 10 gange - uden at betale. 21.500 biler passerer nu broen
i gennemsnit på et døgn, og det er 2 1/2 gange mere, end da Storebælt
skulle passeres på en færge.
Ski-krig afsluttet
Over 10 års kamp mod lokale myndigheder for at danske skiinstruktører
kan få lov til at arbejde på de franske skisportssteder ser ud til at
være kronet med held. I går underskrev repræsentanter fra den franske
ambassade, det fransk sportsministerium, den franske skiskole og Den
Danske Skiskole en aftale, der fastlægger reglerne for danskernes
ansættelse i franske skoler. Danskerne skal have certifikat på en
Euro-test og en Euro-sikkerhedstest for ski-instruktører, men ikke
længere skarpe krav til sprogfærdigheder og sportslige resultater på
løjperne, således som danske skilærere tidligere er blevet mødt med, når
de har forsøgt legalt at komme til at undervise i Frankrig. Ofte har
instruktørerne holdt skiskoler for danske turister uden om de officielle
skoler, og det har medført arrestation, fængsler og bøder.
(fredag) Østrig - Danmark 17-27Det var den sidste - og opløftende - testkamp før VM starter i Italien, 4. december.
Vejret
Klar solskin over hele landet - temperaturer mellem 8 - 10 graders
varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4144 DKK, 1GBP 12,0455 DKK, 1DEM* 3,8049 DKK 100JPY 6,8701 DKK, 100ITL* 0,3843 DKK, 1AUD 4,3800 DKK 1FRF* 1,1345 DKK, 1CHF 5,0686 DKK, 1CAD 5,2902 DKK 1IEP* 9,4490 DKK, 1NLG* 3,3769 DKK, 1EUR (3) 7,4417 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD 3,5129 DKK, 1SEK 0,7952 DKK 10BEF* 1,8447 DKK, 1NOK 0,9400 DKK, 100ISK 7,89 DKK 100GRD* 2,184 DKK, 1FIM* 1,2516 DKK, 1ZAR (1) 0,8729 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (1) 4,6050 DKK, 10THB (2) 1,916 DKK 1HKD (2) 1,0816 DKK, 1MYR (1) 2,2201 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,30% +0,04 (30 år real), 4,72% +0,06 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 206,18 +0,23 KFX (mest omsatte aktier): 264,44 +0,15 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 336,30 -6,10 Pr. 29/12 620,79