mandag, 29. oktober 2001 23:52 (DNT)


Uofficielt: Flyveledere ansvarlig

Ifølge oplysninger, sivet fra den italienske undersøgelseskommision, der undersøger flyulykken 8. oktober i Milanos lufthavn, ligger hovedansvaret hos 2 flyveledere. Båndoptagelser fra kommunikationen mellem tårnet og flyene i lufthavnen afslører, at det lille tyske jetfly, der var kommet på en forkert bane, 3 gange gav oplysninger, der burde havde fået flyvelederne til at gribe ind. 2 gange undervejs burde flyvelederne ifølge standardprocedurer havde stoppet flyet, ligesom det faktum, at flyet alt for tidligt meldte sig startklart også burde havde medført et indgreb. Det ventes, at også en række højtstående ledere for virksomheder, der arbejder i lufthavnen, vil blive gjort ansvarlige i havarirapporten, der altså endnu ikke er offentliggjort.



SiD anmelder Willy Strube

Afdøde gruppeformand Willy Strube blev i dag meldt til politiet for bedragerig mod Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD. Ifølge en revisionsrapport, som SiD har fået lavet, har Willy Strube via fiktive fakturaer fået SiD til at betale mellem 350.000 - 680.000 DKK til sit private forbrug. Det er sket via firmaet I-Service. Dette firmas ejer meldte sig til politiet i fredags og tilstod sin medvirken. Han siger ifølge sin advokat, at han følte sig tvunget af Willy Strube til at udstede de fiktive fakturaer. Hvis han ikke gjorde det, ville han miste sin kontrakt med SiD og dermed hele sit eksistensgrundlag. I-Service fakturerede for kunsulenttid, som Willy Strube derefter godkendte. Ifølge formanden for SiD, Poul Erik Skov Christensen, er det den værste økonomiske skandale i forbundets over 100 årige historie. Man er meget sikre på, at ikke andre i SiD har været involveret, og man vil nøje følge anbefalingerne fra revisionen for at undgå fremtidige gentagelser.

DR-TVA afslørede nogle besynderlige transaktioner mellem SiD, I-Services og Willy Strube. Da de første interne undersøgelser gik i gang, trak Willy Strube sig fra sine poster og begik derefter selvmord.



Tvind-leder i Miami-luksus

Søndag beskrev Jyllands-Posten, hvordan grundlæggeren af Tvind-skolerne, Mogens Amdi Petersen, der har været "forsvundet" fra offentligheden i 22 år, nu lever i en 810 kvadratmeter stor lejlighed på Fisher Island ved Miami, Florida. Fisher Island er en eksklusiv, privatejet ø, hvor en lejlighed koster mellem 20 og 50 mill. Lejligheden ejes af Tvind-skolerne.

Holstebro politi, der efterforsker en større sag om misbrug af Tvind-skolernes særlige almennyttige fond, som alle lærere har indbetalt hovedparten af deres løn i, var ikke overrasket over nyheden. Politiet havde fundet frem til Mogens Amdi Petersens adresse i de dokumenter, som politiet beslaglagde ved en razzia tidligere på året. Selv om Mogens Amdi Petersen er en af 4 tiltalte i sagen, har dansk politi ingen planer om at få ham udleveret på nuværende tidspunkt. Det kan første ske hvis han ikke møder op til en retsag.

En række tidligere lærere, som har betalt til fonden, er rasende, og overvejer at rejse sag mod fonden. De troede, at pengene gik til fattige og udviklingsprojekter. Derimod er der ingen slinger i valsen hos de, der stadig arbejder i Tvind og som har ønsket at udtale sig i dag. De støtter alle Mogens Amdi Petersen - enten med begrundelsen, at han fortjener at leve "i fred", at lejligheden bruges til konferencer eller at det hele er opspind og led i en personlig forfølgelse af Amdi Petersens og hans ideer.



Valgrygter

De positive meningsmålinger for Socialdemokraterne, der er kommet i løbet af weekenden, har fået valgrygterne til at svirre på Christiansborg. Det er nu "så godt som sikkert," at statsministeren - på trods af advarsler fra partifæller i kommunalpolitik - vil udskrive valg, så det kan afholdes samtidig med Kommunal og Amtsvalget, der holdes den 20. november 2001. Kommunalpolitikerne fra Socialdemokratiet frygter, at valgets hovedtemaer - fremmedpolitik og integration - vil overskygge alle de lokale spørgsmål. Kun de største S-ledede byer - København, Århus og Odense, er positivt indstillede til et hurtigt folketingsvalg. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vil hverken af- eller bekræfte, at han går med planer om nyvalg. Valget skal være afholdt senest marts 2002.



Miltbrand-beredskab sænkes

Efter over 400 prøver er sendt til Statens Seruminstitut, vil Beredskabsstyrelsen skære ned på det såkaldt miltbrand-beredskab. Det er en række procedurer, der sættes i værk når der findes pakker med hvidt pulver under mystiske omstændigheder. Men ingen af prøverne - eller de flere tusinde andre, der har været taget rundt omkring i Europa, har vist sporer fra den frygtede bakterie. Derfor slækker man nu på procedurerne, så et sted ikke helt afspærret i de 18 timer, som en analyse tager på Seruminstituttet. Dermed håber man også at reducere nogle af de store tab, som især PostDanmark har haft på falske alarmer i breve og pakkesorteringen.


DilleSport


FODBOLD: EM 2008 til Norden?

De 4 nordiske statsministre sluttede i dag op bag initiativet til at få fodbold EM for mænd til de nordiske lande i 2008. Det europæiske fodboldforbund UEFA skal senest til maj 2002 have en ansøgning, og afgørelsen falder december næste år. Konkurrerende ansøgninger ventes fra Ungar, Schweiz/Østrig, Skotland og Grækenland/Tyrkiet. Hvis EM kommer til Norden er det allerede besluttet, at åbningskampen spilles i Parken i København og finalen på Ullevi Stadion i Gøteborg. Det var der, Danmark blev europamestre i 1992. Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske omkring de nordiske landshold. Normalt skal værtslandene ikke kvalificere sig, men UEFA vil kun tillade to hold fra værtslandene.



FODBOLD: K-Elitedivision

(søndag)  HEI - Hillerød                 5-0
          FB - Horsens                   4-1
          Fortuna - Brøndby              3-1
Stillingen
                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Fortuna       11    8  2  1  56-15     26
  2. Brøndby       11    8  1  2  41-11     25
  3. HEI           11    7  2  2  35-12     23
  4. OB            10    7  1  2  37-16     22
  5. Vejle         10    4  1  5  17-20     13
  6. FB            11    4  1  6  18-36     13
  7. Horsens       11    1  0 10  12-53      3
  8. Hillerød      11    0  0 11   5-58      0



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)  AGF - Brøndby                  1-2
          Lyngby - OB                    2-3
          Silkeborg - Viborg             1-1
          Vejle - AaB                    4-2
          FCK - FC Midtjylland           1-1
(mandag)  Esbjerg - AB                   1-2
Stillingen
                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby       14   10  3  1  29-5      33
  2. AaB           14    8  2  4  21-14     26
  3. FCK           14    7  4  3  16-10     25
  4. Esbjerg       14    8  1  5  20-19     25
  5. AB            14    6  6  2  18-13     24
  6. FC Midjylland 14    4  7  3  14-9      19
  7. OB            14    5  4  5  16-19     19
  8. Vejle         13    3  4  6  14-23     13
  9. Viborg        13    2  6  5  13-15     12
 10. Lyngby        14    2  6  6  12-17     12
 11. AGF           14    2  5  7   9-21     11
 12. Silkeborg     14    0  4 10   8-25      3



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(lørdag)  Ikast - Esbjerg               39-20
(søndag)  FIF - Fox Team                30-25
          Kolding - Viborg              19-20
          Skovbakken - Virum/Sorgenfri  36-27
          Slagelse - Randers            35-29
          GOG - Horsens                 24-21
Stillingen

                   Kampe  V  U  T  Score    Point
  1. Ikast           6    6  0  0 194-136    12
  2. Viborg          6    6  0  0 169-144    12
  3. Slagelse        7    5  1  0 218-183    11
  4. Randers         6    4  1  1 164-144     9
  5. GOG             6    3  1  2 164-165     7
  6. Horsens         6    2  2  2 146-136     6
  7. Kolding         7    2  0  5 164-173     4
  8. Skovbakken      6    2  0  4 158-173     4
  9. FIF             6    2  0  4 138-157     4
 10. Team Nord       6    1  0  5 137-168     2
 11. Esbjerg         6    1  0  2 138-177     2
 12. Virum/Sorgenfri 6    0  1  5 137-171     1



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(lørdag)   Bjerringbro - Skjern          25-18
           FIF - Aalborg                 24-17
           Ajax-Farum - Virum/Sorgenfri  27-30
           Ikast/Bording - Viborg        25-20
(søndag)   GOG - Helsinge                40-30
           Kolding HK - Århus            21-28
(mandag)   Tvis/Holstebro - Kolding IF   28-25
Stillingen
                   Kampe  V  U  T  Score    Point
  1. GOG             7    6  0  1 218-173    12
  2. Kolding IF      7    6  0  1 197-169    12
  3. Aalborg         7    5  0  2 174-151    10
  4. Skjern          7    5  0  2 184-164    10
  5. Bjerringbro     7    4  1  2 182-180     9
  6. Virum/Sorgenfri 7    4  1  2 198-197     9
  7. Tvis/Holstebro  7    4  0  3 176-159     8
  8. Ajax/Farum      7    4  0  3 191-178     8
  9. Århus           7    3  0  4 183-190     6
 10. FIF             7    2  0  5 158-159     4
 11. Ikast/Bording   7    2  0  5 158-201     4
 12. Helsinge        7    1  1  5 175-194     3
 13. Viborg          7    1  1  5 181-210     3
 14. Kolding HK      7    0  0  7 154-204     0



Vejret

En del sol lørdag og mere overskyet søndag - begge dag med regnbyger. I dag mandag overskyet og efter regn over hele landet. Temperaturer op til mellem 10 - 13 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2806 DKK,   1GBP     11,9884 DKK,   1DEM*     3,8028 DKK
100JPY     6,7701 DKK,   100ITL*   0,3841 DKK,   1AUD      4,1773 DKK
1FRF*      1,1339 DKK,   1CHF      5,0407 DKK,   1CAD      5,2514 DKK
1IEP*      9,4438 DKK,   1NLG*     3,3750 DKK,   1EUR (3)  7,4376 DKK
100ESP*    4,470  DKK,   1NZD      3,4290 DKK,   1SEK      0,7855 DKK
10BEF*     1,8437 DKK,   1NOK      0,9340 DKK,   100ISK    7,92   DKK  
100GRD*    2,183  DKK,   1FIM*     1,2509 DKK,   1ZAR (1)  0,8835 DKK
100PTE*    3,710  DKK,   1SGD (1)  4,5525 DKK,   10THB (2) 1,869  DKK
1HKD (2)   1,0675 DKK,   1MYR (1)  2,1912 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,21% +0,01 (30 år real), 4,75% -0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
KAX-index:   211,95 +5,25   KFX (mest omsatte aktier): 271,27 +7,25
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    379,89 +4,17
                            Pr. 29/12                  620,79