Filmkonsulenter suspenderet
2 filmkonsulenter, ansat under Det danske Filminstitut, er blevet
suspenderet. Det sker indtil instituttets ledelse senere på ugen kan tage
stilling til, om konsulenterne skal afskediges. Baggrunden er, at de to
i et læserbrev i Information tog afstand fra børnefilmen "Jolly Roger",
af Lasse Spang Olsen. Filmen havde premiere i sidste uge
(efterårsferien), og den blev kritiseret i en leder i Information.
Kritikken gik på, at filmen havde fået støtte fra Det danske
Filminstitut. Filmen fik produktionsstøtte på 7,5 mill. DKK, og det var
netop på anbefaling af de to konsulenter. Men i læserbrevet skrev det
to, at de fortrød anbefalingen, og at filmen aldrig burde være lavet,
fordi den er "en kunstnerisk katastrofe." Læserbrevet har vakt vrede
bland danske filminstruktører, ikke mindst fordi den kommer på et
tidspunkt, der kan blive kritisk for filmens popularitet. Derfor
udtrykke stor tilfredshed med instituttets skridt i dag.
Apparatafgift udsat
Fungerende kulturminister, kirkeminister Johannes Lebech (R) afviser i
dag muligheden for at opkræve en generel afgift på udstyr, der kan gemme
og afspille film og musik. Den såkaldte apparatafgift har været et ønske
fra Copy-Dan, som står for afgiftsopkrævning på optagemedier, såsom
brændbare Cdrom, bånd og udskiftlige lagerkort. Den eksisterende afgift
dækker nemlig langtfra det tab, organisationen har beregnet sig frem til
sker ved privates kopiering af film og musik. Derfor ønskede man sig ret
til at opkræve afgifter af alle former for optage og afspilleudstyr,
herunder computere. Men ministeren siger i dag, at det er uhyre svært
a lave en afgift, der ikke uretfærdigt rammer dem, der ikke kopierer
musik og film.
Et embedsmandsudvalg var næsten færdig med en betænkning om mulighederne for at pålægge afgifter, men ministeren har besluttet, der skal nedsættes et ny udvalg, dennegang med repræsentanter for kunstnerne og IT-industrien.
Skærpet opsyn med uønskede udlændinge
Indenrigsminister Karen Jespersen (S) og justitsminister Frank Jensen
(S) lagde i dag op til, at udlændinge, der har fået såkaldt "tålt
ophold" skal mærke en tæt overvågning fremover. Tålt ophold gives til
asylansøgere, der ikke kan få flygtningestatus, fordi de er under
mistanke for at have begået krigsforbrydelser, tortur eller lignende
overgreb på menneskerettighederne men ikke kan udvises. Ifølge Karen
Jespersen er det "vigtigt", at de ikke oplever at de bare kan komme her
til landet og leve relativt fredeligt. Selv om man ikke kan sigte og
straffe dem for deres eventuelle forbrydelser, skal de ikke opleve
Danmark som "et helle", hvor de i ro og fred kan planlægge nye overgreb.
Desuden skal deres status med korte mellemrum tages op til overvejelse
for at se om forudsætningerne har ændret sig i retning af en ny
udvisning.
Det var afsløringen af, at en tidligere irakisk hærchef, mistænkt for at have medansvar på massakrer mod irakiske kurdere, nu boede på 2. år i Danmark, som medførte krav om skærpet overvågning. Afsløringen viste også, at der ikke var noget formelt samarbejde mellem flygtningestyrelsen og Politiets Efterretningstjeneste, så ingen ud over en snæver kreds i efterretningstjenesten kendt til hærchefens ophold. Dansk politi har nu påbegyndt efterforskningen for at undersøge, om der kan eller skal rejses sigtelser mod irakeren.
Mia-krav fra jernbaner
Der skal investeres mellem 20 og 30 mia. DKK i det danske jernbanenet,
hvis det i 2010 skal leve op til EUs direktiver. De danske
hovedstrækninger skal opgraderes, så de kan befærdes med 200 km/t. I dag
er den højeste hastighed de fleste steder 180 km/t. Der skal også
installeres nye radiosystemer efter fælles europæiske normer. Formålet
med direktiverne er at skabe et indre marked for togtrafik. I Danmark
ejes nettet af Banestyrelsen, der udlejer sporene til DSB, men fra 2003
også til en række andre togselskaber. Banestyrelsen blev dannet i 1997,
da spor, stationer og signaler blev udskilt fra DSB. Det er
Banestyrelsen, der netop er kommet med vurderingerne af kapitalbehovet
indtil 2010.
Rektor trækker sig fra valgkamp
Københavns Universitets rektor gennem 8 år, Kjeld Møllgård, genopstiller
ikke til rektorvalget, der finder sted i november. Det meddelte han
overraskende konsistorium og andre i går. Kjeld Møllgård er raget uklar
med sin prorektor igennem mange år, Joan Conrad. Kjeld Møllgård havde
valgt en ny medspiller, John E. Andersen, Det Humanistiske Fakultet. Han
omtalte herefter Joan Conrad i vendinger, der kunne opfattes nedladende,
overfor prodekan Inger Kjær, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Inger
Kjær er dog veninde med Joan Conrad, og i går undskyldte Kjeld Møllgård,
men valgte alligevel at trække sig, fordi at sagt er sagt, og det
forudså han ville blive brugt i valgkampen.
Tilbage som kandidater er professor Peter Gundelach og professor Kirsten Hastrup, begge Det Samfundsvidenskabelig Nævn.
(onsdag) Slagelse - Kolding 33-26 Esbjerg - Viborg 25-34 GOG - Ikast
(onsdag) Aalborg - Ajax-Farum 26-20 Kolding IF - GOG 28-25 Helsinge - FIF 25-23 Viborg - Skjern 23-33 Virum/Sorgenfri - Kolding HK 33-29 Århus - Bjerringbro 26-28
Vejret
En del sol i de østlige egne, men i løbet af dagen bredte et regnområde
i sydvest sig til at dække hele landet. Temperaturer op til mellem 8 og
10 graders varme. Der var temperaturer ned til frysepunktet natten til i
dag på Bornholm.
Finansmarkederne
1USD 8,3375 DKK, 1GBP 11,9151 DKK, 1DEM* 3,8021 DKK 100JPY 6,8103 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD 4,2381 DKK 1FRF* 1,1336 DKK, 1CHF 5,0265 DKK, 1CAD 5,3021 DKK 1IEP* 9,4420 DKK, 1NLG* 3,3744 DKK, 1EUR (3) 7,4362 DKK 100ESP* 4,469 DKK, 1NZD 3,4894 DKK, 1SEK 0,7833 DKK 10BEF* 1,8434 DKK, 1NOK 0,9363 DKK, 100ISK 8,00 DKK 100GRD* 2,182 DKK, 1FIM* 1,2507 DKK, 1ZAR (1) 0,8767 DKK 100PTE* 3,709 DKK, 1SGD (1) 4,5850 DKK, 10THB (2) 1,874 DKK 1HKD (2) 1,0734 DKK, 1MYR (1) 2,2032 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,26% uændr.(30 år real), 4,87% uændr.(10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 209,09 -0,81 KFX (mest omsatte aktier): 269,09 +1,76 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 386,29 +9,77 Pr. 29/12 620,79