Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard stod også for dagens dramatik, da hun fra talerstolen opfordrede til kamp mod islam - ikke terrorisme, men religiøse islamister, som hun anså for at være terrorister. Det fik flere på talerstolen for at få et klart svar på, om Pia Kjærsgaard opfordrede til kamp mod Islam - Det ville i givet fald være en overtrædelse af Grundlovens ord om religionsfrihed. Men Pia Kjærsgaard nægtede at undskylde, uddybe eller forklare sine udtalelser. I stedet henviste hun til, at "Det er diktaturer - Det er middelalderstater" - uden at sætte nærmere adresse på.
I en pause i debatten sagde Anders Fogh Rasmussen til TV2 Nyhederne, at Pia Kjærsgaards "skingre udtalelser" ikke befordrer billedet af et ansvarligt alternativ til den nuværende regering. Pia Kjærsgaard selv havde tidligere sagt, at Venstre og konservative skulle tænke på, at de bliver afhængige af Dansk Folkeparti hvis de vil danne regering efter næste valg.
Senere på aftenen advarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen mod at sammenblande kampen mod terrorismen med debatten om udlændingeloven for at sikre sig stemmer. Anders Fog Rasmussen havde tidligere afvist, at han blandede emnerne sammen - han tog fat på et nyt emne (udlændingepolitiken). Det var en vigtigt emne, men "nogen vil kvæle en ubelejlig debat!"
Debatten var stadig i gang ved redaktionens slutning.
Iraker: Jeg er uskyldig!
Den tidligere general i Saddam Husseins hær, som har fået såkaldt tålt
ophold i Danmark efter afslag på asyl, har ikke villet udtale sig til
danske medier. Men til den arabiske satelitkanal MBC har han udtalt, at
"mig og mine tropper er uskyldige," og at danske medier brugte
terrorangrebet som anledning til at forfølge ham. Han er nu under
konstant overvågning af dansk politi - dels for at sikre sig, at han
ikke forsvinder, dels for at hindre hævnaktioner. Flere hundrede kurdere
samledes i et protesttog i København med krav om at han bliver
retsforfulgt. Han beskyldes for at være medskyldig i massakre mod
kurdere i det nordlige Irak, der var hans ansvarsområde. Irakiske
flygtninge har i dansk tv også udpeget ham på gamle tv-optagelser sammen
med Saddam Hussein.
Sorø kommune har ham boende, og her kræved borgmesteren i dag, at indenrigsminister Karen Jespersen (S) sørgede for at få ham fjernet - gerne til et asylcenter et andet sted i landet. Det nægtede Karen Jespersen dog med henvisning til, at kun politiet kan tvangsflytte en person.
Politiet mener, at der er gode muligheder for at rejse en sag, hvis der kan skaffes vidner. Sagen kan dog tage adskillige år, hvis vidnerne skal hentes rundt omkring i verden. I Danmark er mange vidner ifølge andre kilder bange for at udtale sig af frygt for hævn fra Iraks hersker.
En dansk jurist, der arbejder ved krigsforbryderdomstolen i Haag, Mathias Marcussen, siger til Ritzaus Bureau, at ifølge international praksis så er en general ansvarlig for sine troppers handlinger, selv om han ikke har beordret dem. Han skal som minimum skride ind, når han bliver gjort bekendt med krigsforbrydelser. Iraks hær brugte bl.a. giftgas til masseudrydelse i kurdiske landsbyer, hvilket er forbudt ifølge de internationale regler for krigsførelse.
Kornhøst tabt i regnvejr
En meget regnfuld september måned har fået alvorlige følger for
landbruget. Mange kornmarker er endnu ikke høstet, og nu er det for
sent. Ifølge landbrugets egne opgørelser er 100.000 hektar hvede ikke
høstet, og vil gå tabt. Tabet kan dog begrænses, hvis Energistyrelsen
vil give dispensation, så hveden kan bruges som brændsel i
kraftvarmeværker. Teknisk er det muligt, men styrelsen har hidtil nægtet
at give dispensation af etiske årsager, men er klar over den
ekstraordinære situation, der nu er opstået. Fås dispensationen, kan
landmændene reducere tabet med 25%
Tilsyn genoptager arbejdet
Krisen omkring statens særlige Energitilsyn er ovre. Miljøminister Svend
Auken har lovet tilsynets 7 udpegede medlemmer, at de får et særligt
sekretariat på 32 ansatte, uafhængigt af Konkurrencestyrelsen. Tilsynet,
hvis opgave er at afgøre tvister og fortolke regler i det liberaliserede
marked for elproduktion, havde følt sig nedprioriteret i forhold til
Konkurrencestyrelsen, som skulle stille et sekretariat til rådighed. Nu
får tilsynet ikke blot eget sekretariat - det får også sin egen post på
finansloven, eget logo og brevpapir.
Herresingle:
Kenneth Jonassen, DEN - Per-Henrik Croona, SWE 7-5, 7-0, 7-3 Jonas Fisher Nielsen, DEN - George Rimarcdi, SWE 7-1, 7-4, 7-4 Niels Christian Kaldau, DEN - Daniel Erikson, SWE 8-7, 6-8, 8-6, 4-7, 7-2 Vladislav Druzchenko, UKR - Kasper Fangel, DEN 4-7, 7-1, 7-4, 7-1 Kasper Oedum, DEN - Jens Roch, GER 7-0, 7-0, 0-7, 7-5Kenneth Jonassen er seeded nr. 1. Nr. 2 seedede Chen Wei, CHN, tabte overraskende til Jens Roch, GER. Danskerne Kasper Nielsen, Søren Boas Olsen, Jonas Lyduch og Jens Kristian Leth blev slået ud i tidligere runder.
Damesingle:
Brenda Beenhakker, NED - Anne Marie Pedersen, DEN 7-4, 7-0, 7-1 Zeng Yaqiong, CHN - Tine Rasmussen, DEN 7-5, 8-7, 7-2Tine Høy, Line Eisberg og Christina Sørensen blev slået ud i 1. runde.
Herredouble:
Michael Søgaard/Jim Laugesen, DEN - Dennis Lens/Jordy Halipiry, NED 7-2, 8-6, 7-1 Jesper Thomsen, DEN/Juergen Koch, AUT - K. Mathiesen/S. Boas Olsen, DEN 8-6, 7-0, 7-8, 7-1 Michael Lamp/Jesper Rasmussen, DEN - C. Schnaase/C.-S. Preuten, GER 7-1, 7-1, 7-3Mathias Boe/P. Steffensen og Jacob Madsen/J.-Kristian Leth blev slået ud i tidligere runder. Søgaard/Laugsen og Lamp/Rasmussen er finaleseedede.
Damedouble:
Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN - Corina Herrle/C. Huecstaedt, GER 7-2, 7-4, 7-0 Majken Vange/Pernille Harder, DEN - Maja Pohar/Maja Tvrdy, SLO 7-2, 7-1, 7-1 L. M. Christiansen/Helle Nielsen, DEN - Anja Weber/Liu Li, GER/CHN 7-3, 7-5, 3-7, 6-8, 7-5 Nicole Grether/Nicol Pitro, GER - Jane Bramsen/Julie Houmann, DEN 5-7, 7-1, 7-3, 7-1 Mette Schjoldager/Ann Lou Jørgensen, DEN - Gail Emms/Donna Kellog, ENG 7-3, 7-5, 4-7, 7-3Kirkegaard/Olsen og Schjoldager/Jørgensen er seeded nr. 1 og nr. 2.
Mixeddouble:
Michael Søgaard/Rikke Olsen, DEN - V. Druzchenko/Elena Nozdran, UKR 7-3, 8-6, 8-6 Andrej Pohar/Maja Pohar, SLO - Jesper Rasmussen/Jane Bramsen, DEN 7-1, 7-0, 7-3 Michael Lamp/Ann Lou Jørgensen, DEN - Ian Sullivan/Donna Kellog, ENG 7-3, 2-7, 4-7, 7-4, 7-5 Ian Palethorpe/Ella Miles, ENG - J. Thomsen/Mørk Christiansen, DEN 7-0, 7-4, 7-1 Mahtias/Boe/Majken Vange, DEN - Frederik Bergstrom/J. Karlsson, SWE 4-7, 7-5, 1-7, 7-3, 8-7Et dansk par, P. Steffesen/Julie Houmann, blev slået ud i 1. runde. Søgaard/Olsen er seeded nr. 1. Nr. 2 var Bergstrom/Karlsson, SWE.
Vejret
En hel del sol, men indimellem nogle kraftige byger. Temperaturer op til
mellem 14 - 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,1193 DKK, 1GBP 11,9511 DKK, 1DEM* 3,8014 DKK 100JPY 6,7344 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD 4,0605 DKK 1FRF* 1,1334 DKK, 1CHF 4,9992 DKK, 1CAD 5,1792 DKK 1IEP* 9,4402 DKK, 1NLG* 3,3738 DKK, 1EUR (3) 7,4348 DKK 100ESP* 4,468 DKK, 1NZD 3,3319 DKK, 1SEK 0,7669 DKK 10BEF* 1,8430 DKK, 1NOK 0,9221 DKK, 100ISK 8,05 DKK 100GRD* 2,182 DKK, 1FIM* 1,2504 DKK, 1ZAR (1) 0,8713 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (1) 4,5401 DKK, 10THB (2) 1,815 DKK 1HKD (2) 1,0353 DKK, 1MYR (1) 2,1249 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,28% -0,05 (30 år real), 4,90% -0,06 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 196,56 -0,75 KFX (mest omsatte aktier): 251,22 -1,39 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 362,88 +3,22 Pr. 29/12 620,79