Som afvist asylansøger har irakeren ingen rettigheder, men da han ikke kan sendes ud af landet, har han fået det såkaldte "tålt ophold."
Gidseltager skudt i bank
En 36-årig mand fra København blev i går skudt og dræbt i Midtbanks
afdeling i Brande. Manden havde taget en bankassistent som gidsel, og
holdt en jagtkniv mod hendes strube. Gidseltageren havde ikke forlangt
penge, men krævede at se sine børn, som politiet skulle fremskaffe.
Under forhandlingerne med den tilsyneladende uligevægtige mand, så en
politibetjent ingen udvej end at skyde manden i hovedet. Han blev dræbt
på stedet og bankassistenten slap uskadt. Politiets teknikere afspærrede
banken, og statsadvokaten i Viborg er gået i gang med en grundig
undersøgelse af hændelsen.
Den dræbte blev først i dag identificeret. Hans navn tilbageholdes af politiet, men det oplyses at han bor i Storkøbenhavn, men var indlagt til behandling på en midtjysk institution, hvor han forsvandt fra mandag.
Folketinget skal sikres mod terror
Den folkelige adgang til Christiansborg skal begrænses. Det overvejer
Folketingets præsidium som en del af planerne for at skærpe adgangen
til Folketingets bygning. I første omgang er det kun varertransport,
som begrænses. Alle pakker skal fremover leveres til et specielt sted,
hvor pakker kan gennemlyses og testes. Adgangskort for politikere og
ansatte, samt særlige indgange, hvor gæster kan få tasker gennemsøgt i
stil med lufthavnskontrol er blandt planerne. Ideerne møde med modstand
hos mange politikere. Historisk set har der været relativ uhindret adgang
til Christiansborg.
Hærværk mod kristne
Frimenigheden Faderhuset i København blev for 2. gang på kort tid udsat
for hærværk i menighedens lokaler i Griffenfeldsgade i København. 4 unge
smadrede ruder og smed med maling, men stak af inden politiet nåede
frem. Søndag blev stedet raseret af en større gruppe unge, som smadrede
inventar, overmalede vægge og smed affald på gulvet. Hærværket har
formentlig forbindelse til det tidligere Ungdomshus på Jagtvej, der er
kendt for at være tilholdsstedet for en række autonome grupper.
Københavns kommune solgte for nogen tid side bygningen til en privat
investor, og nu har Faderhuset købt bygningen for et millionbeløb.
Frimenigheden har opsagt beboerne i Ungdomshuset med 3 måneders varsel,
efter at politiet nægtede at fjerne dem med magt. Politiet henholdt sig
til, at det kræver civilrestslig dom, før beboerne kan smides på gaden.
I går forsøgte repræsentanter for beboerne i Ungdomshuset at få kommunen til at tage bygningen tilbage, men det blev straks afvist af kommunen.
Falske betjenter stjæler hash
Unge fra Hvidovre undrede sig over, at når de blev stoppet af 2 betjente
i Hvidovre og frataget deres hash, fik de ingen kvittering. Derfor
henvendte nogle af de unge sig til politiet, der blev klar over, at
falske betjente arbejdede i Hvidofre. Der er formentlig tale om to mænd,
der benytter noget, der ligner et gammelt politiskilt som legitimation.
De to beskrives til at være 18-20 år. Kriminalinspektør Niels Larsen,
Hvidovre Politi, opfordre de unge til at se godt på legitimationen - og
ringe til politiet, hvis der er tvivl.
Ulykke på Øresundsbron
En tankvogn med 26 tons friturefedt væltede og lagde sig på tværs af
motorvejen ca. 100 meter før betalingsanlægget på den svenske side af
Øresundsbron tidligt i morgens. Formentlig er chaufføren komme for tæt
på de rækværk, der adskiller de forskellige vognbaner, der leder op til
anlægget. Chaufføren blev kvæstet, men kvæstelserne er ikke
livsfarlige, siger svensk politi. Tankene blev beskadiget, men ikke nok
til, at der gik hul. Både fra dansk og svensk side blev der sendt
redningsfartøjer af sted, men de danske fra Tårnby kunne vende om ved
Peberholmen, da det blev klart at der ikke var brug for dem. Efter et
par timers afspærring åbnede forbindelsen igen ved 10-tiden i
formiddags.
Amanda-projektet: 650 mill DKK
Rigsrevisionen har i godt et år kulegravet Arbejdsformidlingens store
IT-projekt Amanda, og er endnu ikke nået til en præcis beregning af,
hvad projektet har kostet, skriver Politiken. Men det ligger i nærheden
650 mill. DKK. Da projektet, som skulle erstatte et gammelt edb-system,
blev bevilget i 1996, lød bevillingen på 214,4 mill. DKK, og det skulle
tages i drift i 1998. Først april 2000 kom det i drift - efter store
vanskeligheder, og siden har en konsulentrapport anbefalet opgraderinger
og ændringer for 160 mill. DKK. Rigsrevisionen skriver, at der er mange
fejl og mangler ved projektet, men alle retningslinier er overholdt, og
ingen embedsmænd eller ministre kan gøres ansvarlig, siger revisorerne.
Selv om projektet er kommet i drift, betragtes det på grund af forsinkelsen og budgetoverskridelserne som et skrækeksempel. Det har bl.a. betydet, at store offentlige IT-projekter er blevet standset - f.eks. et meget dyrt og ambitiøst system til elektronisk journalbehandling på Righospitalet. Bestyrelsen for HS, hvorunder Rigshospitalet hører, turde ikke starte projektet, selv om der havde været brugt år på at planlægge det.
Bedst på Nettet!
Forskningsministeriet har gennemgået 1.500 offentlige hjemmesider, og
i dag blev de bedste sider præmieret. Siderne blev vurderet efter
nytteværdi, brugervenlighed og åbenhed - og her er vinderne:
1. Silkeborg Bibliotek - http://www.silkeborgbibliotek.dk/ 2. Miljøstyrelsen - http://www.mst.dk/ 3. Københavns Kommune - http://www.copenhagencity.dk/[Det ser ud til, at forskningsministeriet - og deres rådgivere - fortrækker enkle, overskuelig sider. Det kan man ikke være uenige i.]
(onsdag) Slagelse - GOG 33-26 Ikast - Team Nord 34-20 Skovbakken - Randers 23-27
(onsdag) Kolding HK - Kolding IF 25-29 Århus - Viborg 37-31 Ajax/Farum - GOG 24-27
Vejret
En del mere sol i dag, men stadig byger og overskyet enkelte steder i
løbet af dagen. Temperaturer op til mellem 15 - 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,0746 DKK, 1GBP 11,8582 DKK, 1DEM* 3,8015 DKK 100JPY 6,6820 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD 4,0168 DKK 1FRF* 1,1335 DKK, 1CHF 5,0011 DKK, 1CAD 5,1540 DKK 1IEP* 9,4406 DKK, 1NLG* 3,3739 DKK, 1EUR (3) 7,4351 DKK 100ESP* 4,469 DKK, 1NZD 3,2852 DKK, 1SEK 0,7617 DKK 10BEF* 1,8431 DKK, 1NOK 0,9198 DKK, 100ISK 8,12 DKK 100GRD* 2,182 DKK, 1FIM* 1,2505 DKK, 1ZAR (1) 0,8895 DKK 100PTE* 3,709 DKK, 1SGD (1) 4,5729 DKK, 10THB (2) 1,829 DKK 1HKD (2) 1,0420 DKK, 1MYR (1) 2,1384 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,33% -0,03 (30 år real), 4,96% -0,06 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 197,31 +3,91 KFX (mest omsatte aktier): 252,61 +5,60 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 359,66 +6,103 Pr. 29/12 620,79