Melchior ud af CD-gruppe
Arne Melchior, folketingsmedlem og medstifter af CD, er i dag med
øjeblikkelig virkning udtrådt af CDs Folketingsgruppe. Han fortsætter
som løsgænger - og han har ikke meldt sig ud af CD. Men han er rasende.
Årsagen er, at resten af gruppe i eftermiddag fratog ham posten som
udenrigspolitisk ordfører og pladsen i Folketingets udenrigsudvalg.
Posten blev givet til partileder Mimi Jakobsen. Ifølge gruppeleder Peter
Duetoft har situationen ændret sig radikalt de sidste par uger, og
fremover bliver udenrigspolitiken mere central i dansk politik. Derfor
vil man have partilederen ind i Udenrigspolitisk nævn - ligesom de
øvrige partier.
Terrorberedskab øges - måske?
Regeringen fremlagde fredag en plan for styrkelse af det danske
terrorberedskab overfor kemiske og biologiske angreb. Planen taler om
en ekstrabevilling på 100 mill. DKK, hvoraf halvdelen skal gå til at få
etableret faciliteter, svarende til et type 4 biologisk laboratorium. Det
er et laboratorium, hvor man lynhurtigt kan isolere og bestemme ukendte
bakterier og virus, således at pludselige epidemier kan begrænses med
den rigtige behandlinge. Danmar har ikke noget laboratorium i dag,
og må ty til Sverige eller Storbritannien. Planen er ikke specifik om
man ønsker at bygge et nye laboratorium, opgradere et dansk type 3 eller
etablere formelt samarbejde med Sverige. Den anden halvdel af planen
sætter en række mindre beløb af til forbedringer, så som flere biokemiske
beskyttelsesdragter og oprettelse af to mobile kommunikationscentraler,
der kan samordne telefonsystemer hos beredskab, forsvar og politi.
Formanden for landets kommunale beredskabschefer, Henning Holm Johansen, gav oplægget et "03" - i bedste fald. Beredskabscheferne er ikke taget med på råd, og de to mobile centraler løser ikke det altoverskyggende problem - at beredskab, politi og forsvar bruger forskellige radiosystemer. Beredskabet i regeringens oplæg er også alt for centralistisk, sagde Henning Holm Johansen inden offentliggørelsen af planerne - med henvisning til, at de nuværende planer bygger på Beredskabsstyrelsen i København og 6 regionale centre. Det betyder op til en times forsinkelse i forhold til det lokale, kommunale beredskab, der kan være i gang på 10 - 15 minutter.
Dansk Imam mod terrorister
Lederen af Det islamiske Trosamfund i Danmark, imam Ahmad Abu Laban,
prædikede ved fredagsbønnen i København også for en række indbudte
repræsentanter for pressen. I sin prædiken tog imamen afstand ikke blot
fra alle former for terrorisme - men opfordrede også til at lade være
med at give støtte til deres organisationer. Han sagde bagefter til
DR-TVA, at det var en pligt at samarbejde med myndighederne for at finde
de grupper, der yder støtte til terrororganisationer. Samtidig bebudede
han, at der ville blive lagt sag an mod den britiske forsker, Rohan
Gunaratna, som i danske medier for 2 uger siden udpegede imamen som en
af dem, der samlede penge ind og på anden måde aktivt støttede
terrorister. Ahmad Abu Laban siger, at Rohan Gunaratna "ikke har
fremlagt nogen former for beviser eller dokumenter."
Officiel advarsel mod "nydansk" uro
Justitsminister Frank Jensen (S) indkaldte fredag lederne af dansk
politi til et møde. Her fik lederne besked på at sende politi og
nærpoliti ud i de indvandretunge områder, som Vollsmose i Odense og
Nørrebro i København for at overbringe en advarsel. Den rettes til de
unge, og opfordrer til ikke at reagere på en eventuel amerikansk
militæroperation med offentlige demonstrationer. "Opfør jer ordentligt.
Hold jer i ro, lad være med at udnytte situationen til at skabe flere
modsætninger i vores land. I sidste ende kommer I selv til at betale
prisen", sagde Frank Jensen direkte.
En lille gruppe unge reagerede med glædesdemonstrationer efter terrorangrebet den 11. september, og siden har flere tilfældige forretninger ejet af indvandrere, været udsat for brandattentater og hærværk.
Uma tilbage i Danmark
Uma Ratnavadyvel fra Sri Lanka blev fredag aften genforenet med sin
mand i Danmark. Manden, der er tamil med flygtningestatys fik tidligt på
året afslag på at få permanent opholdstilladelse til sin hustru, Uma, og
deres fælles barn, Rossan. Hun opfyldte ikke reglerne for asyl og han
havde ikke boet længe nok i Danmark til at få asyl. Det har han nu, så
nu kunne Uma og Rossan vende tilbage til en velkomstkomite, der foruden
manden bestod af støttegruppen "Hjælp Uma", advokat Bjarne Overmark,
Århus, der har ført sagen og repræsentanter for pressen.
TV-direktør skifter job
DR-TVs direktør, Bjørn Erichsen, er fredag enstemmigt blevet indstillet
til at bliver direktør for den europæiske sammenslutning af
radio/tv-stationer, EBU. Det er en forening af 70 nationale
tv-stationer, fordelt på 51 lande i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Han overtaget posten 1. januar 2002. Bjørn Erichsen har været direktør
for DR-TV i 6 år.
Elia indviet
Fredag blev skulpturen Elia officielt indviet på en mark ved Birk,
uden for Herning. Skulpturen er konstrueret af billedhuggeren Ingvar
Cronhammer, har kostet tolv års arbejde og 22 mill. DKK. Det er en 11
meter høj stålkuppel, forsynet med brede og høje trapper i 4 retninger,
op til platformen på toppen. Her er der en 10x10 meter åbning, der gver
udsyn ned i kuplens hule indre. 4 stålsøjler rejser sig op i 32 meter over
jorden - og i midten af åbningen er der en naturgasbrænder, der kan lave
en 8 meter høj flamme - men som styres af en tilfældighedsgenerator, så
det ikke kan forudsiges, hvornår den affyres. De 4 tårne er udformet som
lynafledere, og kuplens indre er designet lydmæssigt som et resonansrum.
Diamenteren af kuplen er 60 meter.
UMTS-udbud afsluttet
Udbudsrunden omkring højhastigheds mobilnettet UMTS blev afsluttet i
forrige uge [men nåede ikke at blive omtalt i Danske Nyheder.] De 4
vindere blev: TDC, Orange, HI3G og Telia. Udbuddet, der foregik som en
auktion, indbragte 3,8 mia DKK, ca. det dobbelt af, hvad regeringen
havde regnet med på forhånd. Da 5 teleoperatører havde budt betød det,
at en udbyder blev taber - og det blev norske Telenor, der havde budt
i stedet for sit danske datterselskab Sonofon. Den store overraskelse var
Hi3G, der er et datterselskab af Hutchinson i Hong Kong. Dermed er der
kommet en ny spiller på det danske marked. HI3G er ikke særlig kendt,
men har tidligere vundet en licens i Sverige. UMTS-licenserne gælder i
20 år, og selskaberne har forpligtet til at etablere en dækning på 30%
af befolkningen i 2004 - og 80% i 2008.
LO-rapport (rettelse)
[Der var smuttet en mill. i onsdagens artikel om den kritiske
LO-rapport. LO har altså 1,4 mill. medlemmer i 20 forbund. (Tak til Lars
V. Jørgensen, der bemærkede, at at et fuldtidsansat og et deltidsansat
medlem åbenbart var så besværlige, at der skulle en stor organisation
til at styre dem og deres 20 foreninger! :-))]
(torsdag) Obilic - FCK 2-2 Silkeborg - Real Zaragoza 1-2 Brøndby - Olimpija Ljubljana 0-0 Sporting Lissabon - FC Midtjylland 3-2FCK og Brøndby går videre, mens Silkeborg og FC Midtjylland er ude.
Fredag blev der trukket lod til næste runde. FCK møder Ajax Amsterdam og Brøndby møder Varteks fra Kroatien.
Vejret
Overskyet hele torsdagen mange steder, men også steder med sol af og til.
Enkelte byger hen under aften. Temperaturer op til mellem 12 - 17
graders varme.
I dag fredag var mere solrig, efter en tåget og overskyet morgen.
Temperaturer lidt højere, op til 13 - 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,0681 DKK, 1GBP 11,8951 DKK, 1DEM* 3,8018 DKK 100JPY 6,7911 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD 3,9309 DKK 1FRF* 1,1335 DKK, 1CHF 5,0220 DKK, 1CAD 5,1284 DKK 1IEP* 9,4413 DKK, 1NLG* 3,3741 DKK, 1EUR (3) 7,4356 DKK 100ESP* 4,469 DKK, 1NZD 3,2446 DKK, 1SEK 0,7510 DKK 10BEF* 1,8432 DKK, 1NOK 0,9212 DKK, 100ISK 7,96 DKK 100GRD* 2,182 DKK, 1FIM* 1,2506 DKK, 1ZAR (1) 0,9163 DKK 100PTE* 3,709 DKK, 1SGD (1) 4,5777 DKK, 10THB (2) 1,828 DKK 1HKD (2) 1,0356 DKK, 1MYR (1) 2,1256 DKK
1USD 8,1182 DKK, 1GBP 11,9318 DKK, 1DEM* 3,8025 DKK 100JPY 6,8137 DKK, 100ITL* 0,3841 DKK, 1AUD 4,1035 DKK 1FRF* 1,1338 DKK, 1CHF 5,0315 DKK, 1CAD 5,1496 DKK 1IEP* 9,4432 DKK, 1NLG* 3,3748 DKK, 1EUR (3) 7,4371 DKK 100ESP* 4,470 DKK, 1NZD 3,2964 DKK, 1SEK 0,7522 DKK 10BEF* 1,8436 DKK, 1NOK 0,9174 DKK, 100ISK 7,97 DKK 100GRD* 2,183 DKK, 1FIM* 1,2508 DKK, 1ZAR (1) 0,8975 DKK 100PTE* 3,710 DKK, 1SGD (1) 4,5828 DKK, 10THB (2) 1,836 DKK 1HKD (2) 1,0345 DKK, 1MYR (1) 2,1232 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet onsdag og torsdag.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,41% -0,02 (30 år real), 5,10% uændr.(10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 192,42 +4,10 KFX (mest omsatte aktier): 244,92 +6,42 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 322,94 +0,45 Pr. 29/12 620,79
Obligationsrenter: 6,36% -0,05 (30 år real), 5,02% -0,05 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% KAX-index: 193,70 +1,28 KFX (mest omsatte aktier): 248,07 +3,15 Pr. 30/12: 247,62 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 324,70 +1,76 Pr. 29/12 620,79