Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i The American Journal of Epidemiology, og udført på Skejby Sygehus af Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed under ledelse af læge Kirsten Wisborg.
Stop for Zimbabwe-støtte
Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) har med øjeblikketlig
virkning standset den danske ulandsbistand til Zimbabwe. Baggrunden er
gentagne overtrædelser af menneskerettighederne i den sidste tid:
oppositionen forfølges, medier lukkes og overgrebene mod de hvide
farmere intensiveres, med Mugabe-regeringens fulde støtte. Den
borgerlige opposition i Danmark har i flere måneder krævet støtten
standset, men regeringen har fastholdt den, da de ca. 90 mill. DKK om
året går til et AIDS-program for fattige børn. Mindst hver 4. voksne i
Zimbabwe er smittet med HIV. Udviklingsministeren vil i stedet forsøge at
kanalisere støtten igennem private hjælpeorganisationer. Beslutningen
betyder i første omgang, at 3 danske sundsvejledere hentes hjem.
Amt: Vadehavet vil ikke være naturarv
Det borgerlige flertal i Ribe Amtsråd vedtog her til aften, at man
ikke ønsker at Vadehavet skal registreres på UNESCOs liste over Verdens
Naturarv. Det var ellers miljøminister Svend Aukens (S) ide, som han
ville bringe på banen, når Holland, Tyskland og Danmark snart mødes i
Esbjerg til en konference om vadehavets fremtid. Men stærke protester
fra lokale landmænd, jægere og fiskere har overbevist lokalpolitikerne
om, at det lokale erhvervsliv i form af landbrug og jagt er mere
bevaringsværdigt. Teknik- og Miljøudvalget i Sønderjyllands Amt vil
på et møde 3. september også afvise ideen. Både UNESCO og Svend Auken
har forudsat, at lokalbefolkningen skal gå ind for ideen, ellers bliver
der ikke søgt. De lokale borgere tror, at en registrering på sigt vil
medføre nye restriktioner for dem.
Svend Auken kunne måske så trøste sig ved at læse Dansk Ornitologisk Forenings rapport om fuglelivet i Vadehavet. Den viser, at staten har betalt 60 mill. DKK til lokale lodsejere. De har taget mod pengene, men er stort set fortsat med at gøre som de plejer. Antallet af fugle i Vadehavet er faldet tilsvarende. Politiken Onsdag citerede fra rapporten, at antallet af ynglende viber er faldet fra 1394 i 1984 til 75 sidste år, at brushøne og dobbeltbekassinen ikke længere yngler, men at antallet af græssen køer og får er forøget - antallet af får er 3 gange stå højt - samtidig med at de lokale landmænd har fået kompensation for "driftstab." Dansk Ornitologisk Forening kræver nu, at staten køber hele Tøndermarsken.
Rapporten kan hentes (i PDF-format) hos Dansk Ornitologisk Forening:
http://www.dof.dk/
Victor Borge bisat - i Danmark
Den 23. december sidste år døde den dansk-amerikanske entertainer Victor
Borge i sit hjem i Connecticut, kort før sin 92-årige fødselsdag. I
dag blev halvdelen af hans aske stedt til hvile på Vestre Mosaisk
Begravelsesplads i København, i familiens gravsted. Den anden halvdel
af asken er bisat i Connecticut, ved siden af hans hustru. Omkring 80
deltog i den private begravelse, heriblandt tidligere udenrigsminister
Uffe Ellemann-Jensen (V) og tidligere statsminister Poul Schlüter (K).
Victor Borge havde på denne måde ønsket at blive bisat i begge sine
fædrelande.
Danske Bank: Rekordregnskab
Med et overskud før skat på 6,2 mia DKK, har Danske Bank koncernen i dag
udsendt et halvårsregnskab, der ifølge RB-Børsen det bedste
halvårsregnskab nogensinde for en virksomhed, der har hovedsæde i
Danmark. Nordea-koncernes 1. halvårsregnskab for 2000 var bedre, men
selv om Nordea ejer Unibank, så har det hovedkvarter i Stockholm. Danske
Banks overskud er 1,0 mia DKK højere end tilsvarende halvår 2000.
Basisindtjeningen steg 13%, til nu 14,3 mia DKK, og fremgangen kommer
fra renter og gebyrer - både bank og realkredit - og handel med valuta.
Danske Banks ledelse venter en fortsat fremgang i basisindtjeningen,
som for hele 2001 vil være "noget højere" end i 2000.
Danske Bank oplyste også i dag, at den vil relancere BG-bank. BG-bank, som opstod ved en fusion af den privatiserede Girobank og Bikuben for et par år siden, blev sidste år fusioneret med Danske Bank. Den nye BG-bank lanceres som en del af Danske Bank, men med eget logo og stil. Lanceringen understøttes af en kraftig markedsføringskampagne.
TDC vil eksportere spil-cafeer
Indehaver af danske internet-cafeer er meget skeptiske over, at det
amerikansk ejede teleselskab TDC, tidligere TeleDanmark, vil åbne en
række internet- og spillecafeer i landets største byer. Navnet er
"Boomtown", og det skal bruges til at "synliggøre" TDC Internet. TDC
åbner selv de største forretninger, men har planer om at sælge
franchiserettigheder til mindre byer. TDC mener at det kan være
rentabelt at satse på spilcafeer, fordi antallet af online spillere
stiger 40% om året, både i USA og Europa. Derfor er der også planer om
at eksportere konceptet til andre lande, når det først er kommet i gang
i Danmark.
Dansk/Svensk Napster-alternativ i Holland
Danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström har haft succes med at
lave et alternativ til den amerikansk Napster, der har måttet lukke
på grund af problemer med ophavsrettigheder. Napster var baseret på,
at deltagerne kunne dele indholdet på deres PC'er med andre deltagere.
Musikindustrien i USA mente, at det blev brugt til at distribuere
ulovlige kopier af musik. Adskillige kopier er dukket op siden, men den
dansk/svenske er opnået 3,5 mill. brugere og har en daglig tilgang på
78.000, skriver Politiken Internet i dag. Servicen, kaldet Fasttrack, er
styret fra en server i Holland, og klientprogrammet hedder Kazaa Media
Desktop. For at undgå problemer med musikindustrien, har Fasttrack
indgået en aftale med de hollandske rettighedsorganisationer (svarende
til danske Koda og Copy-Dan). Det vil - med tiden - koste en fast månedlig
afgift af bruge Kazaa Media Desktop.
[Kazaa Media Desktop er kun til Windows-platforme. Selv om ophavsmændene stærkt opfordrer til ikke at kopiere "ophavsretsbeskyttet" materiale, så viste et indslag om systemet både i oversigter og i lydeksemplerne, at ikke ret mange overholder den opfordring!]
Der bruges det nye scoringssystem bedst af 5 sæt til 7 point (5x7).
2. runde
Herresingle
Anders Boesen, DEN - Wimpi Mahardi, INA 7-3, 7-2, 7-1 Kenneth Jonassen, DEN - Hong Chi How, MAS 7-3, 7-0, 7-51/8-finaler
Sairul Amarayob, MAS - Anders Boesen, DEN 7-3, 7-0, 7-3 Marleve Mainaky, INA - Kenneth Jonassen, DEN 7-0, 3-7, 1-7, 7-2, 7-1 Damesingle =p Camilla Martin, DEN - Atu Rosalina, INA 8-6, 7-0. 7-1
Herredouble
Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN - DLIU V/Sannave Thomas, IND 7-0, 7-3, 7-3, 7-3 Michael Logosz/Robert Mathusiak, POL - Michael Søgaard/Jim Laugesen, DEN 7-4, 7-3, 1-7, 8-6 Jens Eriksen/Jesper Larsen, DEN - Frederik Bergström/Henrik Anderson, SWE 4-7, 3-7, 7-2, 8-6, 7-4
Damedouble
Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN - K. Sugits/Wong Mow Choo, MAS 7-0, 7-0, 7-0
Mixeddouble
Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN - Ronne Maykel R/Eny Widiowati, INA 7-5, 7-5, 7-2 Michael Søgaard/Rikke Olsen, DEN - Chew Choon Eng/Lim Pek Siah, MAS 7-2, 7-2, 7-1
IBFs officielle resultat side med de gode historier (på engelsk) har adressen:
http://www.worldbadminton.net/Singapore01.asp
CYKLING: Danmark Rundt
3. etape - 183 km fra Silkeborg over Vejle, Middelfart og Frøbjerg
Baunehøj til Odense. Med både Munkebjerg bakken og Frøbjerg Baunehøj
vist udpræget turens "bjergetape."
1. Stefano Casagranda (ITA), Alessio 4t 15m 38s 2. Daniele Contrini (ITA), Liquigas - Pata +11s 3. Robbie McEwan (AUS), Domo Farm Fries +20s 4. Marco Zanotti (ITA), Liquigas - Pata s.t. 5. Angelo Furlan (ITA), Alessio s.t. ... 9. Lars Michaelsen (DEN), Team Coast s.t.113 ryttere fuldførte. Blandt dem der udgik i dag var Nikolai Bo Larsen (DEN), CSC Tiscali, samt belgierne Tom Steels og Rik Verbrugghe.
Stillingen efter 3. etape
1. Rapf Grabsch (GER), Telecom 13t 27m 10s 2. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali +2s 3. Paolo Valoti (ITA), Alessio +3s 4. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali +6s 5. Daniele Nardello (ITA), Mappei s.t.Alle resultater kan findes på den officielle hjemmeside:
http://www.postdanmarkrundt.dk/
Vejret
Solrigt og varmt. Ud på eftermiddagen en del torden i Nordjylland og
Vestsjælland. Temperaturer op til mellem 25 - 34 graders varme. De 34
(faktisk 33,9) grader blev nået nær Holbæk og det var den højeste
temperatur målt siden 1992.
Finansmarkederne
1USD 8,1051 DKK, 1GBP 11,7631 DKK, 1DEM* 3,8059 DKK 100JPY 6,7905 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD 4,2846 DKK 1FRF* 1,1348 DKK, 1CHF 4,8981 DKK, 1CAD 5,3082 DKK 1IEP* 9,3415 DKK, 1NLG* 3,3778 DKK, 1EUR (3) 7,4437 DKK 100ESP* 4,474 DKK, 1NZD 3,5287 DKK, 1SEK 0,8024 DKK 10BEF* 1,8452 DKK, 1NOK 0,9173 DKK, 100ISK 8,29 DKK 100GRD* 2,185 DKK, 1FIM* 1,2519 DKK, 1ZAR (1) 0,9924 DKK 100PTE* 3,713 DKK, 1SGD (1) 4,6748 DKK, 10THB (2) 1,847 DKK 1HKD (2) 1,0513 DKK, 1MYR (1) 2,1578 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,39% uændr.(30 år real), 5,08% -0,02 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 238,31 +0,30 KFX (mest omsatte aktier): 303,12 +0,99 Pr. 30/12: 247,62 313,90 (ny beregning fra juni) KVX (Vækstaktier i DK): 550,56 -9,71 Pr. 29/12 620,79