mandag, 6. august 2001 23:51 (DNT)


Sort arbejde vs. vennetjenester

Der er bred opbakning til en ide fra Anders Samuelsen (R) om at få gjort noget ved reglerne omkring sort arbejde og vennetjenester. I den nuværende skattelovgivning skelnes der ikke mellem organiseret arbejde, der bevidst unddrages skatte- og afgifter, og arbejde lavet uden vederlag af nogen art. Skattevæsenet har heller ikke i praksis undersøgt sidstnævnte, sagde skatteinspektør Pauli Eriksen, Århus Kommune, til DR-TVA. Anders Samuelsen vil have, at arbejde udført uden fast aftale om vederlag eller modydelser gøres lovlig. Skatteminister Frode Sørensen (S) erkender problemerne og er parat til at se på en præcision af reglerne. K, V og Krf. støtter forslaget. Skatteordfører Flemming Hansen (K) kunne tænke sig, at der også kom en bagatelgrænse, men det afvises af Mariann Fisher Boel (V). "Jeg synes vi skal koncentrer sig om det radikale forslag", siger hun til DR.

Lovliggørelse af vennetjenester vil mere en halvere mængden af sort arbejde i Danmark. De eneste opgørelse over omfanget af sort arbejde, udført af Rockwool Fonden, peger på, at 62% af det sorte arbejde er vennetjenester. Kun 13% af arbejdet udføres mod kontant vederlag.



Den Kolde krig i retten

I dag startede en retsag, der betegnes som "et retsopgør" om den kolde krig. Det er den tidligere kommunist, nu medlem af Folketinget for Enhedslisten, Frank Aaen, der har stævnet den tidligere modstandsmand og debatør, Jørgen Røjel, for injurie ved retten i Fredericia. Jørgen Røjel har i læserbreve i Jyllands-Posten beskyldt Frank Aaen for - sammen med en anden kommunist - at have begået landsforræderi. Det skulle bl.a. være fordi de to deltog i møder med østtysklands ledere og - for Frank Aaens vedkommende - at have opholdt sig på en parti-skole i Moskva. Frank Aaen vil gerne diskutere sine holdninger til diktaturstaterne i øst - men han vil ikke finde sig i at blive kaldt kriminel. Ved det første retsmøde i dag erkendte Jørgen Røjels sagfører, at man ikke direkte kunde bevise, at Frank Aaen havde udført landsskadelig virksomhed. Ved hjælp af en historiker og en militærmand vil man ved de næste retsmøder forsøge at sandsynliggøre, at der kunne være tale om landsforrædderi.

Frank Aaen er en af de efterhånden meget få, der stadig er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.



Lærer: Forældre en "pestilens"

I dag var første skoledag for en stor del af landets 1. klasser. I dagens anledning havde DR Nyhederne anonymt stillet 168 lærere en række spørgsmål om forholdet til forældrene. Resultatet chokerede noget. 67% mente, at 68% følte, at forældrene ikke respekterede dem - 65% sagde at forældrenes indblanding kostede megen tid - og 35% af lærerne ønskede at forlade deres job på grund af plagsomme forældre.



K: Tvungen kristendomskundskab

I et oplæg til en ny folkeskolereform, har de konservative stillet et kontroversielt forslag. Kristendomskundskab skal gøres obligatorisk. Historisk har faget været frivilligt, således at børn tilhørende en anden religiøs retning end Den danske Folkekirke har kunne undgå disse timer. Dansk Folkeparti støtter varmt ideen - men ikke ret mange andre. Venstre - den kommende regeringspartner - tager skarpt afstand fra forslaget, der betragtes som et indgreb i religionsfriheden. Venstre ønsker desuden et bredere forlig end K og DF, hvis Folkeskolen skal laves om.

Brian Mikkelsen (K), begrunder tvangen overfor især muslimske børn med, at "når man har valgt at bosætte sig i et andet land, så må man prøve at indrette sig efter de traditioner, der er i det land." Han siger, at religionsundervisningen "ikke er forkyndende" - og at man da i 8. og 9. klasse kan få undervisning i andre religioner - f.eks. islam. "Man gør muslimerne en bjørnetjeneste, ved at lade dem slippe for kristendom." sagde han til Politiken Søndag.

Andre dele af K-forslaget går ud på, at 25% af pensum - udover religion er det historie, dansk og matematik, skal gøres ensartede for alle folkeskoler i Danmark. Desuden skal undervisningstimerne forlænges med 5 minutter. Det vil "samlet set" give eleverne et års ekstra skolegang.



Tutu i Århus

Ærkebiskop Desmond Tutu, Sydafrika, var i går gæsteprædikant ved afslutningen af "Danske Kirkedage." Desmond Tutu prædikede mod racisme under enhver form, og takkede hele tre gange for den danske støtte til kampen mod apartheid - på dansk. Prædikenen og gudstjenesten var så populær, at folk også stod udenfor det telt, hvori det foregik - og 500 måtte afvises ved indgangen. Godt 3.000 ialt fik lov til overvære gudstjenesten.



[Stop Copy-Dan: Mere end 10.000 underskrifter]

[Aktionen på internettet for at standse musikernes rettighedsorganisation Copy-Dans planer om at lægge musikafgifter på stort set alt IT-udstyr nåede søndag eftermiddag 10.000 elektroniske underskrifter. En af de prominente var Venstre's medieordfører Jens Hald Madsen, som lovede at indkalde kulturministeren til "samråd" om sagen. Det pikante er, at Jens Hald Madsens kollega, Kim Andersen, var blandt de ordførere, der enstemmigt stod bag den ændring af ophavsretsloven, der giver Copy-Dan ret til at lægge afgifter på CD-Rom, lagerkort o.l. Dansk Industri, repræsenteret ved ITEK og IT-Brancheforeningen, havde under udvalgsarbejdet i Maj ellers gjort tydeligt opmærksom på lovrevisionens uheldige konsekvenser. (Kilde: Folketingets behandling af lovforslag 2000-1-L141.)



Copy-Dan hacket!

Copy-Dan mener, at de har fået deres computersystem hacket, og har meldt det til politiet. En række personer har modtaget en e-post, der er afsendt fra Copy-Dan, og som truer med politibesøg, fordi Copy-Dan "scanner system" har opdaget "en cracket version af Windows på din harddisk." Juridisk konsulent hos Copy-Dan, Jakob Hedebrink fortæller til Computerworld Online, at politiet i dag har inspiceret Copy-Dans computersystem. Jakob Hedebring mener, at hackeren har forsøgt at still "Copy-Dan i et dårligt lys", og han mener at organisationen i øjeblikket er udsat for en hetz med bl.a. misinformation. Organisationen har aldrig sagt "at vi vil have pålagt printere og skannere kulturafgifter." Han ved ikke hvor det rygte kommer fra!

[Vi vil da gerne hjælpe. Vi gentager derfor henvisningen i Fredags til Ingeniørens|Net med Jakob Hedebrinks chef (antager jeg), forvaltningschef Sven Karnov - samt til samme chefs kronik i Computerworld Online fredag. Så enten er det Sven Karnov eller Ingeniøren|Net, der står bag misinformationskampagnen - der iøvrigt også kom ud via Børsens nyhedstjeneste lørdag...]

http://www.ing.dk/arkiv/010803/copydan.html

http://www.computerworld.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=11546

Den ret ubehjælpsomme hacker påstår, at Copy-Dan også holder øje med softwarepirater. Det gør de ikke. Softwareudviklere får ikke en rød reje af Copy-Dan's "kulturafgifter." Personlig er jeg aldrig blevet tilbudt en eneste kopieret lyd-CD - hverken gratis eller for penge. Derimod er der mange - som ikke kender mig - der er kommet til at tilbyde mig ulovlige kopier af kommerciel software (Straffen er en lektion om Open Source lyksagligheder!)]

ComputerWorld-artiklen, som starter med at citere det falske brev:

http://www.computerworld.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=11558

[Artiklens forfatter har fået henvisningerne tilsendt.]

[IT-teknisk Fodnote: Jeg har ikke selv fået det famøse brev, så det er ikke til at verificere, om systemet vitterligt er hacket. Det er jo meget let at forfalske afsender - man behøver kun at finde et postsystem uden spam-filter...]



[Patentprotest virkede - forhåbentlig!]

Mens vi er ved redaktionens kæpheste: [Husk - artikler og sætninger i kantede paranteser indeholder personlige holdninger og meninger.] EU kommisionens høring om software patenter, hvor en lignende underskriftsindsamling i hele Europa gave 20.000 på EuroLinux.org, er nu blevet evalueret. Modstanderne af softwarepatenter og deres argumenter har fået en stærk repræsentation i konklusionen. Så nu er det op til politikerne at tage den rigtige beslutning. (Der er stadig en underskriftsindsamling i gang - dennegang til Europaparlamentet - for at minde om problemstillingen!)]
http://petition.eurolinux.org/
Konklusionen (på engelsk og PDF-format) kan hentes på adressen:
http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/softpatanalyse.htm


DilleSport


ATLETIK: VM

I Edmonton, Canada.

M-Kuglestød - finale

  9. Joachim B. Olsen, DEN                   20,38 meter

K-Stangspring, Gruppe B, kvalifikation

  8. Maria Bagger Rasmussen, DEN              4,25 meter
Det rakte ikke til finalen, men var årets bedste resultat for Maria Bagger Rasmussen.

K-1500m løb, 3. heat

 10. Heidi Jensen, DEN                        4m 17,35s
Det rakte ikke til finalen.



FODBOLD: K-Elitedivision

Der var sæsonpremiere i går - men kun en enkelt kamp:

(søndag)   Brøndby - Hillerød                  8-0



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)   Brøndby - OB                        2-0
           Esbjerg - Vejle                     1-1
           Viborg - AGF                        0-0
           AaB - AB                            0-2
           FC Midtjylland - FCK                0-0
(mandag)   Silkeborg - Lyngby                  0-0

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby        3    3  0  0  10-1       9
  2. FCK            3    2  1  0   6-2       7
  3. AaB            3    2  0  1   5-4       6
  4. Lyngby         3    1  2  0   4-2       5
  5. AB             3    1  1  1   4-4       4
  6. OB             2    1  0  1   3-3       3
  7. FC Midjylland  3    0  2  1   2-3       2
  8. Viborg         3    0  2  1   2-3       2
  9. Silkeborg      3    0  2  1   2-4       2
 10. Vejle          3    0  2  1   4-7       2
 11. Esbjerg        2    0  1  1   1-3       1
 12. AGF            3    0  1  2   1-8       1



TRIATHLON: VM

I weekenden afholdt Fredericia VM i Triathlon på den såkaldte "iron-man" distance (3,8 km svømning, 180 km. cykelløb og 42 km løb)). Danskerne var ikke beskedne - hverken tilskuermæssigt eller hos deltagere. 100.000 tilskuere så danskerne gøre rent bord hos de professionelle:

Kvinder

  1. Lisbeth Kristensen, DEN               9t 27m 17s
  2. Lena Wahlquist, SWE                      +2m 15s
  3. Susanne Nielsen, DEN                    +18m 45s

Danmark vandt også holdkonkurrencen

Mænd

  1. Peter Sandvang, DEN                   8t 24m 17s
  2. Rasmus Henning, DEN                      +1m 29s
  3. Jonas Kotling, SWE                       +2m 15s
  ...
  5. Torbjørn Sindballe, DEN                  +6m 38s

Danmark vandt også her holdkonkurrencen.



Vejret

Søndag og mandag gik kraftige bygeområder over Danmark, fra vest mod øst. Eller sol og skyer. Lørdag blev der observeret skypumper flere steder og i forbindelse med regnvejret søndag var der torden - og en del vandskader i Københavnsområdet på grund af meget voldsom regn. Temperaturer op til mellem 18 - 23 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4561 DKK,   1GBP     12,0585 DKK,   1DEM*     3,8077 DKK
100JPY     6,8261 DKK,   100ITL*   0,3846 DKK,   1AUD      4,3723 DKK
1FRF*      1,1353 DKK,   1CHF      4,9382 DKK,   1CAD      5,5292 DKK
1IEP*      9,4561 DKK,   1NLG*     3,3794 DKK,   1EUR (3)  7,4473 DKK
100ESP*    4,476  DKK,   1NZD      3,5342 DKK,   1SEK      0,8120 DKK
10BEF*     1,8561 DKK,   1NOK      0,9333 DKK,   100ISK    8,62   DKK  
100GRD*    2,186  DKK,   1FIM*     1,2525 DKK,   1ZAR (1)  1,0259 DKK
100PTE*    3,715  DKK,   1SGD (1)  4,7631 DKK,   10THB (2) 1,863  DKK
1HKD (2)   1,0838 DKK,   1MYR (1)  2,2243 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,49% -0,01 (30 år real), 5,20% uændr.(10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  245,76 -1,42   KFX (mest omsatte aktier): 313,89 -1,65
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
(ny beregning fra juni)     KVX (Vækstaktier i DK):    606,22 -8,26
                            Pr. 29/12                  620,79