mandag, 30. juli 2001 23:56 (DNT)


Israel skærper bevogtning i Danmark

Den kommende israelske ambassadør i Danmark, Carmi Gillon, bliver "en af de bedst bevogtede israelske ambassadører," når han i næste uger kommer til Danmark. Ekstra mange sikkerhedsfolk - både danske og israelske - vil være på plads, skriver det israelske dagblad Yedio Aharonot i dag. Det skyldes - ifølge avisen - at israelske og danske myndigheder venter massive demonstrationer, når han kommer. Carmi Gillon sagde til dansk TV2 for nogen tid siden, at han mente man burde genindføre "moderat fysisk pres" overfor palæstinensiske fanger for at hindre selvmordmissioner. [Disse udtalelser er ikke blevet dementeret - hverken af Gillon selv eller den israelske udenrigsminister Simon Perez. Tværtimod har man - da en enig, dansk opposition afviste at mødes med ambassadøren uformelt - rettet et voldsomt angreb mod Danmark, der er blevet beskyldt for naivitet og at have taget parti for palæstinensiske terrorisme.]

Moderat fysisk pres er det samme som tortur, men var brugt af bl.a. Carmi Gillon i sin daværende position som leder af Israels indre sikkerhedstjeneste, indtil 1997. Da erklærede en israelsk domstol metoden ulovlig og siden har den ikke være officiel tilladt, selv om Amnesty International og israelske menneskerettighedsgrupper hævder, at det stadig anvendes bl.a. over for stenkastende unge.



V: Stop støtte til palæstinensere

Venstre, der heller ikke finder valget af Carmi Gillon heldigt, mener dog at et israelsk modanklager er rigtigt. Danmark har støttet uddannelsen af palæstinensisk politi, mens fredsprocessen var i gang. Politifolkene er bl.a. blevet undervist i hvordan man omgås civilbefolkningen korrekt, men er alligevel karakteriseret ved også at anvende tortur og desuden - som dokumenteret i TV2 Nyhederne ved flere lejligheder - summarisk rettergang, dødsdomme og henrettelser. Desuden beskylder israelske myndigheder palæstinensisk politi for at aktivt støtte terrorisme. Derfor ønsker Venstre nu, støttet af bl.a. Kristeligt Folkeparti, at støtten til politiuddannelsen trækkes tilbage.



Buksti: Ikke ansvarlig for SAS-aftale

Trafikminister Jakob Buksti (S) udtalte sig i dag for første gang om SAS-Maersk aftalen, som EU-kommisionen forleden erklærede ulovlig. Der har været rejst politisk krav om en redegørelse for, hvordan statens repræsentanter i SAS-bestyrelse har handlet. Jakob Buksti sagde i dag, at statens udpegede bestyrelsesmedlem, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet, i februar orienterede trafikministeriet, efter at SAS havde erkendt, at de havde handlet ulovligt. Mere vil han ikke konkludere nu, men vente til SASs bestyrelses kommer med en officiel redegørelse efter sit næste møde 11. august. Staten ejer 14,3% af aktierne i SAS, og selv om Jakob Buksti ikke havde aktuelle planer om at sælge aktieposten, så kunne han bedre forstå fordele ved et salg nu, efter at være gjort ansvarlig for den ulovlige aftale.

Flertallet i Folkertingets trafikudvalg mener nu, at Jakob Buksti ikke kan gøres ansvarlig. Derimod undrer man sig over, at Anders Eldrup ikke har orienteret bedre om bestyrelsens overvejelser.



Slut med katamaranbølger

Katamaranfærgen, der sejler mellem Frederikshavn og Göteborg, har fra Søfartsstyrelsen fået indskærpet, at farten skal sættes ned 3 sømil fra Frederikshavn, når færgen er på vej til kaj. Søfartsstyrelsen greb ind, da flere klager over bovbølgen i dag kom til styrelsens kendskab, bl.a. efter TV-indslag. Her kunne man se småbåde, der lå på tværs af bølgen næsten kæntre, når bølgen dukkede op af dybet. 2 små børn var ved at blive skyllet overbord fra en stor speedbåd for et par uger siden, og tidligere på året blev en lystfisker kastet overbord fra en jolle og nær druknet. Stena Line, der sejler på ruten, har henholdt sig til, at de har overholdt den miljøgodkendelse, der er blevet udarbejdet for ruten, og som tillod at sejle med topfart indtil 1,5 sømil fra Frederikshavn.



Studiepladser fordelt

Lørdag var så den dag, som mange unge har set frem til med spænding og måske nogen nervøsitet. Da kom nemlig resultaterne af den koordinerede tilmelding til de højere uddannelser. 47.772 blev optaget på den uddannelse, de søgte, 2.289 fik en garanti for optagelse næste år, ud af 60.433 ansøgere. Samtidig er der 5.000 ledige pladser på forskellige studieretninger. Antallet af ansøgere var godt 2.907 lavere end sidste år - et udtryk for de små ungdomsårgange. Det er gået ud over de sædvanlige retninger igen - naturvidenskab, ingeniør (undtagen IT-relaterede retninger) og nu også danskstudiet. Sidstnævnte afviste ansøgere i København og Århus, men har ledige pladser både i Aalborg og på Syddansk Universitetcenter. Trenden er særdeles tydelig i år - studerende i København vil ikke rejse til provinsen. De vil hellere vente og forsøge at komme ind næste år i København.

Oversigt over studiepladsernes fordeling og antallet af ansøgere findes på adressen:

http://www.ivuc.dk/falles_sider/optagelsen/kot/kot_index.htm



Kollektiv trafik svigtes

I en ny rapport fra Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, fremgår det at flere og flere københavnere foretrækker privatbilen på trods af trafikpropper og lange køer på motorvejen. Siden 1990 er den kollektive andel af trafikken faldet - fra 24% til 20%. Det gør København til en af de byer i Europa, med den laveste andel. Både trafikforskere og formanden for HUR, amtsborgmester Kristian Ebbensgaard er enige om årsagen: Arbejdspladser placeres uden hensyn til den kollektive trafik. Trafikforsker Uffe Jacobsen mener, at den nye metro ikke vil ændre på det mønstre - højest fastholde den kollektive trafiks andel af den samlede trafik. Der er nemlig ikke gjort noget for at gøre områderne omkring de nye stationer attraktive for de rejsende, dvs. med arbejdspladser. I stedet bygger man de nye arbejdspladser og boliger på Holmen - langt fra S-tog og Metro-stationerk, siger Uffe Jacobsen til DR.


DilleSport


BADMINTON: Indensia Open 2001

Damedouble - 1/2-finaler
  Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen
    - Emma Ermawati/Emmy Widiowati, INA         7-3, 7-2, 7-2

Damedouble - Finale

  Deyana Lomban/Marissa Vita, INA
    - Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen            7-5, 7-5, 7-3
En overraskende 2. plads til de danske piger - og en præmie på 6.800 USD. De to har kun spillet en turnering sammen tidligere - og de var kun bragt sammen, fordi de begge var deltagere i mixeddouble.

Mixeddobule - 1/2 Finale

  Tri Kusharayanto/Emma Ermawat, INA
    - Nathan Robertson/Gail Emms, ENG           7-8, 7-1, 7-0, 7-2

Mixeddouble - Finale

  Tri Kusharayanto/Emma Ermawat, INA
    - Nova Widianto/Marisa Via, INA             7-5, 7-1, 2-7, 7-1

Øvrige Finaler:

Herresingle

  Marleve Mainaky, INA
    - Lee Hyun Il, KOR                          6-8, 7-5, 7-3, 7-3

Damesingle

  Ellen Angelina, INA
    - Chen Wang, HKG                            7-5, 7-3, 5-7, 7-4

Herredouble

  Chandra Wijaya/Sigit Budiarto, INA
  - Tony Gunawan/Halim Haryanto, INA            7-2, 7-3, 7-5
Indonesere vandt alle titler i Indonesia Open!

Alle resultaterne og enkelte, engelske artikler om Indonesia Open på addressen:

http://www.worldbadminton.net/Indonesia01.asp

Danske historier fra Dansk Badminton Forbund

http://www.infosport.dk/badminton/dbadmin.nsf/nyheder



CYKLING: Tour de France

Lørdag: 19. etape - 149,5 km fra Orléans til Evry

  1. Erik Zabel (GER), Telecom                  3t 12m 27s
  2. Stuart O'Grady (AUS), Credit Agricole           s.t. 
  3. Romans Vainsteins (LAT), Domo Farm Frites       s.t. 
  4. Sven Teutenberg (GER), Festina                  s.t.
  5. Jan Svorada (SLO), Lampre                       s.t. 
  ...
 15. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali             s.t. 
 38. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali               s.t. 
 46. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali             s.t. 
102. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali             s.t. 
136. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali                    +41s
141. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali             s.t. 
143. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali                s.t. 
144. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali             s.t. 
144 fuldførte

Lørdagens CSC Tiscali historie var uden for banen. Det blev nemlig bekræftet, at Lance Amstrongs tro støtte i mange år, amerikaneren Tyler Hamilton fra næste sæson kører i det danske holds farver.

Søndag: 20. etape - 160,5 km Corbeil-Essones til Paris, inklusive 10 gange rundt på Champs-Elysées.

  1. Jan Svorada (SLO), Lampre                  3t 57s 28s
  2. Erik Zabel (GER), Telecom                       s.t. 
  3. Stuart O'Grady (AUS), Credit Agricole           s.t. 
  4. Sven Teutenberg (GER), Festina                  s.t.
  5. Allesandro Petacchi (ITA), Fassa Bortolo        s.t. 
  ...
 19. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali             s.t. 
 25. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali               s.t. 
 27. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali             s.t. 
 34. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali             s.t. 
 43. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali                s.t. 
 65. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali             s.t. 
 75. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali             s.t. 
136. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali                   s.t.
144 fuldførte

Den samlede stilling Tour de France 2001

  1. Lance Armstrong (USA), US Postal          86t 17m 28s
  2. Jan Ullrich (GER), Telecom                    +6m 44s
  3. Jeseba Beloki (ESP), Once                     +9m 05s
  4. Andrei Kivilev (KAZ), Cofedis                 +9m 53s
  5. Igor Galdeano Gonzales (ESP), Once           +13m 28s
  ...
 19. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali          +50m 06s
 49. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali         +1t 33m 14s
 84. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali       +2t 22m 28s
115. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali       +2t 50m 31s
117. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali             +2t 58m 06s
118. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali       +2t 59m 57s
122. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali       +3t 05m 05s
141. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali          +3t 40m 36s

Øvrige konkurrencer - Bjergkonkurrencen - Den prikkede trøje

  1. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali            258 point
  2. Jan Ullrich (GER), Telecom                     211 point
  3. Laruent Roux (FRA), Jean Delatour              200 point

Sprint - den grønne trøje

  1. Erik Zabel (GER), Telecom                      252 point
  2. Stuart O'Grady (AUS), Credit Agricole          244 point
  3. Damien Nazon (FRA), Bonjour                    169 point

Ungdomskonkurrencen - kørere under 25 år - den hvide trøje

  1. Oscar Sevilla (ESP), Kelme                 86t 35m 58s
  2. Franciso Mancebo (ESP), Banesto               +10m 03s
  3. Jorg Jaksche (GER), Once                      +47m 32s

Angribsivrighed - Det røde rygnummer

  1. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali             94 point
  2. Laruent Roux (FRA), Jean Delatour               55 point
  3. Jens Voigt (GER), Credit Agricole               45 point

Holdkonkurrencen

  1. Kelme                                     259t 14m 44s
  2. Once                                           +4m 59s
  3. Telecom                                       +41m 06s
  ...
  6. US Postal                                     +54m 41s
 18. CSC Tiscali                                +3t 17m 05s
Der var ialt 21 deltagende hold

Ovennænvte resultater er et udplug fra den officielle Tour de France Hjemmeside (engelsk version):

http://www.letour.fr/2001/us/index.html
[Et forbillede på on-line sportsdækning! /Leif]

Danske TV2s dækning - masser af video-klip:

http://tour.tv2.dk/



FODBOLD: M-Superligaen

(søndag)        AGF - AaB                   1-3
                FCK - Vejle                 4-1
                FC Midtjylland - Viborg     1-1
                Lyngby - Esbjerg            2-0
                AB - Brøndby                1-3
(mandag)        OB - Silkeborg              3-1

Stillingen

                 Kampe   V  U  T Score    Point
  1. Brøndby        2    2  0  0   8-1       6
  2. FCK            2    2  0  0   6-2       6
  3. AaB            2    2  0  0   5-2       6
  4. Lyngby         2    1  1  0   4-2       4
  5. OB             1    1  0  0   3-1       4
  6. FC Midjylland  2    0  1  1   2-3       1
  6. Viborg         2    0  1  1   2-3       1
  8. AB             2    0  1  1   2-4       1
  8. Silkeborg      2    0  1  1   2-4       1
 10. Vejle          2    0  1  1   3-6       1
 11. Esbjerg        1    0  0  1   0-2       0
 12. AGF            2    0  0  2   1-8       0



Vejret

Stadig varmt og solrigt det meste af weekenden. Dog kom der skyer og et regnvejr fra sydvest op over Sønderjylland, Fyn og Nordsjælland Lørdag. I dag lidt flere skyer. Temperaturer op til mellem 20 - 27 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,5156 DKK,   1GBP     12,1001 DKK,   1DEM*     3,8067 DKK
100JPY     6,8042 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD      4,3011 DKK
1FRF*      1,1350 DKK,   1CHF      4,9283 DKK,   1CAD      5,5557 DKK
1IEP*      9,4535 DKK,   1NLG*     3,3785 DKK,   1EUR (3)  7,4452 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD      3,5086 DKK,   1SEK      0,8044 DKK
10BEF*     1,8456 DKK,   1NOK      0,9326 DKK,   100ISK    8,47   DKK  
100GRD*    2,185  DKK,   1FIM*     1,2522 DKK,   1ZAR (1)  1,0378 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (1)  4,7249 DKK,   10THB (2) 1,874  DKK
1HKD (2)   1,0892 DKK,   1MYR (1)  2,2356 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,50% -0,04 (30 år real), 5,20% -0,06 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  240,76 +2,81   KFX (mest omsatte aktier): 305,80 +4,66
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
(ny beregning fra juni)     KVX (Vækstaktier i DK):    600,56 +1,12
                            Pr. 29/12                  620,79