Ingen spor i trusselssag
Politiet har talt med flere, som har ringet til institutionen
Egmontgaarden på Østerbro i starten af Juli, men uden at komme
opklaringen af en række anonyme trusler nærmere. Chikanen startede med
anonyme telefonopkald, og politiet har fået adgang til teleselskabernes
oversigt over opkald - men uden held. Sagen tilspidsede, da en uset
person sneg sig ind på en stue, hvor børn sov til middag og skrev DØ i
panden på 4 sovende børn med tusch. En række forældre kritiserede
sikkerheden efter den episode, og nu har man en vagt, skal fungere som
"levende lås" på døren.
Amerikansk turistboom
En målrettet indsats fra Danmarks Turistråd i New York, i samarbejde med
SAS og Wonderful Copenhagen, har betydet en kraftig stigning i antallet
af amerikanere, der tager på ferie i Danmark. Ifølge markedschef Dorthe
Hansen, Danmarks Turistråd, New York, er Danmark for amerikanske
storbybeboere et meget eksotisk sted - en slags oase, med dyb forankring
i traditioner, samtidig med at det er moderne samfund hvor næsten alle
kan tale engelsk!
I 2000 steg antallet af amerikanske overnatninger med 14% i forhold til 1999 - som i sig selv havde været et rekordår, med en stigning på 11% i forhold til 1998.
Chikaneres af medfanger
Forsvarsadvokat Ove Jessen mener, at danske fængsler domineres af "et
pøbelvælde", hvor stærke fanger terroriserer eller chikanere svage
fanger. Ove Jessen er forsvarer for en 39-årig mand fra Aalborg, der er
sigtet for drab på en 15-årig pige mellem sidste jul og nytår. Den
varetægtsfængslede mand har fået serveret fordærvet mad - eller mad
tilsat vaskepulver. Det har bevirket, at den 39-årig er gået alvorlig
ned i vægt. Ove Jessen siger, at "vi lever i et retssamfund" og det kan
ikke være rigtigt, at man tolerer at nogle indsatte griber til selvtægt.
Advokaten mener, at løsningen er flere specialafdelinger, så de svage
fanger kan undgå at skulle omgås stærkere fanger. Den 39-årige har valgt
frivillig isolation for at være i fred. Kriminalforsorgen arbejder netop
med at oprette flere af den type specialafdelinger, siger kontorchef
Lene Møller Nielsen til DR. Ligesom fagforeningen Dansk Fængselsforbund
oplever Kriminalforsorgen at tonen imellem de indsatte bliver stadig
hårdere og det får mange til at vælge frivillig isolation.
CD er imod tortur
Efter et partisommermøde i dag står det klart: CD er imod tortur - også
det såkaldte "moderate fysiske pres," som blev autoriseret af den
kommende ambassadør for Israel i Danmark, Carmi Gillon. Arne Melchior
var blevet misfortolket af pressen og ikke mindst de øvrige politiske
ordførere i Folketinget, når han blev udråbt til at støtte brugen af
tortur i Israel. Han havde udtrykt forståelse for brugen af "knubs" i
ekstreme tilfælde. Han var meget skuffet over, at de politiske kollegaer
ikke havde opfanget "denne nuance", sagde han til DR-TVA efter mødet.
Mødet slutte med at opfordre til, at der blev lagt et yderligere pres på Yasser Arafat, for at få ham til at slå ned på terrorister, oplyste partileder Mimi Jakobsen.
K: Glistrup tilbage - tak!(?)
De konservative håber, at Fremskridtspartiet vil klare spærregrænsen.
Det sagde Helge Adam Møller (K) i går til Politiken. Det er risikoen for
borgerligt stemmespild, der bekymrer de konservative. Hvis
Fremskridtspartiet kun får 1,9% af stemmerne er de spildt, mens de med
2,1 kan styrke den borgerlige regering. Men kommer Fremskridtspartiet i
Folketinget igen, er det med stor sandsynlighed også et comeback for
partiets stifter, Mogens Glistrup - og her erindrer Ulla Tørnæs (V), at
Glistrup før har hindret dannelsen af borgerlige regeringer.
Fremskridtspartiet er på vej til at blive godkendt som opstillingsberettiget ved næste folketingsvalg. Den vigtigste sag for Mogens Glistrup er kampen for "et muhammedanerfrit Danmark". I meningsmålingerne ligger Fremskridtspartiet omkring 1,4%
Biografkrig er slut
Den "store" krig om det danske biografpublikum er ovre, og Nordisk Film
har vundet. Det lyder vurderingen, efter at den tyske udfordrer til
Nordisk Film, CinemaxX, har begyndt at skære ned. I næste uge lukker et
7-sals center i Odense og 10-sals centeret i Fisketorvet i København, der
reklamerer med nordens største lærred er sat til salg. Ifølge Politiken
Kultur & Debat har CinemaxX tabt 19,1 mill. DKK alene på sidstnævnte
biografcenter de sidste 4 måneder. Vinderen - Nordisk Film - med over
halvdelen af markedet har heller ikke overskud. Regnskabet for de 13
biografer viser et underskud på 5 mill. DKK i sidste årsregnskab. Men
det er prisen for ekspansion. To nye biografkomplekser - et i Hillerød
og et i Aalborg - og en indtrængen på det norske marked med bygningen af
et nyt, stort center i Oslo, Norge står på biografkædens program. Dansk
films succes har bevirket at antallet af solgte biografbilletter stiger
stødt - nu sælges 11,3 mill. om året.
2. runde
Herresingle - 2. runde
Niels Kristian Kaldau - Bjoern Joppien, GER 7-3, 7-2, 7-0Joppien havde skabt sensation ved i 1. runde at besejre verdensmesteren Hendrawan, der var seeded nr. 3.
Herresingle - 3. runde
Coling Haughton, ENG - Niels Kristian Kaldau 5-7, 3-7, 7-1, 7-3, 2-7
Herredouble - 2. runde
Michael Lamp/Jonas Rasmussen - Hadyanto Luluk/Endra Mulyanana Mulyajaya, INA 2-7, 7-1, 7-2, 70
Herredouble - 3. runde
Ade Lukas/Andreas Setiawan, INA - Michael Lamp/Jonas Rasmussen 5-7, 7-4, 7-4, 6-8, 8-6Ifølge rapporter en særdeles spændende kamp - især sidste sæt.
Damedouble (1. runde - manglede i går)
Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen - Mundiasti Rani/Marlina Lina, INA 7-1, 7-5, 7-1 Majken Vange/Pernille Harder - Cindana Harono Kusuma/Dian Novita, INA 7-2, 8-7, 7-0
Damedouble 2. runde
Ann-Lou Jørgensen/Jane Bramsen - Katrin Piotrowski/Juliane Schenk, GER 7-5, 5-7, 7-3, 7-1 Majken Vange/Pernille Harder - Lidya Djaelawijaya/Yuli Marfuah, INA 7-1, 7-1, 7-1
Mixeddouble 2. runde
Michael Lamp/Ann-Lou Jørgensen - Alven Yuianto/O Tety Yunita, INA 6-8, 7-4, 7-1, 7-8, 7-1 Jonas Rasmussen/Jane Bramsen - Kwun Yuan Yau/Wan Ting Ling, HKG 7-5, 7-4, 7-1
Resultaterne er lidt forsinkede, men dukker efterhånden op på adressen:
http://www.worldbadminton.net/Indonesia01.asp
Danske rapporter findes på DBF nyhedsside:
http://www.infosport.dk/badminton/dbadmin.nsf/nyheder
CYKLING: Tour de France
Torsdag: 17. etape - 194 km fra Brive-la-Gaillarde til Montlucon.
1. Serge Baguet (BEL), Lotto 4t 13m 36s 2. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali s.t. 3. Massimilliano Lelli (ITA), Cofedis +05s 4. Jan Svorada (SLO), Lampre +13s 5. Damien Nazon (FRA), Bonjour s.t. ... 31. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali s.t. 64. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali s.t. 65. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali s.t. 69. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali s.t. 86. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali s.t. 122. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali s.t.145 fuldførte
Jakob Piil kom af sted med et udbrud på 14 allerede efter 5 km. kørsel. Gruppen fik yderliger 7 deltagere, og havde flere minutters forspring, men hovedfeltet halede langsomt ind på udbryderne. Da de var ved at blive indhentet, stak Piil, Baguet og Lelli af mens resten blev opslugt af feltet. Baguet og Piil spurtede om kap, med Baguet som en sikker vinder.
Rettelser: I gårsdagens stilling stod Rolf Sørensen som nr. 4 på etapen - men det var naturligvis Nicki Sørensen, som det også fremgik at teksten. Antallet af ryttere, der fuldførte var også forkert. Det skulle have været 146.
Den samlede stilling efter 15. etape.
1. Lance Armstrong (USA), US Postal 77t 53m 17s 2. Jan Ullrich (GER), Telecom +5m 05s 3. Andrei Kivilev (KAZ), Cofedis +5m 13s 4. Jeseba Beloki (ESP), Once +6m 33s 5. Francois Simon (FRA), Bonjour +10m 54s ... 18. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali +42m 17s 49. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali +1t 23m 05s 88. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali +2t 15m 39s 116. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali +2t 43m 05s 118. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali +2t 47m 35s 119. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali +2t 48m 30s 120. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali +2t 48m 59s 142. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali +3t 30m 42s
SVØMNING: VM i Japan
K-50m butterfly
7. Karen Egdal 27,03s
Vejret
Sol - meget få skyer. Temperaturer op til 20 til 27 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4686 DKK, 1GBP 12,1106 DKK, 1DEM* 3,8069 DKK 100JPY 6,8478 DKK, 100ITL* 0,3845 DKK, 1AUD 4,3163 DKK 1FRF* 1,1351 DKK, 1CHF 4,9269 DKK, 1CAD 5,5038 DKK 1IEP* 9,4540 DKK, 1NLG* 3,3787 DKK, 1EUR (3) 7,4456 DKK 100ESP* 4,475 DKK, 1NZD 3,4990 DKK, 1SEK 0,7995 DKK 10BEF* 1,8457 DKK, 1NOK 0,9293 DKK, 100ISK 8,41 DKK 100GRD* 2,185 DKK, 1FIM* 1,2523 DKK, 1ZAR (1) 1,0354 DKK 100PTE* 3,714 DKK, 1SGD (1) 4,6784 DKK, 10THB (2) 1,878 DKK 1HKD (2) 1,0899 DKK, 1MYR (1) 2,2370 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,56% +0,01 (30 år real), 5,27% +0,03 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 237,59 -2,31 KFX (mest omsatte aktier): 299,75 -3,34 Pr. 30/12: 247,62 313,90 (ny beregning fra juni) KVX (Vækstaktier i DK): 594,47 -10,11 Pr. 29/12 620,79