Bombetrussel i København
En mistænkelig grøn trækasse, placeret i forhallen til Københavns
Hovedbanegård, gav i går aftes anledning til en større alarm og
afspæring af både forhal og pladsen foran hovedbanen i flere timer,
indtil bombeeksperterne fra Farum fik kigget på kassen. Den var meget
mistænkelig, og den fjernestyrede robot "Rulle Marie" affyrede skud mod
kassen, før man fik den åbnet. Indholdet var en fuld monteret bombe -
bortset fra, at der ikke var rigtig sprængstof i kassen. Politiet
efterlyser vidner, som har set en eller flere personer placere den
grønne kasse.
Togtrafikken blev ikke berørt.
Lykketoft: Israel har valgt ambassadør
Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) meldte i går ud efter flere dages
tavshed omkring regeringens officielle holdning til Israels nye
ambassadør, Carmi Gillon. Carmi Gillon har som chef for Israels interne
sikkerhedsvæsen personligt beordret omkring 100 palæstinensiske fanger
udsat for "moderat fysisk pres", hvilket ifølge FN er det samme som
tortur. Carmi Gillon hævder, at alle var medlemmer af palæstinensiske
selvmorder-grupper, og at det "moderate fysiske pres" afslørede "flere
selvmordsaktioner" mod Israel under besættelsen af det sydlige Libanon.
Carmi Gillon ønsker metoderne genindført. Den danske regerings holdning
er, at Carmi Gillon er valgt af Israels regering, og man har aldrig
blandet sig i, hvem udenlandske regeringer sender som officiel
repræsentant. Mogens Lykketoft sagde ikke, at han opfordrede Israels
regering til at sende en anden - sådan som flere danske partier,
herunder Socialdemokratiet og Venstre, har opfordret til. Men han slår
fast, at "Vi tager på det skarpeste afstand fra enhver form for tortur.
Vi vil protestere over for enhver regering, der handler i strid med
Konventionen mod Tortur."
Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har derimod ikke noget imod at opfordre Israels regering til at vælge en anden ambassadør. Hvis man fastholder Carmi Gillon, "vil det belaste forholdet mellem Danmark og Israel."
Den nye ambassadør tiltræder 1. september.
Vil ikke sælge medicin
Et bredt forlig på Christiansborg har åbnet op for, at alle forretninger
fra 1. oktober får mulighed for at sælge håndkøbsmedicin, der i
øjeblikket kun må sælges fra autoriserede apoteker. Den nye ordning blev
betegnet som en liberalisering, der skulle gøre det lettere for
forbrugerne at få fat i f.eks. hovedpinepiller i weekenden. Men for at
forhindre, at unge benytter den lettere adgang til at købe
hovedpinepiller i store mængder, må håndkøbsmedicin kun sælges i 10 stk.
pakninger. Den begrænsning får ifølge Børsen får store benzinselskaber
til at overveje ikke at sælge håndkøbsmedicin. Statoil - det næststørste
selskab i Danmark - har allerede besluttet sig for ikke at sælge
medicin, mens det største, Shell, formentlig tager samme beslutning
snart. Statoils kommunikationschef Annemette Moesgaard kalder ordningen
"skinliberalisering", "bureaukratisk" og "for dyr." Store
dagligvarekæder som FDB og Dansk Supermarked er enige, men har meldt sig
til ordningen.
Men et medicinalfirma, Alpharma, vil heller ikke være med. På trods af begrænsningen i pakninger, frygter Alpharma, at unge alligevel benytter den lettere adgang til hovedpinepiller til selvmordsforsøg. Hovedpinepiller i store mængder er unges foretrukne metode til selvmord. "Det er ikke sodavand og slik", siger direktør Torben Laursen, Alpharma, til DR. Han mener, at den form for medicin skal sælges "sammen med vejledning," som kun apotekerne er uddannet i at give.
Mistænkt anholdt - i Thailand
Den sidste af de eftersøgte i forbindelse med det rekordstore
millionrøveri i Glostrup og et postrøveri ved Hillerød er blevet anholdt
i Thailand. Det drejer sig om en mand i 20'erne, der nu søges udleveret.
I forvejen sidder 4 mænd i varetægtsfængsel i Danmark for deltagelse i
de to røverie, der gav et udbytte på henholdsvis 39 mill. og 9 mill DKK.
Kun godt 2 mill. DKK er fundet - det skete under betongulvet i bådeskur
i Københavns Sydhavn.
1. Jaan Kirsipuu (EST), AG2R Prevoyance 4t 50m 39s 2. Damien Nazon (FRA), Bonjour s.t. 3. Jan Svorada (SLO), Lampre - Daikin s.t. 4. Erik Zabel (GER), Telecom s.t. 5. Stuart O'Grady (AUS), Credit Agricole s.t. ... 18. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali s.t. 65. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali s.t. 71. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali s.t. 96. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali s.t. 102. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali s.t. 143. Nicolay Bo Larsen (DEN), CSC Tiscali s.t. 144. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali s.t. 155. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali s.t. 166. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali +5m 30s185 fuldførte
Den samlede stilling efter 6. etape.
1. Stuart O'Grady (AUS), Credit Agricole 25t 45m 00s 2. Jens Voigt (GER), Credit Agricole +260s 3. Bobby Julich (USA), Credit Agricole +27s 4. Igor Gonzales Galdeano (ESP), Once +57s 5. Jeseba Beloki (ESP), Once +1m 07s ... 25. Laurent Jalabert (FRA), CSC Tiscali +3 +19s 62. Nicki Sørensen (DEN), CSC Tiscali +10m 46s 80. Francisco Cerezo (ESP), CSC Tiscali +18m 45s 85. Jakob Piil (DEN), CSC Tiscali +22m 04s 99. Nicolay Bo Larsen (DEN), CSC Tiscali +22m 39s 125. Michaël Blaudzun (DEN), CSC Tiscali +26m 58s 150. Nicolas Jalabert (FRA), CSC Tiscali +32m 46s 167. Rolf Sørensen (DEN), CSC Tiscali +39m 15s 179. Marcelino Garcia (ESP), CSC Tiscali +47m 33s
Vejret
En regnfuld dag især i det sydvestlige Danmark. Øst og Nordøst mere tørt
og med en del solstrejf. Temperaturer op til 16 - 20 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,7196 DKK, 1GBP 12,2204 DKK, 1DEM* 3,8051 DKK 100JPY 7,0236 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD 4,4157 DKK 1FRF* 1,1346 DKK, 1CHF 4,9208 DKK, 1CAD 5,6819 DKK 1IEP* 9,4496 DKK, 1NLG* 3,3771 DKK, 1EUR (3) 7,4422 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD 3,5478 DKK, 1SEK 0,8053 DKK 10BEF* 1,8449 DKK, 1NOK 0,9355 DKK, 100ISK 8,49 DKK 100GRD* 2,184 DKK, 1FIM* 1,2517 DKK, 1ZAR (1) 1,0564 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (1) 4,7552 DKK, 10THB (2) 1,922 DKK 1HKD (2) 1,1174 DKK, 1MYR (1) 2,2935 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,63% uændr.(30 år real), 5,36% uændr.(10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 243,49 -1,49 KFX (mest omsatte aktier): 308,47 -2,31 Pr. 30/12: 247,62 313,90 (ny beregning fra juni) KVX (Vækstaktier i DK): 624,84 +3,84 Pr. 29/12 620,79