Bistandsklienter på udlandsrejser?
Bistandsklienter i Danmark må ikke forlade landet for at holde ferie
andre steder. Det står der i bistandsloven. Men den lov overtrædes af en
rækker kommuner landet over, som ser igennem fingre med, at
bistandsmodtagere af udenlandsk herkomst besøger familie i udlandet.
Bistandsklienter har ret til 14 dages ferie om året. Men de skal
alligevel stå til rådighed, hvis der viser sig et job, så derfor er der
en regel om, at de ikke må forlade landet. Men det er for firkantet,
mener socialminister Henrik Dam Kristensen (S), som vil stille forslag
om en lempelse. Og det er der ifølge DR et solidt flertal bag. Kun Dansk
Folkeparti går imod. De vil i stedet havde sanktioner mod de kommuner,
som har set igennem fingrene med forbuddet mod ferierejser i udlandet.
Sigtet for bankrøveri
En 32-årig franskmand blev i dag varetægtsfængslet til månedens udgang,
sigtet for røveri og forsøg på manddrab. Dermed er to af de 3 mistænkte
anholdt. 3 fransktalene mænd røvede i mandags en bank på Frederiksberg,
men de nåede ikke ret langt væk før politiet overraskede dem. Det kom
til skyderi og en politibetjent blev lettere såret. Hele udbyttet kom i
politiets varetægt. Den 32-årige blev genkendt fra et billede i et pas,
som politiet fandt hos den først anholdte. Billedet samt mandens navn
blev offentliggjort på politiets hjemmeside og vist i alle medier. Men
da han blev taget på Fredericia station i et tog på vej sydpå, sagde han
at oplysningerne i passet var forkert - både navn og fødselsdato.
Den 3. eftersøges stadig.
E-huset solgt - til CSC
Sidste fredag meddelte E-huset betalingsstandsning - i dag blev
hovedparten af virksomhedens aktiviteter reddet. Det er CSC Danmark, der
har købt 4 forretningsdivisioner, nemlig eInfrastruktur, eSolutions,
eCompetance og Biblioteksløsninger. Med i købet er 173 medarbejdere.
100 medarbejdere fra den resterende del af E-huset er blevet fritstillet
- men direktør Asger Jensby, CSC Danmark, har opfordret dem til at søge
job andre steder i CSC Danmark. Asger Jensby er blevet interviewet til
Computerworld Online i dag, og her fortæller han, at allerede søndag
aften begyndte forhandlingerne med E-husets bestyrelse. I løbet af
natten blev man enige om hovedprincipperne, og mandag til onsdag blev
brugt til en due diligence undersøgelse. Kl. 8 i morges var alt på
plads.
De 4 divisioner videreføres med uændret ledelse i et nyt selskab, CSC Consulting Group A/S, helejet af CSC Danmark. For selskabet E-huset er det slut - Bestyrelsen indgav i dag konkursbegæring på selskabets vegne.
[Skæbnens ironi: Undertegnede blev selv fyret fra DDE, som E-huset hed i 1993 i forbindelse med de første fyringsrunder i selskabets historie. Efter en kort arbejdsløshedsperiode blev jeg ansat i Datacentralen, som kort efter skiftede navn - først til CSC Datacentralen - senere CSC Danmark. På et tidspunkt i CSC Danmark ansatte bestyrelsen en række ledere fra DDE. Det betød bl.a. at den nye divisionsdirektør var den samme chef, som måtte fyre mig i DDE! (Men han gjorde det så godt, at der ingen "hard feelings" var!) En del af disse ledere er - så vidt jeg er orienteret - stadig i CSC, så den amerikansk ejede virksomhed har virkelig haft en god indsigt i, hvilke kvaliteter, der er i E-huset. /Leif]
Kongelig præmiere
Tivoli's Pantomine Teater havde i dag præmiere på et nyt stykke,
"Kærlighed i Skanrnkassen". Stykket er en ballet-pantomine, bygget over
3 af H. C. Andersens eventyr. Forestillingen er instrueret af Nina Bjerg
og kunstnerisk ansvarlig er - dronning Margrethe. Dronningen har tegnet
kostumer og kulisserne, og hun sad på første række, da der i dag var
præmiere. Forstillingen spiller frem til 23. august.
E-mediepris til DR
Danmarks Radios internetsider, DR Online, hjemførte som den eneste
danske e-medie en fornem pris ved konferencen "Netmedia 2001" i London.
Prisen var i kategorien Bedste Musik og Underholdningssite. Siderne
handler om den tyske komponist Richard Strauss og har adressen:
http://www.dr.dk/Strauss/
Det var 2. år i træk, at DR Online fik Netmedia-priser. Sidste år var de specialsiderne om murens fald, der blev fremhævet:
http://www.dr.dk/muren/
Vejret
Sol over hele landet - meget få skyer. Temperaturer op til mellem 24 -
30 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,8526 DKK, 1GBP 12,4351 DKK, 1DEM* 3,8052 DKK 100JPY 7,0551 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD 4,5693 DKK 1FRF* 1,1346 DKK, 1CHF 4,8970 DKK, 1CAD 5,8569 DKK 1IEP* 9,4499 DKK, 1NLG* 3,3772 DKK, 1EUR (3) 7,4424 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD 3,5889 DKK, 1SEK 0,8083 DKK 10BEF* 1,8449 DKK, 1NOK 0,9413 DKK, 100ISK 8,48 DKK 100GRD* 2,184 DKK, 1FIM* 1,2517 DKK, 1ZAR (1) 1,0941 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (1) 4,8289 DKK, 10THB (2) 1,952 DKK 1HKD (2) 1,1292 DKK, 1MYR (1) 2,3179 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,66% +0,02 (30 år real), 5,40% +0,01 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 246,48 -0,14 KFX (mest omsatte aktier): 312,73 -1,28 Pr. 30/12: 247,62 313,90 (ny beregning fra juni) KVX (Vækstaktier i DK): 647,69 -4,12 Pr. 29/12 620,79