onsdag, 20. juni 2001 23:56 (DNT)


Intel: Returner aktieoptioner!

Ikke nok med at den internationale producent af computerchips, Intel, lukker sine danske udviklingsaktiviteter i netværkskomponenter og fyrer 300 medarbejdere. Virksomheden kræver også, at medarbejdere hvis aktieoptioner endnu ikke er kommet til udbetaling skal give afkald på dem. Det har fået en af de faglige organisationer, der varetager IT-medarbejderes interesser, nemlig Prosa, til at reagere. Ifølge Prosa's formand Henrik Kroos, skal Intel betale, hvad de skylder medarbejderne. Derudover har foreningen ikke noget at udsætte på aftrædelsesordningerne, der ud over opsigelsesperiodens løn også indebærer en bonus.

Samtidig er IT-brancheforeningen gået i gang med at finde en samlet løsning på problemet, at unik, dansk viden på netværksområdet forsvinder. Foreningen er i gang med at finde købere, der kan overtage udviklingsafdelingen hos Intel Danmark som et samlet hele, uden at medarbejderne spredes for alle vinde, siger foreningens formand Jacob Lyngsøe til DR-TVA.



Danske klager over svensk politi

Den danske Folkebevægelsen mod EU har bedt EUs ombudsmand rejse sag mod svensk politi i forbindelse med demonstrationerne mod EUs top i Göteborg i sidste weekend. Europa-parlamentariker for Folkebevægelsen, professor dr. jur. Ole Krarup begrunder sin klage med, at Schengen-samarbejdet, som både Sverige og Danmark er medlemmer af garantier "fri indrejse" i alle lande. Men 73 demonstranter fra Danmark blev i sidste uge hindret i at deltage i demonstrationerne, men blev interneret og senere sendt tilbage til Danmark. Ifølge folkebevægelsen var det kun 3, der havde haft domme for "mindre ting", f.eks. graffitti-maling. Alligevel blev alle afvist.

Yderligere to danske kvinder er blevet fængslet i forbindelse med politiets mistanke om forsøg på omfattende sabotage mod EU-topmødet.


DilleSport


CYKLING: Beskyldninger om bestikkelse

Da cykelrytteren Bjarne Riis i 1996 var på vej til at vinde Tour de France, lod han den schweiziske cykelrytter Laurent Dufaux vinde en etape. Til gengæld skulle Bjarne Riis have modtaget 45.000 DKK af Laurent Dufaux. Det hævder den tidligere sportsdirektør for Festina, Bruno Roussel i en bog, der i dag udkom i Frankrig. Laurent Dufaux kørte for Festina i 1996. Begge ryttere benægter på de skarpeste, at de havde nogen som helst aftale.



HÅNDBOLD: K-VM 2001

Der blev i dag foretaget lodtrækning til de 4 indledende puljer ved VM til december. Danmark kom i gruppe A:

   Ukraine
   Frankrig
   Danmark
   Holland
   Kina
   Makedonien

Landstræner Jan Pytlick kalder lodtrækningen "den værst tænkelige". De 4 bedste hold går videre til 1/8 finalerne.

VM vil finde sted i Bolzano i Italine.



Vejret

En del skyer, men også sol i de østlige egne fra morgenstunden. Efterhånden overskyet og regn fra vest, der til aften nåede frem til Sjælland. Temperaturer op til mellem 15 - 20 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,7325 DKK,   1GBP     12,2051 DKK,   1DEM*     3,8116 DKK
100JPY     7,1006 DKK,   100ITL*   0,3850 DKK,   1AUD      4,5272 DKK
1FRF*      1,1365 DKK,   1CHF      4,8821 DKK,   1CAD      5,6795 DKK
1IEP*      9,4658 DKK,   1NLG*     3,3829 DKK,   1EUR (3)  7,4549 DKK
100ESP*    4,480  DKK,   1NZD      3,5997 DKK,   1SEK      0,8168 DKK
10BEF*     1,8480 DKK,   1NOK      0,9498 DKK,   100ISK    8,19   DKK  
100GRD*    2,188  DKK,   1FIM*     1,2538 DKK,   1ZAR (1)  1,0812 DKK
100PTE*    3,718  DKK,   1SGD (1)  4,7884 DKK,   10THB (2) 1,930  DKK
1HKD (2)   1,1149 DKK,   1MYR (1)  2,2884 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,61% +0,01 (30 år real), 5,34% +0,03 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  244,20 -0,43   KFX (mest omsatte aktier): 309,10 +0,45
Pr. 30/12:   247,62                                    313,90
(ny beregning fra juni)     KVX (Vækstaktier i DK):    670,78 -6,34
                            Pr. 29/12                  620,79